16.05.2018

Kvinden med epilepsi der skrev ishockey-historie

Målkvinden på USA’s kvindelandshold i ishockey er åben om sin epilepsi

 

I anledning af de igangværende verdensmesterskaber i ishockey, der er i fuld gang i Herning og København, har vi fundet den her historie om den canadiske ishockeystjerne Chanda Gunn og hendes epilepsi frem.

Lad os skrue tiden 13 år tilbage til 2005. Det år var VM-finalen i kvinde-ishockey en gyser. I et årti havde de canadiske spiller domineret isen og var blevet verdensmestre otte år i træk. Her i 2005-finalen skulle en staffeskuds-turnering afgøre, om de skulle fortsætte sejrstimen, eller om guldet skulle gå til USA. Den canadiske spiller Caroline Ouellette skøjtede mod amerikaneres mål og sendte pucken sejrsikkert afsted, men hallen gik amok, da målkvinden Chanda Gunn stoppede pucken og sikrede USA verdensmesterskabet for første gang.

Chanda Gunn fik sit første epilepsianfald som ni-årig: “I starten blev jeg temmelig bange, især fordi mine forældre blev kede af det, og jeg følte, at jeg havde jeg gjort et eller andet galt”, har hun fortalt epilepsy.com: ”Jeg kan huske, at min mor græd og jeg gentog flere gange ’Jeg skal nok blive god mor, det lover jeg’”

Bliver aldrig anfaldsfri

Hun startede sin idrætskarriere som konkurrencesvømmer, men måtte opgive det, fordi det var for risikabelt.  Hun kastede sig i stedet over ishockey og kom på Wisconsin Universitet på et ishockey-legat. På det tidspunkt var hun velmedicineret og anfaldsfri, men på grund af den hårde træning og stress på studiet kom anfaldene tilbage, så hendes medicin måtte lægges om.

I 2002 kom hun på det amerikanske kvindelandshold og har været med til at sikre holdet både VM- og OL-medaljer. Senest deltog det 38-årige sportsidol ved Vinter-OL i Sydkorea.

”Jeg vil aldrig blive fri for anfald,” har hun fortalt. Men hun holder anfaldene i ave ved hjælp medicin, diæt og gode søvnvaner. Og ligesom flere andre topatleter med epilepsi, er hun åben om sin sygdom og er bl.a. talsperson for den amerikanske epilepsibevægelse Epilepsy Therapy Project.

”Epilepsi har aldrig forhindret mig i at følge mine drømme”, har hun sagt: ”Jeg håber, at min historie kan lære andre, at de kan sætte deres egne mål og arbejde for at nå dem uanset hvilke personlige forhindringer, de har.”

Kilde

Du kan læse om Chanda Gunn på sportssiden espn.com og det amerikanske OL-holds hjemmeside

Tilmeld vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret om epilepsi, forskning, debat og informationer om foreningen.

Tilmeld vores nyhedsbrev