09.08.2021

OL-løber taler ud om sin epilepsi

Beth Dobbin er Skotlands hurtigste kvinde på 200 meter og løb OL for Stor Britanien. På vejen mod toppen skulle hun besejre sin epilepsi, der bl.a. gav hende PTSD

 

Da Beth var 13 år fik hun sin første epileptiske anfald og lå bevidstløs i et kvarter: “Jeg kunne ikke tale, jeg kunne ikke gå, jeg kunne ikke bevæge venstre side af mit ansigt. Jeg kunne ikke genkende mine forældre, og jeg havde ingen hukommelse”, mindes hun.

I dag er Beth Dobbin 27 år. Hun er den hurtigste skotske kvinde på 200 meter løb, og hun løb for Stor Britannien ved denne sommers OL i Tokyo, hvor hun blev nummer fem ved kvindernes 200 meter løb.

image

”Det resulterede i, at jeg led af angst og PTSD. Jeg udviklede fobier for ting, som jeg troede kunne udløse et anfald og fik tit flashback.”

Beth Dobbin

Da hun fik epilepsi, havde den skotske teenagepige svært ved at håndtere sin nye situation og udviklede posttraumatisk stress (PTSD):

”Jeg var i en konstant angststilstand og begyndte virkelig at kæmpe mentalt i mine sene teenageår. Der er altid den bekymring i baghovedet for, at du vil få et anfald, og for en stor del af mit liv dikterede dét, de beslutninger jeg tog”, fortæller hun til den britiske epilepsiforening:

”Det resulterede i, at jeg led af angst og PTSD. Jeg udviklede fobier for ting, som jeg troede kunne udløse et anfald og fik tit flashback. Jeg var nødt til at forlade studieforedrag halvvejs, fordi jeg følte mig så ængstelig og var overbevist om, at jeg havde et anfald.”

Beth Dobbin var konkurrenceløber allerede som barn, men da hun fik epilepsidiagnosen, måtte hun stille løbeskoene på hylden for en stund:

”Jeg tog 3 måneders pause, fordi jeg kæmpede så meget. Men jeg blev ved, da atletik hjælper mig mentalt, og den mentale side har været den største del af min epilepsikamp”, fortæller hun til Epilepsy Action, som hun også er ambassadør for.

Den unge hurtigløber kom gradvist tilbage til toppen og er nu skotsk og britisk mester på 200 meter: ”At blive britisk 200 m-mester i 2018, på trods af al den modgang, jeg havde stået over for, betød, at det hele havde været det værd. Det bliver bedre!” siger hun og kommer med et opmuntring til andre unge med epilepsi:

”Lev dit liv fuldt ud, fordi epilepsi ikke behøver at stoppe dig fra at opnå noget, hvis det kan håndteres på den rigtige måde.”

Kilde

BBC Sport   Og Epilepsy Actions Facebook

Tilmeld vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret om epilepsi, forskning, debat og informationer om foreningen.

Tilmeld vores nyhedsbrev