Covid-19 og vacciner: Hvad betyder det for mennesker med epilepsi?

18.06.2021

Svar på ofte stillede spørgsmål om epilepsi og coronavirus, og hvilke forholdsregler personer med epilepsi inde på livet bør tage.

 

Epilepsiforeningen får forespørgsler om, hvordan coronavirus evt. kan påvirke personer med epilepsi.

Vi rådfører os løbende med formanden for Dansk Epilepsiselskab og overlæge fra Aarhus Universitets Hospital, Jakob Christensen, som i det nedenstående besvarer nogle af de hyppigst stillede spørgsmål.

Sundhedsstyrelsen samler løbende op på spørgsmål og giver svar på siden: Spørgsmål og svar på coronavirus og COVID-19

Længere nede på siden kan du også følge med i nyheder om epilepsi og Covid-19.

Svar på spørgsmål

Hvornår bliver det mennesker med epilepsis tur til at blive vaccineret?

Sundhedsmyndighederne kontakter dig, når det er din tur til at få tilbudt vaccine mod COVID-19.

I den vaccineplan, der blev offentliggjort 18. marts, ændres der grundlæggende i udrulningen af vacciner mod Covid-19. Fremadrettet vil udrulningen primært foregå ud fra et alderskriterium.

Du kan se hvornår det bliver din aldersgruppes tur her

Den ny vaccineplan betyder, at yngre personer med alvorlig epilepsi eller med en anden kronisk lidelse vil blive vaccineret lidt senere, end der tidligere var lagt op til. Alle epilepsipatienter over 60 år vil – ligesom alle andre i den aldersgruppe – blive vaccineret tidligere end i den gamle plan.

“De personer som har en meget svær epilepsi eller har andre lidelser der f.eks. gør, at de må bo på bosted eller plejehjem burde være vaccineret på nuværende tidspunkt. Derudover er der indmeldt personer med epilepsi til vaccination i gruppe 5 fra neurologiske afdelinger i hele landet. Her har man vurderet, at der var tale om særligt sårbare personer med epilepsi – det vil primært være personer over 65 år som ud over epilepsi har andre sygdomme f.eks. alvorlige lunge eller kredsløbssygdomme som gør dem sårbare. Disser personer bør allerede være vaccinerede eller have modtaget invitation til vaccination”, fortæller overlæge Jakob Christensen, der også er formand for Dansk Epilepsi Selskab

Den nye plan har især betydning for patienter, der hidtil har været i gruppe 10. Hidtil har visse epilepsipatienter været i gruppe10. Hvis du er en af dem og er under 60 år, så vil du med den nye plan blive vaccineret lidt senere.

”Det er typisk yngre personer med alvorlig epilepsi eller med en anden kronisk lidelse der nu vil blive vaccineret lidt senere. Selvom personer med epilepsi har let øget risiko i forbindelse med en Covid-infektion, så vil risikoen som følge af alder i mange tilfælde betyde mere end risikoen forbundet med epilepsi”, forklarer Jakob Christensen

Hvad med folk under 50 år?

Sundhedsstyrelsen har lavet denne information til mennesker under 50 år med kronisk sygdom

Vaccinationsplan

Vaccinationsplanen opdateres løbende, du kan se Sundhedsstyrelsens vaccinationsplan her.

Sådan finder sundhedsmyndighederne frem til vaccinationsmålgruppe 5 (pdf)

Kan mennesker med epilepsi trygt lade sig vaccinere?

Er det trygt at lade sig vaccinere mod COVID-19, hvis man har epilepsi? Det har vi spurgt Jakob Christensen, der er overlæge på Aarhus Universitets Hospital og formand for Dansk Epilepsiselskab, om.

Epilepsiselskabets formand er ikke i tvivl: Med den viden man har nu, vil fordelen ved en vaccinationen mod COVID-19 klart overstige ulemperne.

Virking og bivirkning ved vaccine fra BioNTech og Pfizer

“Der foreligger nu oplysninger om effekt og bivirkninger vedr. den første vaccine fra BioNTech og Pfizer hvor flere end 43.000 patienter deltog i undersøgelserne – alle over 16 år. Vaccinen ser ud til at være meget effektiv og 95% effektiv i at forebygge Covid-19”, siger overlægen og fortsætter:

“Der er ikke beskrevet anfald eller epilepsi som bivirkning til vaccination – men detaljerede informationer om bivirkninger til vaccination er ikke tilgængelig,” siger Jakob Christensen og opsumerer.”

”Vedr. bivirkninger, så var der flere bivirkninger hos dem der fik vaccination (27%) end dem der ikke fik aktiv-vaccination (placebo) (12%) Ud af de flere en 43.000 personer, så fik 64 vaccine-modtagere (0,3%) og 6 placebomodtagere (<0,1%) rapporterede hævede lymfeknuder. Blandt modtagerne af vaccine blev der rapporteret 4 alvorlige bivirkninger (skulderskade relateret til vaccineadministration, hævede lymfeknuder i højre armhule, uregelmæssig hjerterytme og nedsat følesans i højre ben).

To patienter som modtog vaccination døde (en af tillukkede blodkar, en fra hjertestop), ligesom fire personer som modtog placebo døde (to fra ukendte årsager, en af hjerneblødning og en af blodprop i hjertet). Ingen dødsfald blev af forskerne betragtet som relateret til vaccinen eller placebo. Ingen Covid-19-associerede dødsfald blev observeret.

Sikkerhedsovervågning fortsætter i 2 år efter den anden dosis vaccine.

De andre vacciner

Der er sammenhæng mellem tilfælde af sjældne, men alvorlige tilfælde af blodpropper, blødning og lavt antal blodplader og COVID-19 vaccinen fra AstraZeneca. Sammenholdt med, at der er en god kontrol med COVID-19 epidemien i Danmark, og at der er andre tilgængelige vacciner mod COVID-19, har Sundhedsstyrelsen besluttet at fortsætte vaccinationen mod COVID-19 uden vaccinen fra AstraZeneca.

Vedrørende Janssen-vaccinen fra Johnson & Johnson, har producenten sat leverancerne i karantæne, så de aktuelt ikke kan anvendes i Danmark i det generelle vaccinationsprogram.

Link

På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside kan du læse om de vacciner mod COVID-19, som har fået en betinget godkendelse i EU – og herunder også i Danmark.

På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan du læse om stoppet af brugen af vaccinen fra Astra Zeneca

Bør børn med epilepsi vaccineres mod Covid-19?

Sundhedsstyrelsen har anbefalet at alle børn mellem 12 og 15 år tilbydes Covid-19-vaccinen fra Pfizer- BioNTech. Bør forældre til børn mellem 12 og 15 år med epilepsi lade barnet vaccinere? Det spørgsmål har vi stillet til Christina Høi-Hansen, der er professor og overlæge på Rigshospitalets neurologiske BørneUngeAfdeling.

Epilepsi-overlægen mener ikke, at de 12-15-årige med epilepsi har brug at blive vaccineret med corona, hvis epilepsi er den eneste sygdom, de har:

”For børn er epilepsi ikke en sygdom, der i sig selv medfører øget risiko for svært forløb af COVID-19. Det vil sige, at børnene skal have en anden yderligere sygdom, der disponerer til svær sygdom. Hvis børnene er i risikogruppe, som er defineret af Dansk Pædiatrisk Selskab, anbefales fra børnelæge-perspektiv at lade børnene vaccinere.”

”Hvorvidt børn uden risikofaktorer skal lade sig vaccinere, er en pågående overvejelse. Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccination, mens Dansk Pædiatrisk Selskab afventer de erfaringer, der kan drages de næste måneder, herunder en bedre beskrivelse af bivirkninger til vaccination af børn.”

Hvilke risici kan der være i forbindelse med børne-epilepsi og de aktuelle Covid-19-vaccinationer?

”Der foreligger ikke data til at understøtte, om der er særlig risiko ved vaccination af børn med epilepsi. Derfor tænker jeg, at Sundhedsstyrelsens vurdering må gælde”, svarer Høi-Hansen og henviser til sundhedsstyrelsen, der om det skriver:

”Generelt har børn og unge, der bliver smittet med SARS-CoV-2, oftest milde eller ingen symptomer, samt en betydelig lavere risiko for alvorlig sygdom som følge af COVID-19, end ældre aldersgrupper. Selv hos børn og unge med underliggende sygdomme og tilstande ses det kun meget sjældent, at de bliver alvorligt syge, når de bliver smittet med SARS-CoV-2. Den altovervejende målsætning med at vaccinere de alleryngste i målgrupperne, er derfor i første række at forebygge smittespredning og samtidig at bevare epidemikontrollen.”

Hvis man vælger, at lade sit barn med epilepsi vaccinere, er der så noget, man skal være opmærksom på?

”Generelt vil det være hensigtsmæssigt at kontakte sin læge ved mistanke om bivirkninger i bred forstand. For børn har der været en særlig opmærksomhed på om der er sammenhæng mellem COVID-19 vaccination og betændelse i hjertemusklen (myokardit).”

”I børnelæge-kredse har det været glædeligt, at vaccinen er godkendt til børn, så de særligt sårbare 12-15 årige kan tilbydes vaccine. Men for børn udenfor risikogruppe er der mulighed for at være afventende, indtil der er flere data på sikkerhed.”

Hvad hvis man vælger ikke at lade sit barn Covid 19-vaccinere?

”Hvis man ikke er vaccineret følges anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen med bl.a. afstand, håndhygiejne og testning”, svarer epilepsi-børnelægen.

Hvad hvis jeg får feber af vaccinen?

”Som andre vacciner kan COVID-19-vacciner forårsage milde eller moderate bivirkninger inklusive feber. Ikke alle vil få feber, men hvis du gør det, vil feberen for de fleste forsvinde efter et par dage”, siger overlæge og formand for Dansk Epilepsi Selskab Jakob Christensen:

“For nogle mennesker med epilepsi kan feber gøre dem mere tilbøjelige til at få et anfald. Hvis du er bekymret for feber, kan du tage febernedsættende medicin som f.eks. paracetamol i 48 timer efter vaccination – det reducerer risikoen for feber. Husk at paracetamol påvirker niveauet af lamotrigin og at du derfor helst skal bruge anden febernedsættende medicin hvis du har behov for det og får lamotrigin – tal med din læge om det hvis du har behov for at vide hvilken febernedsættende medicin der kan gå sammen med din epilepsimedicin.

For de fleste mennesker opvejer risikoen for alvorlig sygdom fra COVID-19-infektion langt risikoen for bivirkninger fra COVID-19-vaccinen”

Coronapas for ikke-digitale og fritiagelse for corronapas

Hvis man gerne vil have coronapas, men ikke vil eller ikke kan have det i form af en app, kan man ved vaccination få det tilsendt, såfremt man ikke er digital. Ved test kan man få dokumentation ved antigentest (kviktest), hvis man venter på stedet. Det er et krav til de steder, der har aftale med det offentlige. Man regner med, de andre private udbydere følger efter.

Problemet er ikke løst for PCR-testen, da man først får svar efter 48 timer, og det er for lang tid at vente. Postvæsnet er ikke en mulighed, så man overvejer, om man enten kan henvende sig på teststedet 48 timer efter, eller om der kan laves en aftale med praktiserende læge.

Det er muligt på coronasmitte.dk at printe et coronapas ud, hvis man ikke er fritaget for e-post og kan få andre til at hjælpe: for print

På handicap.dk kan du læse, hvordan du får coronapas, hvis du ikke er digital.

Mulighed for undtagelse for coronapas

Hvis man af medicinske årsager eller på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke kan få foretaget en COVID-19 test, kan man undtages for krav om coronapas hos frisører, massører eller på cafeer mv. hvor der ellers stilles krav om et sådan. Det fremgår af retningslinjerne for ansvarlig indretning af liberale serviceerhverv, at børn under 15 år samt personer, der af medicinske årsager eller som følge af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke bør få foretaget en covid-19 test, kan undtages. Børn og unge kan vise identifikation for at dokumentere alder, mens undtagelse af andre årsager ”kan ske på baggrund af en vurdering af troværdigheden af kundens udsagn”. Dvs. at man indtil videre baserer sig på samme ”tillidsmodel” som vi kender fra ”undtagelsesbadge”

Retningslinjerne fremgår her (pdf)

Sådan virker en vaccination

Sundhedsstyrelsen har udgivet denne lille film, der viser, hvordan vacciner som COVID 19-vaccinen virker generelt.

Gratis ”Hold afstand”-badge

Med ”Hold afstand”-badget er det muligt at vise, at man som særligt sårbar gerne vil have at andre folk holder afstand, så man kan forebygge smitte med ny coronavirus.

Hent det på apoteket eller bestil det gratis på vores hjemmeside.

Bliver mennesker med epilepsi påvirket af coronavirus mere end andre?

For de fleste mennesker forårsager coronavirus/COVID-19 milde symptomer, og de kommer sig hurtigt efter nogle få dage.

Personer med epilepsi, der er anfaldsfrie på medicin, eller som kun lejlighedsvis har anfald og ingen andre sundhedsmæssige problemer, har ikke øget risiko.
For nogle mennesker er epilepsi en del af et syndrom eller epilepsi i forbindelse med andre tilstande/sygdomme. Disse mennesker kan have andre sundhedsmæssige problemer ud over deres epilepsi. Det kan forårsage mere alvorlige symptomer hos eksempelvis mennesker med svækket immunforsvar, ældre mennesker, mennesker med udviklingshandicap, særlige kræftsygdomme  og alvorlig kronisk lungesygdom.

Ny forskning på området tyder på, at visse patienter med epilepsi kan have øget risiko for komplikationer ved smitte med COVID 19

Norske epilepsiforskere har set på epilepsi og COVID-19 og samlet op på forskningen på området

Det betyder at epilepsi nu fremgår i opdateringen af Sundhedsstyrelsens udgivelse “Personer med øget risiko ved COVID-19 – fagligt grundlag” fra d. 10.02.2021
Det nye i vejledningen er, at lægerne nu skal tage med i bedømmelsen, om man har epilepsi. Det vil være en samlet vurdering af alder, sværhedsgrad af epilepsi og andre sygdomme som afgør om man er i risikogruppen der skal tilbydes vaccine, og ikke epilepsidiagnosen alene.

Du kan læse mere om Sunhedsstyrelsens opdaterede udgivelse her

Særligt i forhold til børn

Vi har spurgt børnelæge Christina E. Høi-Hansen, overlæge på Rigshospitalet, som oplyser at alle foreløbige resultater og erfaringer fra udlandet tyder på, at børn er bedre rustet til at komme sig uden svær sygdom ved coronavirus/COVID-19. Der er intet der tyder på at børn med epilepsi får væsentlig krampeophobning.

Visse børn med kronisk sygdom eller særlige tilstande kan have en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb, typisk børn, der under omstændigheder uden epidemi coronavirus/COVID-19, også har særlige foranstaltninger fx. særlige forhold i forbindelse med skolegang eller pasning i dagtilbud. Disse børn har sygdomme eller tilstande, der vanligt følges i specialambulatorier i sygehusregi, og bør derigennem få individuel vurdering og rådgivning.

Dette er uændret efter Sunhedsstyrelsens opdatering af risikogrupper den 10.02.2021

Er mundbind sikre for personer med epilepsi?

De fleste mennesker med epilepsi vil kunne bære et mundbind lavet af åndbart materiale uden problemer.

Nogen kan være bekymret over, om tildækningen gør det sværere at ånde eller får dem til at blive overophedet. Der er ikke noget, der tyder på, at dette er et problem så længe man bruger de mundbind, der anbefales af Sundhedsstyrelsen.

Du kan læse meget mere om brug af mundbind på Sundhedsstyrelsens hjemmeside:

Hvis du erfarer at det at bære mundbind er svært for dig, er det værd at prøve forskellige udgaver for at finde en type der passer til dig. Du kan også prøve at bære et mundbind i korte perioder derhjemme først for at vænne dig til den måde det føles på.

Hvis du har andre sygdomme ud over epilepsi og er bekymret for, at dette kan påvirke din evne til at bære mundbind, kan du tale med din læge.

Hvad skal en person gøre, hvis jeg får et anfald, mens jeg bærer mundbind?

Hvor det er muligt er det nyttigt at fjerne en persons mundbind hvis de får et anfald, eller hvis de netop lige har haft et anfald – det letter vejrtrækningen.

Husk også de alment gældende forholdsregler, som f.eks. afspritning af hænder (hvis det er muligt), før man hjælper.

Læs her om brug af mundbind i det offentligerum

Hvis jeg får coronavirus, kan det så udløse et anfald?

Vi har ingen oplysninger om coronavirus/COVID-19 udløser anfald hos personer med epilepsi. Nogle mennesker med epilepsi oplever dog, at de er mere tilbøjelige til at få et anfald, når de er syge eller utilpasse.

Det er vigtigt at fortsætte med at tage din epilepsimedicin som sædvanlig ved enhver sygdom.

Får epilepsimedicin immunsystemet til at fungerer dårligere?

Almindelig epilepsimedicin påvirker ikke immunsystemet. Enkelte patienter får dog medicin for epilepsi som påvirker immunsystemet. Det kan være patienter med Tuberøs Sklerose eller patienter med betændelse i hjernen (Autoimmun Encephalitis). De tilstande kan give særlig risiko for alvorligt forløb af coronavirus/COVID-19. Der bør ved kronisk sygdom udvises ekstra forsigtighed ift. smitte. Ved tvivl kontaktes de afdelinger som tilbyder behandling. Hvis du får behandling med medicin som påvirker immunsystemet (f.eks. Everolimus, Sirolimus, binyrebarkhormon (Prednisolon)) og du får symptomer på coronavirus/COVID-19 (feber, hoste, ondt i halsen, hovedpine og muskelømhed) så skal du kontakte din praktiserende læge, lægevagt eller akuttelefon. 

Hvis du har symptomer på coronavirus/COVID-19 og får medicin der påvirker immunsystemet, vil du blive højt prioriteret ved behandling og test for coronavirus/COVID-19.

Her kan du læse mere om medicin som påvirker immunsystemet:

Kan febernedsættende og smertestillende medicin påvirke epilepsimedicinen?

Vil situationen med coronavirus føre til mangel på min epilepsimedicin?

Lægemiddelstyrelsen har i forbindelse med den ekstraordinære situation med Coronavirus/COVID 19, arbejdet på flere områder for at sikre forsyningen af lægemidler.

De overvåger forsyninger og forbrug endnu tættere og har bl.a. styrket kommunikationen med medicinalfirmaerne, som bl.a. er blevet indskærpet at være ekstra opmærksomme på forsyningsvanskeligheder. Dette skulle betyde, at medicin fortsat vil være tilgængelig, selvom der er midlertidige forstyrrelser i forsyningskæden.

Læs mere på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.

Epilepsiforeningen følger udviklingen på området, og opdaterer i takt med at informationerne kommer ud.

Værd at vide om mental sundhed, trivsel og forebyggelse af ensomhed

Epilepsiforeningen har fået midler til en indsats for at fremme livskvalitet og forebygge den ensomhed som  coronasituationen har forværret. Tovholder på projektet er Maria Elmsted Jensen. Læs mere.

Maria kan kontaktes på tlf. 63 11 93 61. Du kan også sende en mail til maria@epilepsiforeningen.dk

Og Sundhedsstyrelsens hjemmeside har en side med gode råd til trivsel og mental sundhed.

Hvor kan jeg læse mere?

Hvilke ændringer er der på arbejdsmarkeds området?

Du kan holde dig orienteret om ændringer på arbejdsmarkeds området her:

Social og Indenrigsministeriets hjemmeside.

Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruterings hjemmeside.

Nyhder om epilepsi og corona

18.06.21
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn mellem 12 og 15 vaccineres mod Covid-19
18.06.21
Svar på ofte stillede spørgsmål om epilepsi og coronavirus, og hvilke forholdsregler personer med....
14.04.21
”Der er ingen der tør sige det højt”, siger lederen af Specialrådgivning om Epilepsi
19.03.21
Den ny vaccineplan betyder, at yngre personer med alvorlig epilepsi eller med en anden kronisk lidel....
18.03.21
Epilepsiforeningens formand kritiserer i en henvendelse til sundhedsministeren den ny vaccineplan.
12.02.21
Det er ikke alle med epilepsi, og du behøver ikke kontakte din behandler, siger epilepsilæge
19.01.21
Vi har spurgt fire medlemmer om, hvilke erfaringer de har haft, og hvilke tanker de gjorde sig forud....
07.01.21
Epilepsihospitalet er blevet aktiveret som en del af et nødberedskab i regionen.
04.01.21
Hos Epilepsiforeningen kan man nu bestille det nye badge, der signalerer man er fritaget for brug af....
04.01.21
Mennesker med epilepsi er ikke – alene pga. epilepsien - prioriteret målgruppe for vaccination mo....
22.12.20
Dansk Epilepsi Selskab og Epilepsiforeningen kontakter Sundhedsstyrelsen
18.12.20
Særligt sårbare grupper med epilepsi bør kontakte deres behandlende læge, for at komme med som n....
10.12.20
Mennesker, der er ældre eller har udviklingshandicap sammen med epilepsien, har let øget risiko fo....
07.10.20
Med et nyt badge bliver det fremover muligt at vise, at man som særligt sårbar gerne vil have at a....
25.08.20
Vi har vi set på, hvad man ved om brug af mundbind i forbindelse med epilepsi.
18.08.20
For et par dage siden lagde 19-årige Sacha en video på YouTube, hvor hun fortæller om sin epileps....
02.07.20
Hver tredje med epilepsi var mere ensomme end normalt under coronakrisen, viser et survey fra Epilep....
29.03.20
Beboerne på Melinas bosted er sat i karantæne frem til første juli. ”Vi er kede af det, og vi e....
18.03.20
På Facebook spredes aktuelt en advarsel mod at bruge Ibuprofen mod feber, hvis man er corona-smitte....

Kilde

Epilepsiforeningen, Formanden for Dansk Epilepsiselskab og overlæge fra Aarhus Universitets Hospital Jakob Christensen, overlæge Christina E. Høi-Hansen Rigshospitalet, Sundhedsstyrelsen og coronasmitte.dk.