International forskning: Så farlig er en bilist med epilepsi

Hvor farligt er det at køre bil, når man har epilepsi? Hvad betyder et kørselsforbud for folks hverdag? Hvilke erfaringer har man i andre lande? Hvad siger forskningen? Hvordan kan problemerne løses? Det har vi set på sammen med ILAE

Få nyhedsbrev

Bliv medlem

I Danmark får du kørselsforbud i 12 måneder, første gang du får et epileptiske anfald. I Kina og Indien får du forbud på livstid. Foto: Stockfoto

Af Joy Mazur, Epigraph
og Per Vad
pervad@epilepsiforeningen.dk

Danskere med risiko for at få et epileptisk anfald må naturligvis ikke køre bil. Sådan er det verden over. Men reglerne, for hvor længe man skal lade bilen stå, er meget forskellige. På baggrund af en artikel i epilepsimagasinet Epigraph, der udgives af International Leaque Against Epilepsy (ILAE), har vi set på den danske og internationale forskning på området og på de erfaringer, man har gjort i andre lande.

I Danmark giver lægen dig typisk et kørselsforbud på 12 måneder første gang du får et epileptisk anfald og 6 måneder ved evt. efterfølgende anfald, hvis du har kørekort og får et epileptisk anfald. Der er andre lande, hvor man kun kræver anfaldsfrie perioder på tre måneder, mens andre nationer, såsom Kina og Indien, pålægger livstidsforbud efter et enkelt anfald.

Unge er farligere

Men er det overhovedet farligt, at lade mennesker med risiko for epileptiske anfald køre bil? Ja, svarer en undersøgelse, hvor forskere fra USA og Tyskland i 2021 brugte en køresimulator i en epilepsiovervågningsenhed til at studere sammenhænge mellem anfaldstyper og kørselsrisiko. De registrerede 51 anfald hos 30 personer med epilepsi, og undersøgelsen viste, at krampeanfald uden bevidsthed og fokale anfald med nedsat bevidsthed går ud over køreevnerne, mens fokale anfald uden nedsat bevidsthed ikke gør det.

Hvor længe bør man så have været anfaldsfri for at være sikker i trafikken? Der har en amerikansk undersøgelse fra 1999 vist, at personer, der havde en anfaldsfri periode på mindst seks måneder, reducerede deres risiko for ulykker med 85%. Mens en anfaldsfri periode på mindst 12 måneder reducerede risikoen med 93%. Epilepsiforeningen mener da heller ikke, at reglerne om kørselsforbud bør ændres. Men som vi kommer til, så har Epilepsiforeningen nogle forslag til, hvordan man kan afbøde de negative konsekvenser, kørselsforbud kan have.

Epilepsi, hvor man ikke er anfaldsfri, er bestemt farligt i trafikken. Men der er andre ting, der også kan gøre en bilist farlig i trafikken. Og der viser data indsamlet af det belgiske trafikkontor i 2001, at risikoen for en trafikulykke forårsaget af en person med epilepsi er op til to gange (1,8) større end for andre. Men det er en lavere risiko end for visse andre befolkningsgrupper, viste den belgiske opgørelse.

F.eks. er ulykkesrisikoen for mænd yngre end 25 år hele 7 gange større end for andre bilister. For kvinder i samme aldersgruppe er den 3.2. I den anden ende af alderskalaen er risikoen 3,1 hos ældre bilister over 76 år. For mennesker, der ikke har sovet i 17-19 timer, er risikoen 2,0. Det er det samme som mennesker med en promille på 0,05%.

Danske erfaringer

Det, at få et kørselsforbud, har ofte store negative konsekvenser viste en medlemsundersøgelse fra Epilepsiforeningen i 2021. Den viste, at 9 ud af 10 oplever negative konsekvenser af kørselsforbuddet i hverdagen. Mange angiver større afhængighed af venner og familie som svært belastende. Og der opleves tab af autonomi og mindre frihed i dagligdagen med ringere mulighed for at deltage i sociale aktiviteter.

Det kan også have negativ betydning for studier og job, viste den danske undersøgelser. 75 % af undersøgelsens deltager var i arbejde, da de fik kørselsforbud. Og for næsten en tredjedel af dem havde kørselsforbuddet større jobmæssige konsekvenser.

For de deltagere i suveyen, der var i uddannelse, da de fik kørselsforbud, fik det for 15 % af dem konsekvenser for uddannelsen, der blev forsinket eller helt opgivet. Og hver tredje oplevede mindre socialt samvær med deres medstuderende.

Bryder reglerne

De negative konsekvenser, et kørselsforbud kan give, får nogle mennesker til at sætte sig bag rattet på trods af forbuddet. I Kina er det 42 % af dem, der kender til reglerne, der ikke overholder dem, har en undersøgelse vist.

I Tyskland, der forbyder kørsel hos personer med ukontrolleret epilepsi, viste en undersøgelse fra 2018, at 15% af deltagerne med ukontrolleret epilepsi stadig kører regelmæssigt. Chaufførerne var som regel i arbejde og boede alene.

Epilepsiforeningens medlemsundersøgelser viste, at langt de fleste (82%) oplyser til deres læge, at de har haft epilepsianfald. Imidlertid var der også 15 % af respondenterne i medlemsundersøgelsen, der anonymt angav, at de havde undladt at rapportere om anfald til lægen på grund af risikoen for kørselsforbud.

En løsning på problemet

Muligheden for at kunne transportere sig selv spiller altså en afgørende rolle i et menneskes liv. Derfor har Epilepsiforeningen taget problemet op med danske politikere.

Trafiksikkerhed er vigtig for Epilepsiforeningen. Så foreningen mener ikke, at reglerne for kørselsforbud bør ændres. Men i et debatindlæg i Politiken har Epilepsiforeningens formand, Lone Nørager Kristensen, peget på, at det kan det være en god investering at tilbyde mennesker med epilepsi eller andre med en form for handicap en individuel befordring, der gør det muligt for dem at komme relativt nemt på arbejde eller bare færdes i det hele taget.

En sådan ordning har man haft i Norge siden 2001. Her er erfaringen, at brugerne af ordningen kan arbejde mere og længere. Herudover var der en række sidegevinster i form af færre langtidssygemeldinger, og at brugerne oplever en bedre selvfølelse ved at bidrage til samfundet. En evaluering af ordningen konkluderer, at det ikke er urimeligt at antage, at den samfundsøkonomiske gevinst ved at folk kan passe et arbejde, går lige op med den økonomiske udgift til ordningen.

Konkret foreslår Epilepsiforeningen:

Tilskud til individuel transport med taxa til og fra job, når offentlig transport ikke kan benyttes
Lavere pris ved fornyelse af kørekort
Støtteordning ved transport i jobfunktionen

Podcast om kørekort

Epilepsiforeningen har også taget problemet op I Epilepsi Podcasten ”Epilepsi og kørekort”. Der taler vi med taler vi med Elisabeth, der sammen med familien lige var flyttet på landet og snart skulle føde, da hun fik sit første krampeanfald og sammen med epilepsidiagnosen fik kørselsforbud. I podcasten har Vi også talt med Epilepsiforeningens socialrådgiver, Helle Obel, om reglerne på området og Epilepsiforeningens forslag til en løsning.