”Vil du arbejde for 21 kr. i timen?” Jeg gætter på, at dit svar selvfølgelig er et rungende ”Nej”!
Imidlertid er 21 kr. den timeløn, Regeringen og Dansk Folkeparti vil give unge, som fremover takker ja til tilbuddet om at gennemføre en lærlingeuddannelse på produktionsskolerne, hvor det helt typisk er unge med behov for særligt trygge rammer for deres erhvervsuddannelse, som tager sin lærlingeuddannelse.
Baggrunden er et i øvrigt godt forslag om, at et forsøg med at lade unge gennemføre sin erhvervsuddannelse på en produktionsskole, hvis de har behov for særlige rammer. Forsøget, som har kørt i 5 år, har vist rigtig gode resultater, og der lægges nu op til, at ordningen gøres permanent, hvilket forventes at ville øge efterspørgslen og tilgangen af elever.
Men altså kun, hvis man som lærling vil arbejde for 21 kr. i timen, i stedet for en regulær lærlingeløn, som for ”almindelige” lærlinge er mindst 58 kr. i timen i starten af lærlingetiden og mindst 104 kr. i slutningen (tallet er oplyst online hos Dansk Metal.). At det netop skal være 21. kr. i timen skyldes, at Regeringen og Dansk Folkeparti ”harmoniserer” produktionsskoleydelsen med SU-satsen for hjemmeboende over 18 år.
Den, som har behov for produktionsskolens trygge rammer for at gennemføre sin erhvervsuddannelse, må altså nøjes med langt under halvdelen af, hvad ens jævnaldrende får udbetalt for samme uddannelsesforløb!
Hvem er det da, som skal bruge de ”trygge rammer” om uddannelsen? Ja det kunne fremover godt være unge med epilepsi, selv om der endnu ikke har deltaget unge med netop denne diagnose. Dansk Epilepsiforeningens egen undersøgelse af unges levevilkår viser således, at langt færre unge med epilepsi tager en erhvervsuddannelse end andre unge.
Man kan således sige, at mens samfundet generelt – og politikere med regeringen i spidsen i særdeleshed – kræver unge hurtigt og sikkert gennem uddannelsessystemet, så skal der (igen åbenbart?) spares på de mere eller mindre handicappede. Også selvom lærlingeuddannelsen på produktionsskolen jo netop kan matche lærlingeuddannelsen hos f.eks. en håndværksmester – altså baserer sig på reelt arbejde og krav til kvalitet og produktion!
Man kunne fristes til at tænke, at det er OK med en lav løn, når disse unge alligevel er hjemmeboende. Men ”hjemmeboende” i SU-reglerne behøver ikke at betyde, at mor hver dag sender dig ud af barndomshjemmets trygge hoveddør med en madpakke i den ene hånd og termoflasken i den anden! I SU-reglerne er hjemmeboende alle, som er under 20 år – uanset hvor du i øvrigt bor eller med hvem. Og er du over 20 år, men ikke bor mindst 20 kilometer borte fra eller har mindst 75 minutter med offentlig transport til dine forælder – ja så er du også hjemmeboende.
Uden at vi i Dansk Epilepsiforening kan dokumentere den følgende antagelse med reelle tal, er vi dog af den overbevisning, at mange unge, der som følge af en form for handicap har behov for produktionsskolens uddannelsesrammer, bor relativt tæt på deres forældre. Det er ganske enkelt således, at unge med handicap ofte har brug for det konkrete og sociale sikkerhedsnet det kan være, at have familien relativt tæt på – uden at behovet for selvstændighed og egen husholdning af den grund er mindre. Det siger sig selv, at ethvert grundlag for en værdig og selvstændig tilværelse fjernes for disse unge, hvis de blot får 21 kr. i timen i løn gennem de 3 – 4 år en erhvervsuddannelse varer.
21 kroner i timen er derfor ikke alene urimeligt lidt, det bliver også for en gruppe af unge årsag til yderligere marginalisering.
Af Lone Nørager Kristensen, Landsformand
03.08.2010
Marginaliseret med 21 kr. i timen!
04.12.2024