Hvordan er det at behandle epilepsipatienter i Grønland? Det kan Lærke Dunkan fra Epilepsihospitalet fortælle noget om
Lærke Dunkan er til daglig neurofysiologiassistent på Epilepsihospitalet Filadelfia, men er lige for tiden udlånt til Dronning Ingrid Hospitalet i Nuuk i Grønland, hvor hun i fjorten dage skal lave EEG på hospitalets epilepsipatienter.
Patienterne kommer fra hele det grønlandske kontinent. Hvis de bor i Nuuk, kommer de ambulant, men hvis de kommer fra en anden by, bliver de bragt til hospitalet med båd eller helikopter og bliver indlagt.
”Når jeg ved hvilke børn, der allerede er ankommet til børneafdelingen, går jeg ned og hilser på dem,” fortæller Lærke om sin grønlandske arbejdsdag: ”Her adskiller jobbet sig fra mit job i Danmark. Jeg hilser aldrig på patienterne inden undersøgelsen.”
Afdelingen har tilknyttet 3 tolke, som hun kan kontakte, hvis en patient ikke taler dansk: ”En sød tolk rettede på mig, da jeg tidligere havde spurgt en patient, om hun havde brug for tolk; ”Det er vigtigt, at du forstår, at det ikke er dem, der har brug for en tolk, men dig! Du er jo på besøg her hos os. Så du skal spørge dem: ’Får JEG brug for en tolk?’”, fortæller Lærke og tilføjer: ”Jeg blev naturligvis flov over mig selv, for hun havde jo ret.”
Heldigvis er mange supergode til dansk: ”Jeg talte med en ung mand, der arbejdede som fisker, og spurgte ham, hvor han havde lært at tale så flot dansk? ’Det er fordi jeg elsker Anders And blade’, svarede han. Det skal derudover siges, at grønlænderne også har dansk i skolen.”
Har madpakke med
Det er begrænset hvor meget kontakt Lærke har til sine grønlandske kollegaer, men hun forøger at nå de fælles pauser, der er: ”I kaffestuen bugner det med brød og kage, fuldstændig som jeg kender det fra Neurofysiologi Klinikken i Dianalund. Det er dejlig velkendt. Da det er en medicinsk afdelingen går snakken på meget andet end epilepsi. Her oppe fylder TB (tuberkulose) rigtig meget, og det bliver flittigt diskuteret. Der udover går snakken meget om sejlture, både, naturen, sund kost crossfit og moskus-hakkedrenge til aftensmad.”
Det med den lokale mad er den danske neurofysiologiassistent lidt skeptisk overfor: ”Jeg er knap så modig, når det gælder mad. Jeg har handlet ind og har hver dag madpakke med, bestående af rugbrød med pålæg. Det ved man, hvad er”, fortæller hun.
Fortsætter under billedet…
Lærke har også haft tid til at opleve den storslåede natur og har blandt andet været ude at sejle i Davis Strædet: ”Det var et så storslået syn, at jeg blev rørt”, fortæller hun.
Billedet er fra toppen af Lille Malene – et lille bjerg uden for Nuuk – hvor hun nåede toppen med en snescooter og stod og kiggede ud over Nuuk og Davis Strædet.
Kilde
Filadelfia
