Denne gang er det Marlene Borst Hansen fra Radikale, der svarer på Dansk Epilepsiforenings spørgsmål om udfordringer i sundhedssektoren med fx, at sætte patienten i centrum og inddrage de pårørende.
I Dansk Epilepsiforening ved vi, at ca. 2/3 af alle med epilepsi er godt hjulpet af de tilgængelige behandlingsformer. Vi ved samtidig, at den sidste tredjedel af patientgruppen står i en ganske anden situation: Her er der ikke et effektivt behandlingstilbud, og de må derfor ofte leve med tilbagevendende epileptiske anfald og omfattende gener i hverdagen.
I den sammenhæng har Dansk Epilepsiforening en mangeårig erfaring for, at det halter gevaldigt med at sikre den fornødne tværsektorielle sammenhæng i den behandlings- og rehabiliteringsproces, som er så vigtig for mennesker ramt af en kronisk sygdom, hvor behandlingsmulighederne desværre ikke rækker.
Vi ser altså et klokkeklart og markant behov for – langt – større fokus på sammenhæng i indsatserne. Men vi ser også, at de involverede myndigheder har umådeligt vanskeligt ved netop den disciplin.
Derfor har vi stillet en række spørgsmål til partiernes sundhedspolitiske ordførere herunder også Marlene Borst Hansen, som er sundhedsordfører for Det Radikale Venstre.
Danske Patienter – som Dansk Epilepsiforening er medlem af – foreslår, at der fremadrettet skal udarbejdes en samlet og individuelt tilrettelagt plan for de patienter, som har komplicerede behandlingsforløb. Formålet er netop at planen skal binde udrednings-, behandlings- og rehabiliteringsforløb sammen, så patienten modtager ét samlet, koordineret og veltilrettelagt forløb. Dermed sikres en rød tråd igennem patientens samlede forløb og sikre, at de forskellige sektorer og specialer spiller sammen, så man undgår spiltid og uhensigtsmæssige pauser i forløbet. Hvad tænker du om det?
Marlene Borst Hansen: ”Vi skal skabe et mere sammenhængende sundhedsvæsen, der altid har patienten i centrum og inddrager patienten mest muligt i beslutninger omkring egen behandling. Det afgørende er ikke, om det er præcis de samme personer, der er i kontakt med patienten gennem forløbet. Det afgørende er derimod, at alle medarbejdere i sundhedsvæsenet sætter patienten i centrum. Det skal ikke kun være tilfældet gennem indlæggelsen. Mennesket skal sættes i centrum både op til, under og efter indlæggelse med henblik på at forebygge indlæggelser og undgå genindlæggelser.”
Dansk Epilepsiforening: Og helt ærligt: Det har vi vel plæderet for gennem årtier – men uden held: Hvorfor tror du, det er så svært, når det synes så indlysende?
Marlene Borst Hansen: ”Vi må være ærlige at sige, at der har været for meget stivhed og systemtænkning inden for sundhedssektoren. Det er også derfor vi i regeringen har haft et vedholdende fokus på at sætte patienten i centrum. Vores vision er, at der skal samarbejdes mere på tværs af sektorer og faggrupper, så sundhedsvæsenet er sammenhængende til gavn for borgeren.”
Patientens oplevelse i centrum
Danske Patienter lægger også op til, at man skal iværksætte yderligere forsøg landet rundt med at sætte patienterne i centrum gennem øget brug af patientrapporterede data i den måde, man måler og dermed udvikler kvaliteten i sundhedsvæsenet på. Pointen er, at vi ved at samle data fra patienterne om deres egen vurdering af funktionsniveau og livskvalitet, får vi et billede af, hvilket udbytte patienterne egentlig får af den samlede forløbspakke i sidste ende. Hvad er din holdning til det emne?
Marlene Borst Hansen: ”Det er et interessant forslag. Vi skal have tillid til de beslutninger, den enkelte læge eller sygeplejerske træffer. Men beslutningerne skal ske i fællesskab med patienten. Patienten skal inddrages aktivt i forløbet, så man oplever, at “min behandling er min beslutning”. Og her skal vi også indtænke data.”
Inddragelse af pårørende
Pårørende fungerer ofte som tovholder for aftaler om patientens behandling, nogle er hovedansvarlige for de praktiske gøremål i hjemmet, og mange er patientens centrale følelsesmæssige støtte. Det er veldokumenteret, at inddragelse af pårørende øger kvaliteten af patienternes sygdomsforløb. Men det er også veldokumenteret, at pårørende er en belastet gruppe, hvor mange oplever, at de er overbelastede og på den baggrund selv ender som patienter i systemet. Det koster både samfundet og den enkelte dyrt. Og de pårørende har i dag fået et langt større ansvar for patienten end tidligere. Patienterne udskrives hurtigere fra hospitalerne end før hen, og der bliver flere og flere danskere med kronisk sygdom. Kronisk sygdom er noget, der fylder i hverdagen – og det påvirker også de pårørende.
Derfor støtter Dansk Epilepsiforening forslaget om at sundhedsvæsenet systematisk og løbende skal tilbyde de pårørende til patienter med epilepsi behovsafdækkende og forventningsafstemmende samtaler. Hvad tænker du om det emne?
Marlene Borst Hansen: ”En mere inddragende tilgang i sundhedsvæsenet kræver en kulturændring i sundhedsvæsenet. Det kalder på både ledelse og kompetencer. På den enkelte afdeling på sygehuset, den kommunale hjemmepleje, i regioner, kommuner og nationalt. Vi skal sikre at der på alle ledelsesniveauer i sundhedsvæsenet er viden om, hvad der er vigtigt for borgere, patienter og pårørende. Og personalet skal klædes bedre på til at inddrage patienter og pårørende og tage de nødvendige samtaler.”
Dansk Epilepsiforening har sendt spørgsmålene til alle Folketingets partiers sundhedsordførere. I løbet af valgkampen bringer vi svarene fra alle, der har svaret tilbage. Du kan få et overblik på vores side om epilepsi og valget.
(Kilde: Dansk Epilepsiforening)
15.06.2015
R: For meget stivhed i sundhedssektoren
04.12.2024