Tendenser og det at være tendentiøs

21.12.2010

 Vi er i fuld gang med at drøfte Regeringens oplæg til en Førtidspensions-reform. Reformens sigte er helt entydigt, at tilkende førtidspension til færre for ad denne vej at spare penge. Fokus for besparelserne er især de unge under 40 år. Samtlige handicaporganisationer er kritiske overfor reform-udspillet, fordi det åbner for ”fri jagt” på alvorligt syge under 40 år.
I et nyhedsbrev fra Ankestyrelsen kunne man så i sidste uge læse følgende nyhed:¨
”Tendenser for førtidspensioner 2010:3
 
I 3. kvartal 2010 tilkendte kommunerne 3.721 nye førtidspensioner. Det er et fald på 8 procent i forhold til 3. kvartal 2009.
 
Nye førtidspensionister er yngre, når de får tilkendt førtidspension
I de første 3 kvartaler af 2010 var de nye førtidspensionister i gennemsnit 45,7 år. De nye førtidspensionister er blevet et år yngre siden 2005, hvor de i gennemsnit var 46,7 år. Det skyldes især flere tilkendelser til personer mellem 30 år og 49 år, men antallet af tilkendelser til unge under 30 år er også steget.”
Bemærk, hvordan nyheden vinkles… Nyheden er, at 8 procent færre har fået tilkendt førtidspension. Dette er glædeligt, fordi det afspejler, at andre indsatser har kunnet sikre, at 324 mennesker stadig er på arbejdsmarkedet i stedet for på førtidspension.
Men, men… en sådan glædelig nyhed er måske ikke det bedste at gå i byen med, når Regeringen samtidig har lanceret en reform, der skal begrænse især de unge under 40 i at opnå førtidspension. Så er det mere opportunt at vægte de tal, som støtter spare-forslaget. Derfor lægges vægten – fremhævet med fed skrift – på det negative (som i parentes bemærket synes at støtte Regeringens udspil).
Jeg har før nævnt i mine blogindlæg, at det er trist med myndighedernes politisering af nyheder og tal. Men måske er myndighedernes tendentiøse måde at kommunikere på i virkelighed udtryk for den krig, der raser mellem blå og rød blok på Christiansborg? I krig er sandheden altid det første offer.
Det er bare trist, at myndighedernes spin blokerer for at erkende, hvad der i virkeligheden kunne hjælpe både samfundsøkonomien og mennesker med alvorlige handicap og sygdomme, for det mest interessante i nyheden bliver jo ikke drøftet: Hvordan er det lykkedes at nedbringe tallet af førtidspensionister, hvorfor falder gennemsnitsalderen og hvad kan vi lære af det?
Af Lone Nørager Kristensen, Landsformand