Coronavirus: Hvad betyder det for mennesker med epilepsi?

28.09.2020

Svar på ofte stillede spørgsmål om epilepsi og coronavirus, og hvilke forholdsregler personer med epilepsi inde på livet bør tage.

 

Epilepsiforeningen får forespørgsler om, hvordan coronavirus evt. kan påvirke personer med epilepsi.

Vi har rådført os med formanden for Dansk Epilepsiselskab og overlæge fra Aarhus Universitets Hospital, Jakob Christensen, som i det nedenstående besvarer nogle af de hyppigst stillede spørgsmål.

Sundhedsstyrelsen samler løbende op på spørgsmål og giver svar på siden: Spørgsmål og svar på coronavirus og COVID-19

Gratis ”Hold afstand”-badge

Med ”Hold afstand”-badget er det muligt at vise, at man som særligt sårbar gerne vil have at andre folk holder afstand, så man kan forebygge smitte med ny coronavirus.

Hent det på apoteket eller bestil det gratis i vores webshop.

Bliver mennesker med epilepsi påvirket af coronavirus mere end andre?

For de fleste mennesker forårsager coronavirus/COVID-19 milde symptomer, og de kommer sig hurtigt efter nogle få dage.

Personer med epilepsi, der er anfaldsfrie på medicin, eller som kun lejlighedsvis har anfald og ingen andre sundhedsmæssige problemer, har ikke øget risiko.
For nogle mennesker er epilepsi en del af et syndrom eller epilepsi i forbindelse med andre tilstande. Disse mennesker kan have andre sundhedsmæssige problemer ud over deres epilepsi. Det kan forårsage mere alvorlige symptomer hos mennesker med svækket immunforsvar, ældre mennesker og dem med langvarige tilstande som f.eks. kræft og kroniske lungesygdom.

 

Særligt i forhold til børn

Vi har spurgt børnelæge Christina E. Høi-Hansen, overlæge på Rigshospitalet, som oplyser at alle foreløbige resultater og erfaringer fra udlandet tyder på, at børn er bedre rustet til at komme sig uden svær sygdom ved coronavirus/COVID-19. Der er intet der tyder på at børn med epilepsi får væsentlig krampeophobning.

Visse børn med kronisk sygdom eller særlige tilstande kan have en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb, typisk børn, der under omstændigheder uden epidemi coronavirus/COVID-19, også har særlige foranstaltninger fx. særlige forhold i forbindelse med skolegang eller pasning i dagtilbud. Disse børn har sygdomme eller tilstande, der vanligt følges i specialambulatorier i sygehusregi, og bør derigennem få individuel vurdering og rådgivning.

Er mundbind sikre for personer med epilepsi?

Regeringen har indført krav om brug af mundbind fra 22.08 2020 ved kørsel i offentlig transport.

Fra 28.09.2020  har Sundhedsstyrelsen skærpet brugen: Sundhedsstyrelsen anbefaler nu, at man tager mundbind på, hvis man skal besøge sin læge eller en tur på sygehuset.

De anbefaler nu, som en ekstra forsigtighed, at personale, patienter og borgere bærer mundbind eller anden ansigtsværnemiddel i behandlings- og plejesituationer for eksempel på sygehus, plejehjem og ved egen læge, når det ikke er muligt at holde afstand.

Du kan læse mere om de nye anbefalinger på Sundhedsstyrelsens hjemmeside her:

Vi har vi set på, hvad man foreløbig ved om brug af mundbind i forbindelse med epilepsi.

De fleste mennesker med epilepsi vil kunne bære et mundbind lavet af åndbart materiale uden problemer.

Nogen kan være bekymret over, om tildækningen gør det sværere at ånde eller får dem til at blive overophedet. Der er ikke noget, der tyder på, at dette er et problem så længe man bruger de mundbind, der anbefales af Sundhedsstyrelsen.

Du kan læse meget mere om brug af mundbind på Sundhedsstyrelsens hjemmeside:

Hvis du erfarer at det at bære mundbind er svært for dig, er det værd at prøve forskellige udgaver for at finde en type der passer til dig. Du kan også prøve at bære et mundbind i korte perioder derhjemme først for at vænne dig til den måde det føles på.

Hvis du har andre sygdomme ud over epilepsi og er bekymret for, at dette kan påvirke din evne til at bære mundbind, kan du tale med din læge.

Hvad skal en person gøre, hvis jeg får et anfald, mens jeg bærer mundbind?

Hvor det er muligt er det nyttigt at fjerne en persons mundbind hvis de får et anfald, eller hvis de netop lige har haft et anfald – det letter vejrtrækningen.

Husk også de alment gældende forholdsregler, som f.eks. afspritning af hænder (hvis det er muligt), før man hjælper.

Bør mennesker med epilepsi vaccineres mod influenza?

Bør mennesker med epilepsi vaccineres mod influenza? Og kan vaccinen påvirke epilepsien? De spørgsmål har vi stillet to epilepsieksperter.

”Epilepsi er ikke nævnt som en af de sygdomme, der medfører tilbud om gratis vaccination for borgere under 65 år”, svarer Jakob Christensen, der er overlæge på Aarhus Universitets Hospital og formand for Dansk Epilepsiselskab. Men han tilføjer:

”Lægen kan dog vurdere at vaccinationerne kan tilbydes personer med andre alvorlige sygdomme, hvor vedkommende, ifølge lægens vurdering, er i særlig høj risiko for pneumokoksygdom og influenza. Spørg derfor din læge til råds, hvis du er i tvivl, og du mener, at du kunne være i særlig høj risiko.”

”For børn er epilepsi ikke en sygdom, der i sig selv medfører en øget risiko for svær influenza, pneumokokker eller COVID-19. Det vil sige, at børnene skal have anden yderligere sygdom, der disponerer dem til svær sygdom. Det anbefales at kontakte sin læge ved tvivl om, hvorvidt børn er i risikogruppe,” forklarer overlæge Christina E. Høi-Hansen fra BørneUngeKlinikken på Rigshospitalet:

”Hvis patienterne har epilepsi sammen med en anden sygdom, der disponerer til et svært influenza forløb, vil de være informerede de forløbne år, og da anbefaler vi, at de husker vaccinen – i år er det særlig vigtigt.”

Hvis jeg får coronavirus, kan det så udløse et anfald?

Vi har ingen oplysninger om coronavirus/COVID-19 udløser anfald hos personer med epilepsi. Nogle mennesker med epilepsi oplever dog, at de er mere tilbøjelige til at få et anfald, når de er syge eller utilpasse.

Det er vigtigt at fortsætte med at tage din epilepsimedicin som sædvanlig ved enhver sygdom.

Får epilepsimedicin immunsystemet til at fungerer dårligere?

Almindelig epilepsimedicin påvirker ikke immunsystemet. Enkelte patienter får dog medicin for epilepsi som påvirker immunsystemet. Det kan være patienter med Tuberøs Sklerose eller patienter med betændelse i hjernen (Autoimmun Encephalitis). De tilstande kan give særlig risiko for alvorligt forløb af coronavirus/COVID-19. Der bør ved kronisk sygdom udvises ekstra forsigtighed ift. smitte. Ved tvivl kontaktes de afdelinger som tilbyder behandling. Hvis du får behandling med medicin som påvirker immunsystemet (f.eks. Everolimus, Sirolimus, binyrebarkhormon (Prednisolon)) og du får symptomer på coronavirus/COVID-19 (feber, hoste, ondt i halsen, hovedpine og muskelømhed) så skal du kontakte din praktiserende læge, lægevagt eller akuttelefon. 

Hvis du har symptomer på coronavirus/COVID-19 og får medicin der påvirker immunsystemet, vil du blive højt prioriteret ved behandling og test for coronavirus/COVID-19.

Her kan du læse mere om medicin som påvirker immunsystemet:

Kan febernedsættende og smertestillende medicin påvirke epilepsimedicinen?

Vil situationen med coronavirus føre til mangel på min epilepsimedicin?

Lægemiddelstyrelsen har i forbindelse med den ekstraordinære situation med Coronavirus/COVID 19, arbejdet på flere områder for at sikre forsyningen af lægemidler.

De overvåger forsyninger og forbrug endnu tættere og har bl.a. styrket kommunikationen med medicinalfirmaerne, som bl.a. er blevet indskærpet at være ekstra opmærksomme på forsyningsvanskeligheder. Dette skulle betyde, at medicin fortsat vil være tilgængelig, selvom der er midlertidige forstyrrelser i forsyningskæden.

Læs mere på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.

Epilepsiforeningen følger udviklingen på området, og opdaterer i takt med at informationerne kommer ud.

Hvor kan jeg læse mere?

Hvilke ændringer er der på arbejdsmarkeds området?

Du kan holde dig orienteret om ændringer på arbejdsmarkeds området her:

Social og Indenrigsministeriets hjemmeside.

Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruterings hjemmeside.

Kilde

Epilepsiforeningen, Formanden for Dansk Epilepsiselskab og overlæge fra Aarhus Universitets Hospital Jakob Christensen, overlæge Christina E. Høi-Hansen Rigshospitalet, Sundhedsstyrelsen og coronasmitte.dk.