Purple Day – den lilla epilepsidag – der hvert år afvikles den 26. marts, er nok verdens største epilepsievent. Fra Antarktis til Afrika er der personer, grupper, kendte, foreninger og andre, der viser deres støtte til personer med epilepsi ved at gå i lilla tøj eller sætte et lilla præg på dagen.
I år er Dansk Epilepsiforening med og prøver via Internettet at sprede kendskabet til den lilla epilepsidag.
Dansk epilepsiforening har lavet et ”lilla epilepsidag”-badge, man kan sætte på sit profilfoto på Facebook. Og vil frem til den 26. marts komme med indslag og ideer, der skal få flere til at støtte op om den lilla epilepsidag – Purple Day. Her kan man læse mere om Puple Day og Dansk Epilepsiforenings aktiviteter.
Purple Day er et græsrodsinitiativ, der i 2008 blev startet af den dengang ni-årige chear leader Cassidy Megan fra Nova Scotia i Canada, som selv har epilepsi. I 2009 fik hun opbakning fra nogle foreninger, der sikrede at ideen kunne spredes til resten af verden. Læs mere om Purple Days historie. Her kan du få et ”lilla epilepsidag”-badge til din Facebook-profil
(Kilde: Dansk Epilepsiforening) (Purple Day)
14.03.2012
Støt den lilla epilepsidag
04.12.2024