05.03.2014

Korea dropper ”epilepsi”

Epilepsiverdenen i Korea har droppet ordet “epilepsi” til fordel for et begreb, der løseligt kan oversættes til Cerebral Elektrisk Forstyrrelse.
I Korea bliver epilepsi ofte opfattet som noget, der skyldes flygtige åndelige kræfter eller dæmoniske besættelse, har Doctors Kim og hans kollegaer fra børneafdelingen på Severance Children’s Hospital ved Yonsei University College of Medicine i Seoul forklaret i det seneste nummer af tidsskriftet Epilepsia.
Folks manglende forståelse for hvad epilepsi er har stigmatiseret mennesker med epilepsi og forringet deres livkvalitet, derfor har den koreanske epilepsiverden siden juni 2007 arbejdet på at erstatte ”epilepsi” med ”Cerebral Elektrisk Forstyrrelse”. 
Begrebet Cerebral Elektrisk Forstyrrelse blev valgt fordi det opfyldte en række kriterier:

  • Det er neutralt
  • Det lyder videnskabeligt funderet
  •  Det er let at skelne fra andre sygdomsbegreber 
  •  Det er – på koreansk – let at bruge som både navne- og tillægsord.
  •  Det vil kunne bliver accepteret i den internationale epilepsiverden og hos folk, der har neurologiske lidelser inde på livet.

 (Kilde: epilepsy.com)

Tilmeld vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret om epilepsi, forskning, debat og informationer om foreningen.

Tilmeld vores nyhedsbrev