29.10.2013

Social modstandsbevægelse vokser

Kommunerne er nu under angreb fra en voksende social modstandsbevægelse, der kalder sig ”Klemt” og  mobiliserer syge og udsatte mennesker. Initiativet har bl.a. en facebook-side, der  går i “kamp mod lægekonsulenter og uretfærdig sagsbehandling, fra sagsbehandlere og ledelse.”
Initiativet blev født i foråret, hvor læge Stig Gerdes startede en personlig krig mod Fredericia kommune. Nu findes der på Facebook ”Syg i …”-protestgrupper for 34 kommuner.
Stig Gerdes har fortalt, at han ikke kunne være stilletiende omkring, at han i sin praksis så et stigende antal patienter, der blev dårligt behandlet fra kommunens side.”
“Min indgangsvinkel til alt det her er, at folk skal behandles værdigt, og det bliver man ikke i dag. Hvis du bare bliver kørt over af systemet, og samtidig er meget syg så har man ikke særlig meget at stå imod med. Kommunerne er med til at marginalisere folk med den måde de opfører sig på,” fortæller Stig Gerdes , der har taget rollen som talsmand for initiativet, til Denoffentlige.dk.
Bevægelsen har også etableret en hjemmeside på klemt.dk, hvor der løbende lægges korrespondance mellem borgere og kommuner frit tilgængeligt.
(Kilde: Denoffentlige.dk og klemt.dk) 

Tilmeld vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret om epilepsi, forskning, debat og informationer om foreningen.

Tilmeld vores nyhedsbrev