Sygeplejerske: ”Sex er rigtig, rigtig sundt”

Epilepsihospitalet tilbyder nu sine patienter afklarende samtaler om seksuelle problemer. Og der er noget at tale om, siger sygeplejersken, der står for samtalerne

 

Af Per Vad
pervad@epilepsiforeningen.dk

Mennesker med epilepsi har flere seksuelle problemer end befolkningen som helhed. Det viser forskning som bl.a. udviklings- og forskningssygeplejerske Trine Arnam-Olsen Moos har bidraget til:

”Jeg ved fra de projekter, jeg har lavet, at patienterne har problemer  i forhold til deres seksualitet. Det er slet ikke til diskussion. Det der gennem tiderne har  undret mig er, at vi været så dårlige til at opspore de her patienter og til at tage hånd om problemerne”, siger hun.

image

Der er en del mænd, der klager over, at de ikke kan få rejsning længere. Hos andre mænd handler det om tab af identitet

Trine Arnam-Olsen Moos

På Epilepsihospitalet Filadelfia har man nu taget fat om problemet og tilbyder nu voksne patienter, der er indlagt eller går til ambulant kontrol på hospitalet og har problemer i forhold til deres seksualitet  , en uddybende og afklarende samtale, som hjælper med at sætte ord på følelser og frustrationer i sexlivet.

Hvilke seksueller problemer har mennesker med epilepsi?

Det er både mænd og kvinder, der vælger at tage imod tilbuddet og flere af dem har deres partner med. Når mænd kommer, er det tit med potensproblemer, fortæller forskningssygeplejersken:

”Der er en del mænd, der klager over, at de ikke kan få rejsning længere. Hos andre mænd handler det om tab af identitet.  Jeg har for eksempel talt med flere,  som havde arbejdet som selvstændige i mange år, men efter tabet af deres job  følte, at de pludselig var ingen ting. Det har påvirket deres opfattelse af sig selv – altså simpelthen deres selvværd,” siger hun og fortæller, at der også er nogen, der oplever, at det hele krakelerer lidt, hvis de har været vant til at være den der har haft overblikket  i hjemmet, men på grund af sygdommen er rollerne blevet byttet om.

Forskning viser også , at  patienter med epilepsi kan have vanskeligere ved at etablere parforhold og dermed seksuelle relationer. Det har Trine Arnam-Olsen Moos også mødt i sine samtaler:

”Der kan være dem, der har svært ved at anse  sig selv som en attraktiv partner og oplever, at potentielle partnere vil vælge en anden mand  frem for en med epilepsi. Det kan fylde meget hos dem, så de har svært ved at få sig selv til t tage de der første skridt, selv om de gerne vil ud og gøre sig nogle erfaringer.”

Hos de kvinder, hun taler med, er problemerne tit træthed og manglende lyst: ”Det er en følelse af, at der lukket, selv for lysten til kæl og kys. Og en følelse af ikke at magte sex, når der er så mange andre ting, der presser sig på i hverdagen.”

image

Det er vigtigt at få sagt, at sex ikke er det samme som samleje

Trine Arnam-Olsen Moos

I de tilfælde er det godt at talt sammen om det alle sammen. Og mødet med sygeplejersken er en ramme, hvor parret kan få talt om ting, det er svært at tale om derhjemme.

Er sex anfaldsprovokerende?

Trine Arnam-Olsen Moos møder også unge mennesker, der frygter, at de kan få anfald under samlejet. Det skal de ikke være bange for, forsikrer hun:

”Nej. Det er ikke anfaldsprovokerende at dyrke sex. Hvis man får anfald, vil det typisk være efter akten”, siger hun.

”Sex er rigtig, rigtig sundt”, siger hun, men tilføjer: ”Det er vigtigt at få sagt, at sex ikke er det samme som samleje.”

Hos nogen handler det om at røre hinanden eller bare at få en knus. Det er et ægtepar, hun havde samtaler med, et godt eksempel på. Parret, der ellers var utroligt glade for hinanden, var holdt op med at røre hinanden. Hun rørte ikke ved ham, fordi hun ikke vil gøre ham ked af, at han ikke kun få rejsning. Og han rørte ikke ved hende, fordi han ikke ville have hende til at tro, at det var hendes skyld, at han ikke kunne få rejsning.

”Den samtale endte med, at de tog hinanden i hænderne. Det var virkelig rørende.”

Trine Arnam-Olsen Moos indrømmer, at man ikke kan få sin potens eller sin lyst tilbage ved at tale med hende:

”Jeg vil sige det sådan: Nej, jeg kan ikke altid afhjælpe problemet, men jeg kan tale med dem om det. Og det er altid det første vigtige skridt  til at klarlægge om problemerne kan kobles til epilepsien eller epilepsimedicinen og dermed kan afhjælpes med medicinændringer eller om problemet skyldes andre lidelser eller problematikker der betyder, at patienterne skal henvises videre til udredning hos eksempelvis en sexolog. Det eller nå en afklaring.”

Kilde

Epilepsiforeningen og Epilepsihospitalet Filadelfia