12.10.2011

Sundhedsministeren melder ud

Sundhedsminister Astrid Krag melder ud via Sundhedsministeriets hjemmeside, at hun glæder sig over den indgåede driftsaftale mellem Epilepsihospitalet og Regionerne. Astrid Krag siger: ”Det glæder mig meget, at der nu er kommet en løsning. Det helt afgørende for mig er, at der nu skabes tryghed for patienterne og deres pårørende”. (se pressemeddelelsen her) 
Landsformand Lone Nørager Kristensen siger: ”Jeg er helt uenig med Astrid Krags udmelding. Der er overhovedet ikke fundet en god løsning på Epilepsihospitalets situation. Vi står fortsat overfor, at Havehuset og Ungdomsafdelingen bliver nedlagt og at 100 medarbejdere er blevet fyret. Det er bestemt hverken glædeligt eller trygt. Jeg har derfor allerede taget skridt til at gøre Astrid Krag opmærksom på, hvad hun lovede i sidste uge, nemlig at: ”Patienterne skal ikke lades i stikken. De tilbud, som Filadelfia har, må ikke lukke” .
 
Faktum er, at der stadigvæk er arbejde der skal gøres før en holdbar løsning er fundet, og det vil vi holde ministeren op på.”
 
Senere i dag skal Astrid Krag svare på spørgsmål om Filadelfia i Folketinget. Vi kender ikke det præcise tidspunkt, da rækken af spørgsmål til forskellige ministre er lang, men omkring kl. 18.00 kan være et forsigtigt gæt. Du kan følge med live fra Folketinget her .
 
Det spørgsmål Astrid Krag skal svare på er:
60) Til ministeren for sundhed og forebyggelse af:
Liselott Blixt (DF):
Hvordan vil ministeren her og nu sikre, at epilepsipatienter får den behandling, som de har brug for, når nu specialsygehuset Filadelfia lukker to afdelinger samt fyrer 100 ansatte, fordi regionen og sygehuset ikke har kunnet lave en aftale?
(Spm. nr. S 18).

Tilmeld vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret om epilepsi, forskning, debat og informationer om foreningen.

Tilmeld vores nyhedsbrev