31.07.2017

Star Wars-instruktør vil have dig til at tale om epilepsi

Instruktøren J. J. Abrams opfordrer i en video alle til at tale om epilepsi og være med til bekæmpe fordomme om sygdommen

 

J. J. Abrams har instrueret og produceret blockbusterfilm i både ”Stars Wars”- og ”Mission Impossible”-serien, og han står bag en rækkes successerier som ”Lost” og ”Westworld”. Nu optræder han også i en lille video for Epilepsy Foundation, hvor han opfordrer alle til at tale om epilepsi.

”Lyt her, for det her er vigtigt. Der er bogstaveligt talt liv på spil”, siger han i kampagnevideoen, der er fra 2016, og fortæller at 1 ud af 26 på et tidspunkt i livet vil få et epileptisk anfald.

”Kender du 26 mennesker?” spørger han: ”Ja, selvfølgelig gør du det. Så en i din omgangskreds – en ven, et familiemedlem eller en kollega – har sikkert haft et epileptisk anfald, men har ikke fortalt dig om det. De er bange for, hvad du vil tænke og bange for, hvordan det vil påvirke din opfattelse af dem. Selvom der intet er at skamme sig”

Hollywood-instruktøren opfordrer derfor til, at man taler mere om epilepsi og lærer noget om det. Du kan lære en masse om epilepsi her på vores sider

Kilde

Epilepsy Foundation

Tilmeld vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret om epilepsi, forskning, debat og informationer om foreningen.

Tilmeld vores nyhedsbrev