I denne uge vedtager Folketinget formentlig regeringens forslag til en løsning på overvågningsproblematikken. Dermed er der hjælp til unge mellem 18 og 23 år. Men sagen slutter ikke der
Folketinget behandler i denne uge regeringens lovforslag om indførelse af en egentlig ret til overvågning efter servicelovens §95.
Dermed nærmer fem års kamp fra Epilepsiforeningen og en række andre organisationer sig en – foreløbig – afslutning. Skiftende regeringer og socialministre har i årevis forgæves søgt at løse den helt ubærlige situation for den mindre gruppe af mennesker med så alvorlig livstruende sygdomme, som for eksempel epilepsi, der har behov for overvågning døgnet rundt i eget hjem.
Især økonomien i ordningen har været et stridspunkt både mellem politikerne på Christiansborg og i forhold til Kommunernes Landsforening (KL), som mener, at en løsning vil koste et trecifret millionbeløb.
Sidste år i november kom der langt om længe skred i sagen, da alle Folketingets partier besluttede, at denne sag nu skulle finde en løsning. På den baggrund har socialminister Astrid Krag fremsat et konkret lovforslag, og partierne bag finansloven har afsat 60 mio. kr. om året til formålet.
Regeringen er uenig med KL
Desværre er lovforslaget langt fra det, som Epilepsiforeningen og de øvrige organisationer kunne tænke sig, og Epilepsiforeningen har i et høringssvar fremsat en meget kritisk holdning til lovforslaget.
Landsformand Lone Nørager Kristensen udtaler: ” Det er helt uforståeligt og uden sammenhæng med behovet i virkelighedens verden, at loven indeholder en aldersgrænse, så det alene er unge mellem 18 og 23 år, der kan få hjælpen. Men i lyset af den årelange kamp og de mange penge, der her er afsat, så er lovforslaget et godt første skridt, og det vil jeg gerne rose ministeren for.”
Mange politikere er ligeledes kritiske overfor løsningen i regeringens lovforslag. Derfor var socialminister Astrid Krag kaldt i samråd sidste uge for at give en nærmere forklaring.
Ministeren lagde ikke skjul på, at regeringen er – meget – uenig med KL om økonomien. KL’s bekymring er, at mange vil fraflytte bostederne, hvis man kan få hjælp til overvågning i eget hjem og dermed, at ordningen bliver meget dyr for kommunerne. Kommunerne mener ikke, de kan løse opgaven for de penge, der er afsat. Derfor vælger regeringen at begrænse målgruppen for hjælp til unge. Socialministeren begrundede desuden afgrænsningen med, at der så ikke længere er en meget brat overgang ved det fyldte 18. år til at flytte hjemmefra.
Socialminister Astrid Krag pointerede gentagne gange, at sagen ikke slutter her; ordningen skal ”genbesøges” og evalueres efter nogen tid, for blandt andet at se på, om der er mulighed for at udvide aldersgruppen.
Landsformand Lone Nørager Kristensen udtaler: ”Med det afsatte beløb på 60 mio. kr. om året, bør der være plads til alle med behov for overvågning uanset alder. Epilepsiforeningen vil fastholde socialministeren på hendes løfte om at følge op, og vi vil kæmpe videre for, at politikerne lever op til hele Folketingets ønske om at finde en løsning for alle mennesker med behov for overvågning hele døgnet uanset alder”.
Lovforslaget forventes at blive vedtaget i denne uge, og træder derefter i kraft 1. juli 2020.
Kilde
Samråd med ministeren på Folketingets TV (sagen starter 1 time og 30 minutter inde) . Epilepsiforeningens høringssvar. Tidligere artikler om sagen.