06.12.2017

Juletoget har støttet Epilepsiforeningen med 10.000 kr.

Hver gang nogen trykker på play og kører en tur med juletoget, giver Danish Care Technology 10 kr. til børn med epilepsi op til 10.000 kr. Det beløb er nu nået

 

I en dagligstue lidt for Kalundborg har et par ingeniører anlagt en 12 meter lang togbane i Lego og anbragt et kamera i front af lokomotivet. Banen kører forbi snedækkede bakker, gennem nissebyer og bagom bogreoler, og en tur med toget er som en lille halvanden minuts rutchebanetur.

Hver gang nogen har trykket på play og kørt en videotur med toget, har firmaet Danish Care Technology støttet Epilepsiforeningens arbejde til fordel for børn med epilepsi med ti kroner op til 10.000 kr. Interessen for toget har været stor, og beløbet er nået nu.

Danish Care Technology, der producerer epilepsialarmer, har på deres hjemmeside samtidig en lille quiz, hvor man deltager i lodtrækningen om tre julekurve, hvis man kan svare på rigtigt på spørgsmål om de ting, toget kører forbi. Den konkurence kan man deltage i frem til juleaften.

Toget kører frem til juleaften, og vi håber mange vil benytte julemåneden til at tage en tur med toget.

Kilde

Danish Care Technology

Tilmeld vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret om epilepsi, forskning, debat og informationer om foreningen.

Tilmeld vores nyhedsbrev