Af landsformand Lone Nørager Kristensen
Her til morgen udgav SFI (Det nationale forskningscenter for Velfærd) – en rapport med titlen ”Inkluderende skolemiljøer”. Rapporten er et grundigt arbejde, som undersøger, hvordan det går med inklusionen i den danske folkeskole, herunder hvordan skolerne håndterer opgaven, og hvilke indsatser der virker.
Skole, inklusion og specialundervisning er et vigtigt emne for vores medlemmer i Dansk Epilepsiforening. I en medlemsundersøgelse i 2009 kunne vi konstatere, at 15,6 % af mennesker med epilepsi forlader folkeskolen uden en afgangseksamen mod 0,2 % blandt resten af befolkningen. Og vi er regelmæssigt i kontakt med forældre, som beretter om problemerne i forbindelse skolen.
I vores nationale handlingsplan fra 2013 har vi foreslået, at der laves samlet plan for inklusion for indsatsen i både skole og dag-, og fritidstilbud.
Så når der kommer en rapport om inklusion og folkeskole, ja så det er et emne, som er interessant for os.
Der er mange gode ting i rapporten, men det er også mange ting, som giver anledning til dyb bekymring. Hvis vi starter med at tage de konstruktive briller på, så rummer rapport viden om, hvad der skal til for, at inklusion lykkes. Det handler om:
- Et velfungerende skole-hjem-samarbejde
- Tydelig ledelse
- Tydelighed omkring, hvordan man omgås med hinanden på skolen
- Tydelighed omkring, hvad der skal foregå i klassen
Tidligere specialklasseelever kommer i svage klasser
En meget væsentlig konklusion i undersøgelsen er, at klasser, som har fået tilført en tidligere specialklasseelev har et lavere faglig niveau. Ja klart tænker mange – når vi får elever med særlige forudsætninger ind i klassen, så ryger det faglige niveau. Nej det er faktisk ikke forklaringen. Det handler derimod om, at tidligere specialklasseelever kommer i de klasser, som i forvejen er de dårligst fungerende. Man kan godt se det for sig. Ingen grund til for skolelederen at gamble med de klasser, som fungerer. Det kan jo være, at forældrene flytter deres barn, hvad der medfører et økonomisk tab for de fleste skoler. Men det er der ingen grund til. Undersøgelsen slår nemlig samtidig fast, at inklusionen ikke påvirker det sociale og faglige niveau i klassen.
Kun hver 3. får den nødvendige støtte
Udover at børn med specielle behov får en fair chance i klasser, som fungerer, så har de også brug for støtte i undervisningen. Det er jo en grund til, at de tidligere har gået på specialskole. Her viser undersøgelsen, at 2 ud 3 ikke får den støtte, som de har brug for og krav på. Som formand for en medlemsgruppe, hvoraf en del er afhængige af den støtte for at få en uddannelse og et arbejde på lige vilkår med andre, så bliver jeg harm, når jeg læser sådanne tal.
Der er så mange gode tanker i perspektivet om inklusion. Mennesker med handicap skal ikke bare gemmes væk på specialinstitutionerne, de skal være en synlig dele af samfundslivet. Man bliver så uendelig trist, når man sort på hvidt ser de gode intentioner reduceret til den spareøvelse, som vi har frygtet de seneste år. Jeg håber meget, at vores undervisningsminister også læser undersøgelsen og er villig til at handle på resultaterne.
Links til yderligere oplysninger
- Medlemsblad fra Dansk Epilepsiforening om epilepsi og inklusion
- Link til rapporten fra SFI
- Reaktion fra Danske Handicaporganisationer
- Læs reaktion fra Danmarks Lærerforening