Coronavirus: Hvad betyder det for mennesker med epilepsi?

31.03.2020

Svar på ofte stillede spørgsmål om epilepsi og coronavirus, og hvilke forholdsregler personer med epilepsi inde på livet bør tage (opdateret 31/3)

 

(Artiklen opdateres løbende.)

Epilepsiforeningen får forespørgsler om, hvordan coronavirus evt. kan påvirke personer med epilepsi.

Vi har rådført os med formanden for Dansk Epilepsiselskab og overlæge fra Aarhus Universitets Hospital, Jakob Christensen, som i det nedenstående besvarer nogle af de hyppigst stillede spørgsmål.

Vil mennesker med epilepsi blive mere påvirket af coronavirus end andre?

For de fleste mennesker forårsager coronavirus milde symptomer, og de kommer sig hurtigt efter nogle få dage. Det kan forårsage mere alvorlige symptomer hos mennesker med svækket immunforsvar, ældre mennesker og dem med langvarige tilstande som diabetes, kræft og kronisk lungesygdom.

Der er i øjeblikket ingen oplysninger om, at mennesker med epilepsi er hårdere ramt end mennesker uden epilepsi.

Særligt ift. børn

Vi har spurgt børnelæge Christina E. Høi-Hansen, overlæge på Rigshospitalet, som oplyser at alle foreløbige resultater og erfaringer fra udlandet tyder på, at børn er bedre rustet til at komme sig uden svær sygdom ved COVID-19. Der er intet der tyder på at børn med epilepsi får væsentlig krampeophobning. Det er dog anbefalingen, at børn med kroniske sygdomme udviser ekstra forsigtighed ud fra et forsigtighedsprincip.

Hvem er i den særlige risikogruppe?

Her er Sundhedsstyrelsen liste over særlige risikogrupper.

  • Ældre over 65 år
  • Personer med følgende kroniske sygdomme:

::: Hjertekarsygdom (gælder ikke velbehandlet forhøjet blodtryk)
::: Lungesygdom (gælder ikke mild og velbehandlet astma)
::: Kronisk nyresygdom med nedsat nyrefunktion
::: Kronisk leversygdom
::: Diabetes type 1 og 2, især hvis man har følgevirkninger
::: Muskelsygdomme og neuromuskulære sygdomme, hvor man har nedsat      hostekraft eller svært ved at komme af slim fra luftvejene
::: Svær overvægt med BMI over 35-40 afhængig af, om man har andre risikofaktorer også
::: Særlige blodsygdomme, hvor der vurderes at være øget risiko for komplikationer

  • Persner med nedsat immunforsvar som følge af
    ::: Blodsygdomme
    ::: Organtransplantation
    ::: Immunhæmmende behandling, herunder kemoterapi eller strålebehandling som led i behandling af kræft
    ::: HIV-infektion med svær påvirkning af immunsystemet
    ::: Børn med kronisk sygdom (som ovenfor) eller som har følgetilstande efter at være født for tidligt
    ::: Gravide og kvinder op til to uger efter fødsel (ud fra et forsigtighedspricip)

Du skal betragte dig selv som værende i særlig risiko, hvis du har kronisk sygdom i moderat eller svær grad. F.eks. meget forhøjet blodtryk eller astma, som ikke er velreguleret med medicin. Hvis du er velbehandlet og har din kroniske sygdom under kontrol, tilhører du IKKE en risikogruppe. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du er i særlig risiko eller har brug for særlig rådgivning, anbefaler vi at du taler med den læge, som behandler dig.

Her kan du læse mere hos Sundhedsstyrelsen om risikogrupper:

For dig der er i risiko gælder særligt:

  • Undgå større forsamlinger og offentlig transport.
  • Hold afstand – bed ander tage hensyn.
  • Undgå unødig fysisk kontakt – husk at sige nej til sociale sammmenkomster.
  • Vask dine hænder tit eller brug håndsprit og overvej handsker når du går ud.

Sundhedsstyrelsens pjece med gode råd til dig, der i risikogruppen (pdf)

Pjece til dig der er pårørende til en person i risikogruppen (pdf)

Pjece: “gode råd om ny coronavirus til dig, der har et barn med kronisk sygdom”

Pjece: “Gode råd til gravide”

Får epilepsimedicin immunsystemet til at fungerer dårligere?

Almindelig epilepsimedicin påvirker ikke immunsystemet. Enkelte patienter får dog medicin for epilepsi som påvirker immunsystemet. Det kan være patienter med Tuberøs Skelrose eller patienter med betændelse i hjernen (Autoimmun Encephalitis). De tilstande kan give særlig risiko for alvorligt forløb af coronavirus/COVID-19. Der bør ved kronisk sygdom udvises ekstra forsigtighed ifht. smitte. Ved tvivl kontaktes de afdelinger som tilbyder behandling. Hvis du får behandling med medicin som påvirker immunsystemet (f.eks. Everolimus, Sirolimus, binyrebarkhormon (Prednisolon)) og du får symptomer på coronavirus/COVID -19 (feber, hoste, ondt i halsen, hovedpine og muskelømhed) så skal du kontakte din praktiserende læge, lægevagt eller akuttelefon. Hvis du har symptomer på coronavirus/COVID-19 og få medicin der påvirker immunsystemet, vil du blive højt prioriteret ved behandling og test for coronavirus/COVID-19.

Her kan du læse mere om medicin som påviker immunsystemet:

Hvis jeg får coronavirus, kunne det så udløse et anfald?

Vi har ingen oplysninger om coronavirus udløser anfald hos personer med epilepsi. Nogle mennesker med epilepsi oplever dog, at de er mere tilbøjelige til at få et anfald, når de er syge eller utilpasse.

Det er vigtigt at fortsætte med at tage din epilepsimedicin som sædvanlig ved enhver sygdom.

Vil situationen med coronavirus føre til mangel på min epilepsimedicin?

Lægemiddelstyrelsen arbejder med medicinalfirmaer for at minimere effekten af coronavirus på lægemiddelforsyningen. Dette skulle betyde, at medicin fortsat vil være tilgængelig, selvom der er midlertidige forstyrrelser i forsyningskæden.

På baggrund af den ekstraordinær situation overvåger Lægemiddelstyrelsen forbruget og behandling af medicin og vil kunne omfordele til de dele af sunhedsvæsenet og samfundet, hvor behovet er størst.

Som en ekstra sikkerhed og for at undgå, at der opstår forsyningsproblemer med medicin som følger af hamstring indførte Sunhedsministeren 12. marts begrænsninger, så det ikke er muligt at købe mere receptmedicin på apoteket end det, der svarer til dit normale forbrug. Læs mere hos Lægemiddelstyrelsen. 

Epilepsiforeningen følger naturligvis udviklingen på området, og opdaterer i takt med at informationerne kommer ud.

Hvis jeg skal isoleres, hvordan får jeg min medicin?

Sundhedsstyrelsen rådgiver i øjeblikket personer, der kan have været udsat for coronavirus/COVID-19, om at isolere sig selv. Hvis du har brug for dette, bør du overveje, hvordan du får din medicin. Dette kan være at få en ven eller et familiemedlem til at indløse din recept for dig. Eller du kan arrangere at dit apotek leverer din medicin til dig i dit hjem.

Er Epilepsiforeningen lukket?

Nej. De fleste arbejder hjemmefra, men vi har åbent for henvendelser som normalt.

Du kan maile til vores rådgivning på alle tider og ringe til dem i åbningstiderne.

Vores arrangementer er dog påvirket. Vi har været nødsaget til at udsætte foreningens store Epilepsikonference til 2021, og landsmødet er udsat til senere på året. Der er også aflysning af den sociale weekend for unge 17. – 19. april. Tilmeldte til begge arrangementer får direkte besked; herunder også omkring det praktiske med refusion af deltagerbetalingen. Det er naturligvis svært at spå om den kommende tid, og hvilken indflydelse det vil have på foreningens arrangementer senere på året. Vi opfordrer til at man følger med i udviklingen omkring planlagte arrangementer via arrangementskalenderen, på kredsenes Facebookgrupper eller ved direkte kontakt til arrangørerne ved evt. spørgsmål.

Hvad hvis jeg får andre sundhedsproblemer end corona?

Alt det, man kontaktede lægen om før Coronavirus kom til Danmark, er forsat noget, man skal rådføre sig med sin læge om, siger for eksempel Heino Knudsen, formand for Region Sjælland.

Han siger også: “Det er vigtigt at huske på, at man stadig kan fejle andet end corona. Og det er ligeså vigtigt at få vendt med sin læge. Jeg vil gerne minde om, at man ikke er til besvær, hvis man har en reel bekymring om sit helbred, som man har brug for at få vurderet.”

Hvad gør jeg, hvis jeg har en tid hos et hospital?

Forsiderne på hospitalernes hjemmesider har information om, hvordan du skal forholde dig som patient eller pårøende hos dem.

Følges du andre steder for din epilepsi opfordrer vi til at orientere sig på sit behandlingssted, hvis du er i tvivl/Ikke allerede har fået direkte besked om evt. forholdsregler i situationen.

Hvad betyder situationen for socialområdet?

De borgere, som modtager tæt personlig hjælp som f.eks. hjemmepleje, handicaphjælp og BPA kan i denne tid have en særlig udfordring, fordi indsatsen mod coranavirusen også har store konsekvenser for socialområdet. Vi følger udviklingen på løbende.

Hvis du bliver syg

 

Det tager mellem to og 14 dage, fra du bliver smittet, til du bliver syg. Symptomer på coronavirus/covid-19 er:

  • Feber, luftvejsinfektion/vejrtrækningsproblemer, kulderystelser, muskelsmerter, ondt i halsen, hovedpine, diarré, kvalme/opkast

Hvis du har hoste, let feber eller forkølelse: Bliv hjemme, indtil du er rask. Hold afstand til dine nærmeste, og undgå kontakt med andre uden for hjemmet.

Hvis du har problemer med vejrtrækningen, forværring af symptomer eller er syg over flere dage: Ring til lægen. Udenfor åbningstid skal du ringe til lægevagt eller akuttelefon i din region.

Det er vigtigt, at du ringer først og ikke møder op i venteværelset, da du kan smitte andre.

image
Sådan mindsker du smitterrisikoen

Her Sundhedsstyrelsen 5 gode råd for at beskytte sig selv og andre mod coronavirus:

  • Vask dine hænder tit eller brug håndsprit (Se video om hvordan du vasker hænder ordentligt)
  • Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder
  • Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt
  • Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen
  • Hvis du er ældre eller kronisk syg – hold afstand og bed andre tage hensyn

Hvor kan jeg læse mere?

Læs mere hos Sundhedsstyrelsen

Læs mere på coronasmitte.dk

Få inspiration til, hvordan du får en god hverdag og kommer godt igennem epidemien med corona/COVID-19.

Gode råd om mental sundhed:

Kilde

Epilepsiforeningen, Formanden for Dansk Epilepsiselskab og overlæge fra Aarhus Universitets Hospital Jakob Christensen, overlæge Christina E. Høj-Hansen Rigshospitalet, Sundhedsstyrelsen og coronasmitte.dk.