Når sammenhæng giver mening og tryghed

Sammenhæng kan blandt andet handle om overgangen imellem læge og patient. Der spiller sproget en vigtig rolle

 

Af Lotte Hillebrandt, sygeplejerske i Epilepsiforeningens rådgivning

Problemstillinger ved overgange ses meget ofte i rådgivningen som f.eks. de klassiske eksempler på overgange fra børnehave til skole, fra ung til voksen, fra uddannelse til job, mv. hvor det kan være svært at se sammenhængen i forløbet. Men sammenhæng kan også handle om overgangen imellem sektorer, som den sundhedsfaglige verden og de kommunale indsatser f.eks. i skolen, i jobcenteret, hos sagsbehandleren mv.

Noget jeg ofte støder på som problematisk er forskellig sprogbrug i de forskellige sektorer. Hvis ikke man forstår de fagbegreber, der bruges, og hvad de indebærer, eller forstår noget andet ved dem end sundhedspersonalet gør, kan det have store konsekvenser i forhold til at finde de rette støttemuligheder i de tilfælde, hvor det handler om, hvad en bestemt epilepsidiagnose betyder, og hvad den har af konsekvenser i det enkelte tilfælde?

De manglende brikker

Men sammenhæng kan også handle om overgangen imellem læge og patient og fra sygehuslæge til praktiserende læge. I rådgivningen hører jeg ofte fra personer med epilepsi og deres pårørende, at de oplever kommunikationen omkring epilepsi og dens praktiske konsekvenser som vanskelig eller mangelfuld.

image

Hvis ikke man forstår de fagbegreber, der bruges, og hvad de indebærer, eller forstår noget andet ved dem end sundhedspersonalet gør, kan det have store konsekvenser

Lotte Hillebrandt, sygeplejerske

Man kan nemt opleve ikke helt at blive forstået. Det kan ofte være en komplicerende faktor, at tiden er knap, og at rammerne ikke altid er til, at man kan mødes i øjenhøjde og forstå hinanden, skriftligt som mundtligt.

I rådgivningen er der ofte behov for tolkning af udtryk og hjælp til at samle brikkerne sammen i forhold til en given problemstilling. Nogen gange kan jeg også hjælpe ved at finde nogle supplerende brikker, som måske kan være lige netop dem, der giver sammenhængen og forståelsen i en given problemstilling. Ud over personer med epilepsi og deres pårørende bruger en meget bred vifte af fagpersoner også rådgivningen hos sygeplejersken, og henvendelser herfra handler ofte om lignende problemstillinger.

Hvad kendetegner de gode overgange?

Noget af det, der ofte nævnes som forudsætninger for gode overgange, er godt samarbejde, kendskab til hinanden, viden om området, et fælles sprog og inddragelse af dem, der er berørt. Det skal være trygt at leve med epilepsi, både som patient og pårørende – og i øvrigt også som fagperson.

Rådgivningshenvendelserne indikerer kraftigt at både udredning, behandling, rehabilitering og ikke mindst sammenhæng i indsatserne skal kigges grundigt efter i sømmene. Og her har sprogbrug bestemt også en betydning.

Rådgivningshenvendelserne bidrager med problematikker, erfaringer, perspektiver og dilemmaer om livet med epilepsi. Jeres erfaringer er uvurderlig praksisviden, som foreningen bruger i arbejdet med ”Eftersynet af epilepsiindsatsen 2018”.

En varm tak herfra!

Hent bladet Epilepsi

Artiklen har været bragt i bladet “Epilepsi nr. 1, 2018”. Du kan hente en smagsprøve på bladet med artiklen her. Og du kan hente tidligere numre af bladet gratis her.