Der er nu startet en indsamlingskampagne, hvor knapt 800 medlemmer af Dansk Epilepsiforening bliver kontaktet telefonisk for at høre, om de vil bidrage med støtte ud over deres medlemsskab.
"Telefonerne kimer hos vores rådgivere, og vi kan tydeligt mærke at medlemmer landet over har mange mener de har brug for at vende. Det er en af vores kerneopgaver, og denne kampagne skal medvirke til at understøtte driften af vores rådgivning. Det medlemstilbud gør nemlig en meget konkret forskel for mange landet over." fortæller Dansk epilepsiforenings landsformand, Lone Nørager Kristensen:
Dansk Epilepsiforenings rådgivningsfunktion er bemandet med en socialrådgiver og en sygeplejerske, som årligt tilsammen involveres i ca. 1.000 rådgivningsforløb.
Dansk Epilepsiforening har til denne kampagne valgt at fortsætte det gode samarbejde med Telehandelshuset, som foreningen har stor tillid til. Telehandelshuset er en af landets førende socialøkonomiske virksomheder, der både beskæftiger og uddanner mennesker med synshandicap inden for telemarketing og kundeservice.
Dansk Epilepsiforening håber på, at du tager godt imod opkaldet, hvis du er blandt dem vi ringer til.
Vær opmærksom på, at når du støtter velgørende formål som Dansk Epilepsiforening, kan du trække hele beløbet fra i skat. Du får dog ikke fradrag for den første krone og det maksimale beløb er 14.500 kr. Da det er Dansk Epilepsiforening, der skal sende oplysningerne til SKAT, skal du huske at oplyse os dit cpr. nr., når du støtter os.
Bliver du ikke kontaktet af os telefonisk i denne omgang, og har du lyst til at bidrage til at støtte rådgivningsfunktionen i Dansk Epilepsiforening kan du i stedet gøre det her via hjemmesiden. Du kan naturligvis også ringe til Landskontoret, på tlf. 66 11 90 91, og fx lave en aftale om et gavebidrag.
(Kilde: Dansk Epilepsiforening)
05.06.2014
Støtte-kampagne for rådgivningen
02.10.2024