SU-reform strider mod FN

17.05.2013

Reformen af SU forringer vilkårene for studerende med handikap og er på kant med både dansk og europæisk lovgivning, mener juraprofessor Kirsten Ketscher fra Københavns Universitet sammen med flere handicaporganisationer. Og Dansk Epilepsiforening giver hende ret.

Handicap er mange ting. I forbindelse med epilepsi kan det være kognitive problemer, der kræver, at man må bruger lidt ekstra tid til at sætte sig ind i tingene, ligesom anfald kan betyde flere off dage end studerende normalt har. Med andre handicap, som fx at være blind, er det åbenlyst, at studietiden giver nogle udfordringer. Alligevel er der ikke indføjet særlige vilkår for studerende med handikap i SU-reformen. Lige som andre studerende får personer med funktionsnedsættelse et halvt år mindre med SU og skærpede aktivitetskrav på studierne. Det gør ifølge juraprofessor Kirsten Ketscher fra Københavns Universitet reformen tvivlsom:

»Den er ikke er i overensstemmelse med Handikapkonventionen, hverken i ånd eller bogstav«, siger hun til Politiken.

Holdningen hos Uuddannelsesministeriets embedsværks er, at hvis man ikke kan gennemføre på normale vilkår, hører man ikke til i SU-systemet. Man må så søge revalidering, hvilket handikaporganisationerne mener, at flere nu vil gøre.

Men revalidering medfører en række begrænsninger, og efter en sag, hvor en synshandikappet mand ville tage en del af sit studie i Sverige, men ikke kunne få sin revalidering med, blev det allerede i 90’erne en politisk ambition, at få studerende med handikap ud af rubriceringen som sociale elementer, forklarer Kirsten Ketscher.

»Den tankegang har man fuldstændigt forladt nu – det er uforståeligt«, siger juraprofessoren til Politiken.

Den radikale Morten Østergaard, minister for forskning, innovation og videregående uddannelser, mener ikke der er noget problem: »Det, vi er forpligtet på i handikapkonventionen, er at ligebehandle. Det følger ikke deraf, at vi er forpligtet til at bedrestille dem«, siger Morten Østergaard.

Men både juraprofessor Kirsten Ketscher og formanden for Danske Handicaporganisationer, Stig Langvad, påpeger, at vi netop er forpligtet til at forskelsbehandle og give personer med funktionsnedsættelse en ekstra hånd.

»Konventionen siger, at vi skal have rimelig tilpasning og positiv særbehandling som et legitimt middel. Det burde de radikale være bannerførere for – de siger altid, at man skal behandle forskelligt for at behandle lige«, siger Stig Lagvad.

(Kilde: Politiken)