Sammenslutningen af Unge med Handicap (SUMH) har besluttet at deres nye politiske mærkesag skal være overgange i systemet.
Mærkesagen handler således både om overgangen fra barn til voksen og overgangen fra uddannelse til arbejdsmarked. I forbindelse med overgangen fra uddannelse til arbejdsmarked vil SUMH trække på undersøgelsen ”Fra uddannelse til arbejdsmarked”, som vi netop er ved at lægge sidste hånd på.
I løbet af de kommende måneder vil Trine og Mads fra SUMHs bestyrelse, som er udnævnt som ordførere for mærkesagen, arbejde videre med at udvikle SUMHs politiske holdning og initiativer i samarbejde med Nicolai, som er SUMHs politiske konsulent. Hvis nogen har input til dette, er man velkomne til at skrive til mads@sumh.dk eller nicolai@sumh.dk.
(Kilde: SUMH)
26.09.2013
Overgange bliver en mærkesag
13.09.2024