Dansk Epilepsiforening er medlem af paraplyorganisationen Danske Handicaporganisationer. Her arbejder man for øjeblikket på, at afdække forskellige aspekter omkring inklusion og skolegang for børn med (mulige) særlige behov. Altså noget der minder om den undersøgelse Danske Patienter gennemførte for et par uger siden. Men emnet er så vigtigt, at vi håber, at du også har tid, lyst og lejlighed til at læse henvendelsen fra Danske Handicaporganisationer, og deltage i den tilhørende undersøgelse.
Jo flere data vi kan få ind om området, desto bedre kan vi forhåbentligt påvirke lovgiverne, så børnene får den bedst mulige skolegang. For det er det som er endemålet her.
Her kan du besvare DH’s survey om inklusion i grundskolen
Henvendelsen fra Danske Handicaporganisationer lyder:
"Handicaporganisationerne vil gerne tage temperaturen på inklusionen i den danske grundskole. I Danske Handicaporganisationer vil vi gerne vide, hvordan forældre til børn med handicap oplever inklusionsprocessen.
Hjælp os med at udbrede kendskabet til undersøgelsen. Det er en værdifuld viden, som DH efterfølgende skal bruge for at kunne arbejde politisk for at forbedre inklusionen af børn med særlige behov. Målgruppen for spørgeskemaundersøgelsen er forældre til børn med handicap i skolealderen. Det er ikke nødvendigt, at man er medlem af en handicapforening for at svare på spørgsmålene.
Hjælp Danske Handicaporganisationer med at videreformidle spørgeskemaet til alle relevante personer i dit netværk. Spørgeskemaundersøgelsen løber ind frem til d. 20. marts 2016.”
Her kan du besvare DH’s survey om inklusion i grundskolen
(Kilde: Danske Handicaporganisationer)
01.03.2016
Ny survey om inklusion
02.10.2024