08.08.2013

Mød os på Care-festivalen

Care-festivalen er Danmarks største messe og festival på handicapområdet. I år deltager Dansk Epilepsiforening med en stand.
Man kan få en snak med fx foreningens rådgivere. Man kan også komme ind i det ketogene køkken, hvor en mor laver de fedtholdige diætrettet. Man kan få demonstreret den meget omtalte åndedrætsmaske, der måske kan stoppe anfald. Se hvordan VNS virker. Få præsenteret eeg-målinger med rapid scanner. Hører hemmeligheden bag epilepsimedicinen. Og andet.
Der er også masser at opleve på festivalens mange andre stande, på speakers corner og på scenerne.
Ud over en bred, farverig vifte af handicap-relaterede emner og events er der også underholdning. Fx ved X faktor-stjernen Thomas Ring og sangerinden Sys Bjerre, og fredag er der fest med diskotek Crazy Daisy.
Det er billigt at deltage for medlemmer af Dansk Epilepsiforening og andre medlemmer af DH: 50 kr.
For deltagere i DHs "Sommerskole" for DH-frivillige er det helt gratis.
Det hele foregår fra torsdag den 5. september til lørdag den 7. september i Messe C i Fredericia. Se Dansk Epilepsiforenings program Læs mere om DHs "Sommerskole" Se Care-festivalens hjemmeside (Kilde. Dansk epilepsiforening og Care-festivalen)

Tilmeld vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret om epilepsi, forskning, debat og informationer om foreningen.

Tilmeld vores nyhedsbrev