Coronavirus: Hvad betyder det for mennesker med epilepsi?

02.07.2020

Svar på ofte stillede spørgsmål om epilepsi og coronavirus, og hvilke forholdsregler personer med epilepsi inde på livet bør tage (opdateret d. 2/7)

 

(Artiklen opdateres løbende.)

Epilepsiforeningen får forespørgsler om, hvordan coronavirus evt. kan påvirke personer med epilepsi.

Vi har rådført os med formanden for Dansk Epilepsiselskab og overlæge fra Aarhus Universitets Hospital, Jakob Christensen, som i det nedenstående besvarer nogle af de hyppigst stillede spørgsmål.

Sundhedsstyrelsen samler løbende op på spørgsmål og giver svar på siden: Spørgsmål og svar på coronavirus og COVID-19

Spørgsmål i forbindelse med genåbning

Den 10. juni er COVID-19-bekendtgørelsen der har givet mulighed for at fravige visse offentlige forpligtelser og rettigheder på socialområdet ophævet.

Det betyder at afgørelser der er truffet efter bekendtgørelsen er bortfaldet senest den 17. juni; myndigheden kan ikke længere undlade at behandle en sag eller midlertidigt ændre måden som en sag behandles på. De afgørelser, der oprindeligt er truffet træder igen i kraft og man skal som borger have den fulde hjælp og støtte, der i sin tid er truffet afgørelse om. Læs mere hos sim.dk

Aflastnings- og botilbud:

Midlertidige restriktioner om besøgsforbud på visse bosteder og døgninstitutioner mv.  er ophævet fra den 24. juni. Der kan lokalt fastsættes restriktioner i visse tilfælde, det ophører igen den 1. september. Læs mere på sim.dk

Skole/daginstitution

Børne- og undervisningsministeriet har sammen med Sundhedsstyrelsen udarbejdet nye retningslinjer og sundhedsfaglige anbefalinger for dagtilbud, grundskoler, ungdoms- og voksenuddannelser samt efterskoler og frie fagskoler. De nye retningslinjer betyder at der fortsat vil være fokus på antal kontakter og at holde afstand, men man kan lokalt fravige de generelle anbefalinger om mindst en meters afstand indenfor klassen eller holdet, når det er en forudsætning for at leve op til de almindelige bestemmelser for undervisningen.

Afstandsreglerne gælder ikke i dagtilbud under børns leg.

Læs mere på uvm.dk

Beskæftigelsesindsatsen

Beskæftigelsesindsatsen er delvist rullet tilbage og jobcentre og a-kasser er genåbnet. Man har som ledig igen pligt til at søge arbejde og tage imod anviste job.

Arbejdssituation for personer i den særlige risikogruppe

Personer i den særlige risikogruppe for COVID-19 og deres pårørende kan under genåbningen og frem til den 1. september 2020 blive væk fra arbejdet og modtage løn eller sygedagpenge, hvis det er risikofyldt at møde på arbejde.

Dagpenge og sygedagpenge

Den midlertidige suspendering af anciennitetstællingen i dagpengesystemet forlænges med yderligere to måneder, så ledige dagpengeanciennitet sættes på pause frem til og med 31. august 2020.

Den midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge forlænges med tre måneder. Det indebærer, at ingen sygedagpengemodtagere overgår til jobafklaringsforløb til og med den 30. september 2020.

Læs mere her, hvor du bl.a. kan læse om en aftale regeringen har indgået med andre partier om et løft af ledige i krisen

Filadelfia

Læs mere om den akttuelle situtation på Filadelfias hjemmeside .

Corona og rejser

Har du tænkt dig at rejse i denne periode, så vær opmærksom på Udenrigsministeriets rejsevejledning, som opdateres løbende.

Her kan du se Epilepsiforeningens oplysninger om at rejse med epilepsi.

Bliver mennesker med epilepsi påvirket af coronavirus mere end andre?

For de fleste mennesker forårsager coronavirus/COVID-19 milde symptomer, og de kommer sig hurtigt efter nogle få dage.

Personer med epilepsi, der er anfaldsfrie på medicin, eller som kun lejlighedsvis har anfald og ingen andre sundhedsmæssige problemer, har ikke øget risiko.
For nogle mennesker er epilepsi en del af et syndrom eller epilepsi i forbindelse med andre tilstande. Disse mennesker kan have andre sundhedsmæssige problemer ud over deres epilepsi. Det kan forårsage mere alvorlige symptomer hos mennesker med svækket immunforsvar, ældre mennesker og dem med langvarige tilstande som f.eks. kræft og kroniske lungesygdom.

 

Særligt i forhold til børn

Vi har spurgt børnelæge Christina E. Høi-Hansen, overlæge på Rigshospitalet, som oplyser at alle foreløbige resultater og erfaringer fra udlandet tyder på, at børn er bedre rustet til at komme sig uden svær sygdom ved coronavirus/COVID-19. Der er intet der tyder på at børn med epilepsi får væsentlig krampeophobning.

Visse børn med kronisk sygdom eller særlige tilstande kan have en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb, typisk børn, der under omstændigheder uden epidemi coronavirus/COVID-19, også har særlige foranstaltninger fx. særlige forhold i forbindelse med skolegang eller pasning i dagtilbud. Disse børn har sygdomme eller tilstande, der vanligt følges i specialambulatorier i sygehusregi, og bør derigennem få individuel vurdering og rådgivning.

Får epilepsimedicin immunsystemet til at fungerer dårligere?

Almindelig epilepsimedicin påvirker ikke immunsystemet. Enkelte patienter får dog medicin for epilepsi som påvirker immunsystemet. Det kan være patienter med Tuberøs Sklerose eller patienter med betændelse i hjernen (Autoimmun Encephalitis). De tilstande kan give særlig risiko for alvorligt forløb af coronavirus/COVID-19. Der bør ved kronisk sygdom udvises ekstra forsigtighed ift. smitte. Ved tvivl kontaktes de afdelinger som tilbyder behandling. Hvis du får behandling med medicin som påvirker immunsystemet (f.eks. Everolimus, Sirolimus, binyrebarkhormon (Prednisolon)) og du får symptomer på coronavirus/COVID-19 (feber, hoste, ondt i halsen, hovedpine og muskelømhed) så skal du kontakte din praktiserende læge, lægevagt eller akuttelefon. 

Hvis du har symptomer på coronavirus/COVID-19 og får medicin der påvirker immunsystemet, vil du blive højt prioriteret ved behandling og test for coronavirus/COVID-19.

Her kan du læse mere om medicin som påvirker immunsystemet:

Hvis jeg får coronavirus, kan det så udløse et anfald?

Vi har ingen oplysninger om coronavirus/COVID-19 udløser anfald hos personer med epilepsi. Nogle mennesker med epilepsi oplever dog, at de er mere tilbøjelige til at få et anfald, når de er syge eller utilpasse.

Det er vigtigt at fortsætte med at tage din epilepsimedicin som sædvanlig ved enhver sygdom.

Vil situationen med coronavirus føre til mangel på min epilepsimedicin?

Lægemiddelstyrelsen arbejder med medicinalfirmaer for at minimere effekten af coronavirus/COVID-19 på lægemiddelforsyningen. Dette skulle betyde, at medicin fortsat vil være tilgængelig, selvom der er midlertidige forstyrrelser i forsyningskæden.

På baggrund af den ekstraordinær situation overvåger Lægemiddelstyrelsen forbruget og behandling af medicin og vil kunne omfordele til de dele af sundhedsvæsenet og samfundet, hvor behovet er størst.

Som en ekstra sikkerhed og for at undgå, at der opstår forsyningsproblemer med medicin som følger af hamstring, indførte Sundhedsministeren 12. marts begrænsninger, så det ikke er muligt at købe mere receptmedicin på apoteket end det, der svarer til dit normale forbrug. Læs mere hos Lægemiddelstyrelsen. 

Første april oplyste Lægemiddelstyrelsen at de fortsat følger forsyningssituationen ifm. COVID19-pandemien meget nøje, og har bedt virksomhederne om at være ekstra opmærksomme på forsyningsvanskeligheder, som kan skyldes COVID-19, uanset hvilket forhold, der truer forsyningerne.

22. juni har lægemiddelstyrelsen meldt ud, at de styrker kommunikationen om medicinforsyning. Læs mere hos lægemiddelstyrelsen

Epilepsiforeningen følger naturligvis udviklingen på området, og opdaterer i takt med at informationerne kommer ud.

Hvis jeg skal isoleres, hvordan får jeg min medicin?

Sundhedsstyrelsen rådgiver i øjeblikket personer, der kan have været udsat for coronavirus/COVID-19, om at isolere sig selv. Hvis du har brug for dette, bør du overveje, hvordan du får din medicin. Dette kan være at få en ven eller et familiemedlem til at indløse din recept for dig. Eller du kan arrangere at dit apotek leverer din medicin til dig i dit hjem.

Det er også muligt at bruge et online apotek som fx apopro.dk

Hvad hvis jeg får andre sundhedsproblemer end corona?

Alt det, man kontaktede lægen om før Coronavirus/COVID-19 kom til Danmark, er forsat noget, man skal rådføre sig med sin læge om, siger for eksempel Heino Knudsen, formand for Region Sjælland.

Han siger også: “Det er vigtigt at huske på, at man stadig kan fejle andet end corona. Og det er ligeså vigtigt at få vendt med sin læge. Jeg vil gerne minde om, at man ikke er til besvær, hvis man har en reel bekymring om sit helbred, som man har brug for at få vurderet.”

Hvad gør jeg, hvis jeg har en tid hos et hospital?

Forsiderne på hospitalernes hjemmesider har information om, hvordan du skal forholde dig som patient eller pårørende hos dem.

Epilepsihospitalet Filadelfia

Rigshospitalet

Aarhus Universitetshospital

Odense Universitetshospital

Aalborg Universitetshospital

Følges du andre steder for din epilepsi opfordrer vi til at orientere sig på sit behandlingssted, hvis du er i tvivl/Ikke allerede har fået direkte besked om evt. forholdsregler i situationen.

Hvem er i den særlige risikogruppe?

Sundhedsstyrelsen har den 19. maj præciseret hvem, der er i den særlige risikogruppe og må antages at have øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb, hvis de bliver smittet med covid-19.

 

Disse ældre er i den særlige risikogruppe:

::: Personer over 70 år og særligt personer over 80 år er i den særlige risikogruppe

::: Personer over 65 år og samtidig forekomst af en eller flere kroniske sygdomme er i den særlige

Men den enkelte ældres risiko for et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19 afhænger i væsentlig grad af, hvor rask, frisk og rørig, man er. Eksempelvis er en rask 75-årig uden kronisk sygdom i mindre risiko for et alvorligt forløb end en 62-årig med hjerte-karsygdom og diabetes.

::: Beboere i plejebolig er i den særlige risikogruppe

Personer med Følgende sygdomme eller tilstande er i den særlige risikogruppe:

::: Personer over 65 år og samtidig forekomst af en eller flere kroniske sygdomme er i den særlige

::: Svær hjertekarsygdom, f.eks. svært hjertesvigt, alvorlig arvelig eller medfødt hjertesygdom, nylig blodprop i hjertet mv

::: Svær lungesygdom, f.eks. svær astma eller KOL, alvorlige lungesygdomme eller voksne med kronisk respirationsinsufficiens tilknyttet respirationscenter (dog ikke patienter med velbehandlet søvnapnø) mv

::: Lungekræft, udbredt (metastatisk) kræft uanset kræfttype, strålebehandling mod lunger, eller hvor lungerne rammes samt pneumonitis som bivirkning til immunterapi

::: Kronisk nyresygdom med nedsat nyrefunktion (eGFR < 15, plasma albumin < 20)

::: Kronisk leversygdom med komplikationer

::: Tilstande med nedsat ernæringstilstand og påvirket almentilstand, f.eks. svære mavetarmlidelser,korttarmssyndrom

::: Muskulære, neuromuskulære og neurodegenerative sygdomme og tilstande, der medfører nedsat hostekraft eller problemer med at komme af med slim fra luftvejene, f.eks. ALS, myasteni, svære myositter og bindevævslidelser, senfølger til apopleksi mv

::: Fremskreden demenssygdom, uanset baggrund for denne, og personer med let til moderat kognitiv svækkelse og samtidig høj alder og komorbiditet

::: Sygdomme med nedsat immunforsvar

::: HIV-positive med udtalt immundefekt

::: Folk i immunhæmmende behandling, herunder kemoterapi, højdosis steroid og biologiske lægemidler

::: Transplantation foretaget inden for de seneste seks måneder

::: Visse børn med kronisk sygdom.
Du kan finde Dansk Pædiatrisk Selskabs anbefalinger her.

::: Hjemløse

Personer, hvor der alene er tale om et forsigtighedsprincip:

::: Gravide

På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan du læse mere om, hvem der er i øget risiko ved COVID-19.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du er i særlig risiko eller har brug for særlig rådgivning, anbefaler vi at du taler med den læge, som behandler dig.

Hvilke forholdsregler skal folk i den særlige risikogruppe tage?

  • Undgå større forsamlinger og offentlig transport.
  • Hold afstand – bed andre tage hensyn.
  • Undgå unødig fysisk kontakt – husk det er okay at sige nej til sociale sammenkomster.
  • Vask dine hænder tit eller brug håndsprit.

Du kan læse om Sundhedsstyrelsens konkrete anbefalinger til personer med øget risiko ved COVID-19 og deres pårørende her.

Hvis du bliver syg

Det tager mellem to og 14 dage, fra du bliver smittet, til du bliver syg. Symptomer på coronavirus/COVID-19 er:

  • Feber, luftvejsinfektion/vejrtrækningsproblemer, kulderystelser, muskelsmerter, ondt i halsen, hovedpine, diarré, kvalme/opkast

Hvis du har hoste, let feber eller forkølelse: Bliv hjemme, indtil du er rask. Hold afstand til dine nærmeste, og undgå kontakt med andre uden for hjemmet.

Hvis du har problemer med vejrtrækningen, forværring af symptomer eller er syg over flere dage: Ring til lægen. Udenfor åbningstid skal du ringe til lægevagt eller akuttelefon i din region.

Det er vigtigt, at du ringer først og ikke møder op i venteværelset, da du kan smitte andre.

Opdater din medicinliste

Sørg gerne for, at din medicinliste passer ift. den medicin du aktuelt får (navn, dosis og tidspunkter.) Epilepsimedicin og medicin som bruges ifm. behandling af virus, kan i nogle tilfælde interagere med hinanden, hvilket kan medføre manglende virkning eller bivirkninger af begge slags medicin. Del derfor gerne din medicinliste med den læge, du måske konsulterer ifm. sygdom.

Kendte interaktioner mellem epilepsimedicin og antivirus-midler

Ved behov for smertestillende/febernedsættende medicin

Læs infonyhed om brug af smertestillende og febernedsættende præparater ifm. coronavirus/COVID-19

Hvem kan blive testet for smitte?

Fra d.18.05.2020 blev det muligt for alle voksne at bestille tid til en test for COVID-19 på coronaprover.dk

Ved symptomer på COVID-19, skal man  ALTID kontakte sin læge, før der bestilles tid til test. Lægen kan vurdere symptomer og tage stilling til, om der er brug for at blive tilset af en læge. Herefter oprettes en henvisning til test på en af sygehusenes testklinikker.

OBS! ift. testning af børn – se efter på din regions hjemmeside for specifik information.

Kan febernedsættende og smertestillende medicin påvirke epilepsimedicinen?

Sådan mindsker du smitterisikoen

Her Sundhedsstyrelsen 5 gode råd for at beskytte sig selv og andre mod coronavirus/COVID-19:

  • Vask dine hænder tit eller brug håndsprit (Se video om hvordan du vasker hænder ordentligt)
  • Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder
  • Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt
  • Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen
  • Hvis du er ældre eller kronisk syg – hold afstand og bed andre tage hensyn

Pas på den mentale sundhed

De mange tiltag i samfundet for at mindske smitte med ny coronavirus har stor indflydelse på alles hverdag. Derfor vil mange mærke et øget niveau af stress, bekymring, trished, vrede, frygt og ensomhedsfølelse. Det er naturligt.

Sundhedsstyrelen har udgivet materiale med inspiration til, hvordan du får en god hverdag og kommer godt igennem epidemien med corona/COVID-19.

I materialet kan du læse 11 god råd til, hvordan du holder dig mentalt sund under epidemien, bl.a.

  • Hold dig fysisk aktiv
  • Skab struktur i hverdagen
  • Hold kontakten med omverdenen
  • Slap af og tag en pause fra bekymringerne indimellem

Se materialet 

For dem som er psykisk sårbare og i forvejen kæmper med følelser af ængstelighed, stress, traumer, tristhed og bekymringer, er tiden ekstra svær. Mange kan opleve en forværring af deres symptomer.

I dette informationsmateriale kan du læse mere om gode råd til dig, som er psykisk sårbar, dig som er pårørende til en psykisk såbar, og dig som arbejder med psykisk såbare.

Til familier med børn og unge med psykisk sårbarhed under COVID-19 epidemien kan der findes gode råd i denne pjece.

Hvad betyder situationen for socialområdet?

De borgere, som modtager tæt personlig hjælp som f.eks. hjemmepleje, handicaphjælp og BPA kan i denne tid have en særlig udfordring, fordi indsatsen mod coronavirus/COVID-19 også har store konsekvenser for socialområdet. Vi følger udviklingen på løbende.

Hvor kan jeg læse mere?

Kilde

Epilepsiforeningen, Formanden for Dansk Epilepsiselskab og overlæge fra Aarhus Universitets Hospital Jakob Christensen, overlæge Christina E. Høi-Hansen Rigshospitalet, Sundhedsstyrelsen og coronasmitte.dk.