Medicintilskudsnævnet har modtaget i alt 9 høringssvar til nævnets forslag om, at 13 antiepileptika skal gå fra generelt tilskud til klausuleret tilskud, og tre lægemidler helt skal miste tilskud. Et af de omdiskuterede forslag er nævnets ønske om at fjerne generelt tilskud til Apydan.
Epilepsilægernes faglige organisation, Dansk Epilepsi Selskab (DES), konkluderer: "Der er ikke konsekvens i anbefalingen når det anbefales at der ikke bør gives tilskud til Apydan – udvalget noterer, på linje med hvad der fremhæves i pro.medicin.dk at der ikke er bioækvivalens mellem Apydan og de øvrige oxcarbazepin-præparater, hvorfor der ikke kan substitueres mellem Apydan og disse præparater. DES anbefaler derfor Apydan gives klausuleret tilskud til de patienter der er i behandling med Apydan og at patienter, der skal påbegynde behandling med oxcabazepin indleder behandlingen med de billigste oxcabazepiner."
Medicinalfirmaet Desitin påpeger, at Medicintilskudsnævnet i 2003 selv fjernede Apydan fra gruppen af oxcarbazepin-præparater, der kunne erstatte hinanden. Og Desitin har i deres høringssvar vedlagt den videnskabelige dokumentation for, hvorfor Apydan ikke kan substitueres med Trileptal.
Epilepsihospitalet Filadelfia peger også på, at der er væsentlige forskelle på Apydan og de andre oxcarbazepin-præparater. Apydan "giver en væsentlig fladere døgnkurve og dermed færre peak-relaterede bivirkninger og mindre fald i koncentrationen i døgnets løb og dermed mindre risiko for anfaldsgennembrud."
Danmarks Apotekerforening henviser til Dansk Epilepsi Selskab og Dansk Epilepsiforening bekymringer, hvis det generelle tilskud til Apydan fjernes. Og Apotekerforeningen tilslutter sig bekymringerne.
Ligesom Dansk Epilepsiforening har gjort i sit høringssvar, så hæfter Apotekerforeningen sig ved, at Medicintilskudsnævnet i sin indstilling oplyser, at behandlingen af epilepsi i dag stort set er hensigtsmæssig og rationel.
Det får Apotekerforeningen til at skrive: "På baggrund af at nævnet således finder, at lægemiddelanvendelsen i forbindelse med behandlingen af epilepsi allerede med de nugældende tilskudsregler er rationel og hensigtsmæssig, finder foreningen, at en ændring af tilskudsstatus for halvdelen af lægemiddelundergrupperne i hovedgruppen af lægemidler til behandling af epilepsi er en meget vidtgående ændring."
De fleste af nævnets forslag om tilskudsændringer bliver mødt med kommentarer om inkonsekvent eller bekymringer for følgerne. Fx skriver Dansk Epilepsi Selskab om de forskellige forslag til at ændre tilskudsstatus for nyere lægemidler med indhold af eslicarbazepin, lacosamid, perampanel, pregabalin, retigabin, rufinamid, stiripentol og zonisamid:
"Det er vigtigt at være opmærksom på at der er flere stoffer, der bliver begrænset i deres indikation/mulighed for tilskud. Dette vil bevirke at de sværest behandlelige patienter, hvor man bliver nødt til at prøve et alternativt stof off-lable, skal betale den høje pris. Også hvis medicinafprøvningen viser sig at være fordelagtig for patienten. Det vil sige at de mest syge patienter bliver straffet økonomisk."
Medicintilskudsnævnet har modtaget hørringssvar fra Dansk Epilepsiforening, Dansk Epilepsi Selskab, Filadelfia, Danmarks Apotekerforening, Lægeforeningen, Desitin, Eisai, Glaxo Smith Kline og UCB Nordic.
I følge planen skulle Medicintilskudsnævnet have truffet beslutning om indstillingerne på deres møde den 26. august. Men udvalget blev enige om at forlænge drøftelsen af de høringssvar, der var kommet til nævnets indstilling.
Alle høringssvar til på Medicintilskudsnævnets forslag til fremtidig tilskudsstatus for lægemidler mod epilepsi kan læses her. Medicintilskudsnævnets indstilling kan læses her(Kilde: Sundhedsstyrelsen og Dansk Epilepsiforening)
