Lykke

06.03.2012

Følelsen af lykke er individuel – nogle venter på lykken og higer efter den, mens andre har opnået følelsen af lykke

Men hvad er lykke? Kan alle være lykkelige uanset om man har et handicap, har mørk eller lys hudfarve?

Lykkeforsker og lektor i nationaløkonomi fra Aarhus Universitet Christian Bjørnskov har forsket på området og hvad der skal til for at finde lykken – også selv om man er handicappet.

I den forbindelse er han blevet interviewet til det første nummer af ”INKL. handicap og socialpsykiatri” som servicestyrelsen udgav februar 2012. Ifølge Christian Bjørnskovs forskning er lykken især afhængig af to ting:

– Den første fællesnævner er, at man har nogle gode, sociale relationer til andre mennesker. Det kan være familie eller venner, men i lige så høj grad kolleger.
– Den anden væsentlige faktor er muligheden for at have indflydelse på sit eget liv.
Her plæderer han for at danskere i almindelighed har en ukuelig tro på, at selv om vi befinder os i en situation, som vi ikke bryder os om, så har vi muligheden for at gøre noget ved det, hvis det virkelig er noget, der betyder noget for os. Det er en utrolig vigtig ting, når vi taler om lykke.
Der er dog nogle afgørende forudsætninger for at lykken smiler til en. Det er særligt vigtigt ”…at klare sig selv”. Eller som han siger: ”at køre bussen” i eget liv.
For ham er det værste pårørende og mennesker, der arbejder med personer med handicap, som problematiserer handicappet og tager ansvaret fra den handicappede.
Han siger, at det er ekstremt vigtigt, at man ikke i misforstået godhed pakker de handicappede ind i vat og gør alting for dem. Det bedste råd han kan give til de mennesker, der enten bor sammen med handicappede eller arbejder med dem, er, at de skal tage sig i at gøre tingene for de pårørende / brugerne. Der er en masse ting, som de kan selv på deres egne præmisser. Det tager måske lidt længere tid, og det ser måske ikke lige så pænt ud. Men det er bare så vigtigt.
En anden pointe, han har, er, at genvejen til lykkefølelsen for personer med handicap er at finde de steder, hvor handicappet ikke har nogen betydning, og hvor man kan bidrage med de resurser, man indeholder, så man får skabt en anden identitet.
Tabuer og fordomme kan være en stopklods. Hvis omverdenen har besluttet, at det kan ”man” ikke, så kan det godt være en forhindring, der skal overvindes på vejen. Men det er jo bare endnu et godt argument for, at vi får tabuerne nedbrudt, siger Christian Bjørnskov.
Hvad siger I derude – hvad tænker I?

Lotte Vinther Andersen