Reform af førtidspension og fleksjob: I dag starter debatten rigtigt!

01.12.2010

I dag kommer den. Regeringens udspil til en reform af reglerne for førtidspension og fleksjob. I de sene nyheder på DR1 kunne man i går se Helle Sjelle, arbejdsmarkedsordfører for de konservative, forklare hvorfor det er nødvendigt at reformere førtidspensionen.
Begrundelsen er, at for mange under 40 år på grund af især psykisk sygdom, ender på førtidspension, men formodentlig kan nogle af disse få det bedre med deres psykiske sygdom, og dermed på sigt komme i arbejde.
Regeringens egen arbejdsmarkedskommission siger selv, at det ud af de 250.000 danske førtidspensionister vil 5.000 kunne komme i arbejde, hvis man laver en reform. Altså 2 %.
Vores holdning er klar: Skal vi have færre unge under 40 på førtidspension, så er det ikke regeringens typiske ”pisk og gulerod-metodik”, som bør være metoden. Der er en reel grund til at man ender på førtidspension, og for unge med en svær epilepsi og evt. tilhørende kognitive vanekligheder kan stabilitet og ro netop være hele grundbetingelsen for at få det bedre med sin sygdom.
Det er fint med en øget håndholdt indsats overfor unge, men problemet ligger et andet sted. Problemet er ikke at 2 % af førtidspensionisterne på sigt vil kunne klare en eller anden form for beskæftigelse. Problemet er, at grundlaget for reformen burde være bedre forebyggelse!
En reform må først og fremmest bygge på, at man samtidig skaber grundlaget for, at færre bliver syge og at flests mulige får den optimale rehabiliteringsindsats. At snævre indgangen til førtidspensionen ind, så færre unge kommer igennem er ikke en reform: Det er at efterlade unge i et offentligt arbejdsmarkeds-system, der konstant presser de unge. Og det kan være gift for unge med epilepsi!
Vi kan kun glæde os over, at man tilsyneladende ønsker en mere håndholdt indsats for unge, med sigte på at forbedre deres muligheder for at finde fodfæste – eller beholde fodfæstet – på arbejdsmarkedet. Det ser vi er en mulighed ved de påtænkte udviklingsforløb, som vi forstår der lægges op til. Og hvis man samtidig sikrer de unge et rimeligt forsørgelsesgrundlag undervejs, kan der være fornuft i de tanker der har været luftet.
Men lad os nu se det endelige forslag før vi tager stilling. For vi ved nemlig mere om unge med epilepsi og deres specifikke problemstillinger end de gør på Christiansborg. Og det skal vi nok fortælle dem, hvis de farer vild med deres forslag….
Af Lone Nørager Kristensen, landsformand