Nyt gratis badge fra Sundhedsstyrelsen der minder os alle om at vise hensyn

07.10.2020

Med et nyt badge bliver det fremover muligt at vise, at man som særligt sårbar gerne vil have at andre folk holder afstand, så man kan forebygge smitte med ny coronavirus

 

Covid-19 spreder sig stadig i samfundet, og det er vigtigt, at vi allesammen bliver ved med at passe på os selv og hinanden og følger anbefalingerne for at forebygge smitte.

En af anbefalingerne er, at vi skal holde afstand til hinanden. Og for at minde os om den anbefaling, har Sundhedsstyrelsen nu lavet et blåt badge med ”hold afstand”-grafik, som man kan bære for at signalere, at andre skal holde afstand.

Der har været et ønske blandt flere patientorganisationer om, at Sundhedsstyrelsen udvikler et badge med brug af neutrale signaler, der kan gøre opmærksom på det generelle råd om at holde afstand.

Hensigten er, at alle borgere, der har et behov for at gøre andre opmærksomme på, at de gerne skal overholde de generelle retningslinjer om bl.a. afstand, skal kunne tage et badge på. På den måde kan borgeren forhåbentlig også undgå at skulle henvende sig direkte til andre, da det for nogle kan være en udfordring. Det kan tages på og benyttes i alle situationer og på steder, hvor man oplever et behov; eksempelvis når man bevæger sig i det offentlige rum, på restauranter, i foreningsregi mv.

Det nye badge kan bestilles via Epilepsiforeningens webshop eller ved en opringning til kontoret på 66 11 90 91. Det kan også hentes på landets apoteker og via en række andre patientforeningers hjemmesider.

Kilde

Sundhedsstyrelsen

Få svar på dine spørgsmål om Covid-19 og epilepsi