Hvad vi sammen kan gøre…

De sidste 6 – 8 uger har været ualmindelig hektiske.
Først var der valgkampen. I Dansk Epilepsiforening gjorde vi, hvad vi kunne for at få opmærksomhed på de mange spørgsmål, som har vores medlemmers interesser. Men knapt var valget overstået, før vi i en fortrolig orientering blev gjort opmærksom på, at Filadelfia igen var i problemer.
Siden har himmel og jord stået i bevægelse, og det vil jeg gerne takke jer medlemmer for. Jeg har aldrig, og Landskontoret har aldrig modtaget så mange henvendelser fra medlemmer om et enkelt emne på så kort tid som tilfældet er med Filadelfias nedskæringer.
Tak til alle medlemmer, som involverer sig.
Jeg var sammen med vores direktør i dag til møder med Stine Brix og Liselott Blixt, som er sundhedsordførere for henholdsvis Enhedslisten og Dansk Folkeparti. Begge havde allerede et godt kendskab til sagen fra jer medlemmer, som har skrevet til dem. Da jeg pludselig så vores nye minister for Sundhed og Forebyggelse, Astrid Krog, greb jeg chancen og skyndte mig over for at hilse på. Hun kendte også sagen og har modtaget rigtig mange henvendelser fra alle jer, der er berørt af nedskæringerne på Filadelfia.
Det vil jeg gerne sige tak for, fordi jeres indsats med at fortælle jeres personlige historie for vores ansvarlige politikere gør det nemmere for mig og Epilepsiforeningen, når vi skal til møder og præsentere en så relativt kompliceret sag som denne, hvor der er mange detaljer at holde styr på i alt fra driftsoverenskomstens enkelte elementer til de konkrete konsekvenser for den enkelt med epilepsi. Jeres personlige beretning giver en dyb og tydelig ”klangbund”, som får politikerne til at lytte efter, når vi fra foreningens side kræver handling og peger på, hvilke løsninger, der bør findes.
Sammen kan vi forhåbentlig få ændret Filadelfias nedskæringskatastrofe.
Af Landsformand Lone Nørager Kristensen