Dette blog-indlæg handler ikke om Epilepsihospitalet Filadelfia. Prøv at læse den sætning igen. Det er rigtig nok: Dette blot-indlæg handler ikke om Epilepsihospitalet Filadelfia. Af flere grunde… Dels fordi der ikke er noget nyt at fortælle. Dels fordi vi forventer, at der med vedtagelse af Finansloven er fundet en god midlertidig løsning. Men først og fremmest handler dette blogindlæg ikke om Epilepsihospitalet Filadelfia, fordi vi nu har brug for at tale om noget andet.
Det ”andet” vi skal tale om, er Dansk Epilepsiforening. Eller rettere Dansk Epilepsiforenings medlemmer. Eller for nu at være helt præcis… manglende medlemmer.
Hele 2011 har vi i Dansk Epilepsiforening haft fokus på at forbedre levevilkårene og behandlingen for mennesker, der har epilepsi i Danmark: Tidligt på året kæmpede vi mod en rædselsfuld fleksjob-reform. I foråret kæmpede vi mod lukning af Epilepsihospitalet. Senere satte vi før og under valget til Folketinget fokus på en række vigtige emner som tandskader, inklusion i folkeskolen, adgangen til fleksjob og kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Umiddelbart efter valget og indtil for nylig kæmpede vi igen indædt for, at Epilepsihospitalet ikke skulle lukke…
At disse indsatser har medlemmernes interesse ser vi f.eks. på de positive tilbagemeldinger og vores konstant stigende antal venner på Facebook. Engagementet i ”epilepsisagen” på f.eks. Facebook bliver bare større og større. Og det skal alle I, der involverer jer, have tak for.
Derfor forstår vi ikke, hvorfor opbakningen til foreningen udebliver? Hvorfor melder de ti-tusindvis af mennesker med epilepsi, som vi dagligt laver fortalervirksomhed for, sig ikke ind?
Måske er du som læser dette medlem, måske er du ikke? Uanset hvad du er, vil vi gerne høre din mening, så brug kommentarfeltet her på bloggen og lad os få en dialog om noget helt andet end Epilepsihospitalet…
Af Landsformand Lone Nørager Kristensen
