Hvordan undgår man anfald på grund af stress?

Stress er en af de største anfaldsprovokerende faktorer. Vi har talt med professor i epilepsi, Anne Sabers, om, hvad man skal gøre, hvis man får anfald af at have for meget om ørene eller for mange bekymringer, der farer rundt i hjernen

 

Hør artiklen læst højt

Af Per Vad
pervad@epilepsiforeningen.dk

Epileptiske anfald ”kommer som et lyn fra en klar himmel”, men der er nogle ting, der øger risikoen for, at tordenvejret ruller gennem hjernen. Det er først og fremmest, hvis man glemmer at tage sin medicin og derudover er det særligt, hvis man har tømmermænd, mangler søvn eller er stresset.

Hvorfor giver stress anfald?

Når der kommer et epilepsianfald, er det fordi den skrøbelige balance mellem hjernecellerne er blevet forstyrret, forklarer professor, overlæge dr. med. i epilepsi Anna Sabers: ”Der er nogle grupper af nerveceller, der er dét, vi kalder hypereksitable. Det vil sige, at de er overreagerende – formentlig fordi der mangler nogle andre hæmmende og kontrollerende nerveceller – så hele den stabilitet, der er mellem nervecellerne, kommer midlertidigt ud af kontrol”.

Stress kan gøre det hele værre: ”Hvis der bliver skubbet yderligere til den balance; for eksempel hvis man er meget træt eller stresset, eller der sker andre ting, der forstyrrer hjernen, bliver risikoen for overbalance og ustabilitet større”.

image

Hvis man kan mærke, at man er ved at blive stresset, kan man prøve at få nogle redskaber, der kan hjælpe en. Man kan dyrke yoga, det virker afstressende. Mindfulness er også en god ide. Eller man kan få andre til at aflaste en, hvis man er overbebyrdet.

Anne Sabers, professor

Stress påvirker også en anden, stor anfaldsprovokerende faktor, nemlig søvnproblemer: ”Hvis man er stresset, hænger det ofte sammen med, at man sover dårligt, vågner om natten eller ligger vågen og spekulerer på alt muligt, så søvnkvaliteten bliver dårlig”.

Hvordan opstår stress?

Okay, stress skal man altså prøve at undgå. Men hvordan opstår stress?

Ifølge materiale fra blandt andet Sundhedsstyrelsen er det stress, når man oplever, at der ikke er balance mellem de udfordringer, man står over for, og ens muligheder for at håndtere udfordringerne.

Stress kan både komme fra arbejdslivet og privatlivet. Hvis en patient med epilepsi kommer til kontrol og har været anfaldsfri, men har fået anfald igen, eller hvis anfaldskalenderen viser flere anfald, end der plejer at være, er det første, Anne Sabers vil spørge om: ”Har du husket tage din medicin?” Hvis det ikke er problemet, er det næste spørgsmål: ”Er der sket noget nyt i dit liv?”

”Hvis man får flere anfald, fordi man har fået et nyt job, eller man har fået små børn, der vækker én hele tiden, eller man er stresset over at have en gammel mor, der skal på plejehjem – hvad som helst – er det ofte nogle faktorer, man ikke lige kan gå ind og lave om på, men man kan måske godt få noget hjælp til det.

image

Man skal acceptere sig selv som god nok og ikke stresse for at leve op til glansbilleder af det perfekte liv og det perfekte hjem.

Anne Sabers, professor

Eller hvis man er bevidst om, hvad der er galt, kan man gå hjem og sige: Det her familieproblem er det ikke mig, der skal løse”, siger professoren og opfordrer os til at tage imod den hjælp, som andre tit tilbyder os, når vi har meget om ørene:

”Når barnet sover så få også selv noget søvn i stedet for at gøre huset rent, bage brød og vaske tøj. Det er tit noget, som eksempelvis bedsteforældrene gerne vil hjælpe med”.

Bedre mental hygiejne

Stress behøver ikke være noget, der kommer udefra. Det kan også være os selv, der stiller urimelige krav til vores liv og hjem og hvordan vi vil fremstå, ligesom vi måske nogle gange er for dårlige til at slappe af:

”Man har den her sygdom og den fordrer, at man tager nogle hensyn til sig selv”, siger Anne Sabers og tilføjer: ”Man skal acceptere sig selv som god nok og ikke stresse for at leve op til glansbilleder af det perfekte liv og det perfekte hjem”.

”Vi er også i stigende grad blevet dårligere til at begrænse de ting, der stresser hjernen. Vi har TV’et kørende, mens vi sidder ved computeren og der samtidig er et barn, der taler til os, mens vi sender beskeder med telefonen. Den slags, tror jeg, stresser os unødvendigt, og man kunne godt øve sig i at have lidt bedre hygiejne med sig i den sammenhæng, så man tager vare på, at ens hjerne fokuserer på én opgave ad gangen”.

”Man har fundet ud af, at det blå lys fra skærmen på iPad, mobil, computer og TV hæmmer frigørelsen af vores naturlige søvnhormoner. Og mange mennesker går jo i seng med deres iPhone og chatter med andre, skal lige sige godnat, spille et spil eller alle mulige andre ting. Det gør, at man har risiko for at få en dårligere naturlig søvnfunktion.

”Læg alle maskinerne væk en time inden du skal sove”, lyder professorens opfordring.

”Der er nogle unge mennesker, der siger: ”Jamen, det kan ikke lade sig gøre.’ Der må man bare sige, at det er et valg, man tager: Skal man absolut snakke med alle sine venner den sidste time, inden man prøver at falde i søvn?”

”Alt andet lige er det jo også mere anstrengende for hjernen, hvis den får

besked om et eller andet, to minutter før man skal sove, og så ligger man og spekulerer over det”.

Sært ord på bekymringerne

Man kan også gå og være nervøs over noget, og det kan stresse en: ”Hvis man skal giftes, kan det være et mareridt at gå og tænke på, at man står deroppe ved alteret og skal til at sige ja, og så får man et anfald. Det ville være meget kikset. Og der er mange tilsvarende situationer: Ens barns første skoledag, hvor man gerne vil stille op og være den perfekte mor, dér vil det også være rigtig dårligt at få et anfald. Heldigvis kommer anfaldene som regel først bag efter – når man slapper af. Så angsten for at det skal ske, lige i det afgørende øjeblik, er unødvendig stor”.

”Det er meget almindeligt – uanset hvilken epilepsiform man har – at anfaldene kommer, når man slapper af; for eksempel om natten når man sover. Det er sjældent, at det foregår, når man er allermest aktiv, men efter at man har været aktiv, og hvis man har været overaktiv i tankesæt, for eksempel i forbindelse med stress, kan der godt komme anfald”.

Anne Sabers opfordrer til, at man taler med nogen om sine bekymringer. For hvis man får snakket med nogen om det og får formuleret, at det er sådan, man har det, kan det godt dæmpe angsten.

image

Læg alle maskinerne væk en time inden du skal sove.

Anne Sabers, professor

Desværre kan man også gå med nogle stressende bekymringer, der kan være svære at slippe af med:

”Heldigvis har to tredjedele deres anfald under kontrol – dem hører vi bare ikke så meget om. Men blandt dem, der ikke har deres anfald under kontrol, er der nok nogle, der går rundt med en permanent angst for, hvilken situation de er i, næste gang der kommer et anfald. Man er bekymret for, om man falder og slår sig eller at ens børn ser det og bliver kede af det. Og det er relevante bekymringer, som er fuldt forståelige”, siger professoren og peger på, at det kan blive en ond cirkel med angst, der giver stress, der giver anfald, der giver angst.

Når jobbet stresser

Stress kan også komme i forbindelse med arbejdet: ”Det kan være stressende at arbejde for meget, men det kan også være stressende at være ledig og søge arbejde og være angst for, at man ikke finder noget job eller man går og er usikker på, hvordan man får et fleksjob”.

Hvis man får flere anfald på grund af stress, må man gøre noget ved de omstændigheder, der stresser en: ”Jeg tror ikke, at man kan kompensere med medicin. Man kan selvfølgelig prøve, men der er min erfaring, at det ikke virker. Man kan i nogle tilfælde prøve med noget medicin, der kan hjælpe dig til at sove igennem. Det kan man gøre i en kortere periode, indtil man har fået brudt den onde cirkel og igen har overskud og kan overskue tingene”.

”Hvis man for eksempel er skolelærer og hidtil har haft det godt med at undervise de store børn, og nu er blevet bedt om at starte en 1. klasse og bliver stresset ved tanken om, hvad der vil ske, hvis man får anfald foran de små elever, er der ikke andet for, end man må prøve at komme tilbage til at undervise de større børn”. Alternativt kan man være nødt til at søge et andet job.

”Hvis man kan mærke, at man er ved at blive stresset, kan man prøve at få nogle redskaber, der kan hjælpe en. Man kan dyrke yoga, det virker afstressende. Mindfulness er også en god ide. Eller man kan få andre til at aflaste en, hvis man er overbebyrdet”, opsummerer professor Anne Sabers.

Få bladet Epilepsi

Interviewet har været brag i bladet Epilepsi nr. 2, 2015. Du kan hente bladet som pdf her.

Du kan læsse tidlige numre af bladet og få smagsprøver på de seneste numre her

Bliv medlem og få bladet tilsendt fire gange om året.