04.09.2014

Netværk på professionshøjskoler

Sammenslutningen af Unge med Handicap (SUMH) startede i 2013 Rækværk op på landets universiteter, og det har været en rigtig stor succes. Derfor breder de nu tiltaget ud ved at etablere Rækværk på fire professionshøjskoler rundt omkring i landet også. De fire professionshøjskoler, der nu får et Rækværk er:

  • Metropol
  • UCC
  • UCN
  • VIA Aarhus

Rækværk er et netværk for studerende med handicap, kroniske sygdomme og diagnoser. Man mødes om relevante temaer for studerende med særlige behov. Det kan fx være adgang til studiegrupper, støttemuligheder, studieteknik, praktik og andre temaer, som er centrale for livet som studerende eller for det efterfølgende arbejdsliv.
SUMH skriver om netværkene: ”Det er et netværk for studerende og af studerende, derfor er målet, at I selv skal skabe og definere jeres netværk på netop jeres uddannelsessted. Vi mødes om alle de ting, vi har til fælles, og om de ting vi ikke har til fælles. Vi inspireres, deler viden og møder nye mennesker.”
SUMH vil gerne i kontakt med studerende, der læser på en af de fire professionshøjskoler, og som er interesserede i at være med i Rækværk. Hvis det er noget for dig dig, så kontakt Karina Dahlgaard på karina@sumh.dk Læs meget mere om arrangenter og find dit lokale rækværk på: www.facebook.com/raekveark (Kilde: SUMH)

Tilmeld vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret om epilepsi, forskning, debat og informationer om foreningen.

Tilmeld vores nyhedsbrev