Kan musik bruges til at styrke hukommelsen og øge patienters velbefindende? Vi har set på en norsk undersøgelse og talt med en ekspert fra Epilepsihospitalet
Kan musik hjælpe mennesker, der har problemer med hukommelsen, opmærksomheden eller andre kognitive vanskeligheder? Ja, konkluderer et norsk forskningsprojekt, der har fulgt otte patienter, der havde kognitive problemer som følge af lettere eller middelsvære hovedskader.
De otte patienter fik en halv times klaverundervisning to gange om ugen, hvor de lærte 20 enkle klaverstykker. Klaverstykkerne skulle de så øve sig på dagligt i mindst 15 minutter. Undervejs blev der fortaget en række neuropsykologiske test og scanninger, hvor resultaterne blev sammenlignet med to kontrolgrupper.
Det viste sig, at patienterne og de raske personer, der havde spillet klaver, fik både kognitive forbedringer og synlige ændringer i hjernen.
På scanningsbillederne kunne man hos alle de, som havde spillet klaver, se ændringer i den del af hjernen, hvor der foretages vurderinger, reguleres følelser og styres hjerneaktiviteter i forbindelse med sociale aktiviteter. De forsøgspersoner, der ikke havde spillet klaver, havde hverken forbedringer af de kognitive evner eller synlige forandringer i hjernen.
Patienterne blev testet kort efter undervisningsforløbet og igen et halvt år senere. Og forbedringerne så ud til at holde ved. Der var sågar nogle, der i forsøgsperioden fik en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet. Før de deltog i forsøget, var 2 af 7 patienter delvist i arbejde. Efter studiet kunne 6 ud af 7 gå tilbage til job eller uddannelse.
Danske erfaringer med musikterapi
På Epilepsihospitalet Filadelfia i Danmark har man også erfaringer med brugen af musik. Der har man ikke – som i det norske forsøg – brugt det til kognitiv træning af hukommelse og opmærksomhed, men som terapi, fortæller overlæge Jens Lund Ahrenkiel:
”Vores formål med musikterapi på Epilepsihospitalets psykoterapeutisk afsnit er imidlertid noget anderledes. Vi anvender musikterapi med det formål at mobilisere patienternes evne til at identificere og acceptere følelser samt gerne at øge kropslig velvære.”
På Epilepsihospitalets spiller patienterne som udgangspunkt ikke selv musik, det gør terapeuten. Men hvis en patient gerne selv vil frembringe musik er det selvfølgelig OK. Det sker tit, fortæller overlægen.
Det er svært at sige, hvilken forskel musikterapien gør, fortæller Ahrenkiel: ”Musikterapi indgår sammen med andre behandlingsformer – kognitiv adfærdsterapi, mindfullness, selvværdstræning m.v. – i vores forløb. Vi kan derfor ikke specifikt sige, om musikterapi er medvirkende til vores gode resultater.”
På Epilepsihospitalet kan både epilepsipatienter og mennesker med PNES får tilbud om terapiforløb.
Kilde
Dagensmedisin.no og epilepsiforeningen
Vi har tidligere skrevet om musik i epilepsibehandling. Her er en artikel om, at mennesker med epilepsis hjernebølger synkroniserer mere med visse typer musik, end hjernebølgerne hos mennesker uden epilepsi gør.
