Ondsindede mennesker har brugt Twitter til at sprede opslag beregnet til at fremkalde anfald hos amerikanere med lysfølsom epilepsi
På Twitter har en række personer lagt opslag op, der kan fremkalde anfald hos amerikanere med lysfølsom epilepsi. Den amerikanske epilepsiorganisation Epilepsy Foundation har anmeldt opslagene til myndighederne, da de mener, at de er lavet bevidst for at skade mennesker med epilepsi.
I USA er Twitter mere udbredt end i Danmark, så målgruppen for opslagene med giffer og videoer med kraftigt blinkende lys var virkelig stor. Formentlig for at være sikker på, at så mange som muligt blev ramt, blev de omkring 30 opslag slået op i den første uge af november, der er den amerikanske epilepsimåned (National Epilepsy Awareness Month), og de var tagget med epilepsistiftelsens brugernavn og hashtags målrettet mennesker med interesse for epilepsi.
For omkring 3% af mennesker med epilepsi kan eksponering for blinkende lys i visse frekvenser eller visse visuelle mønstre udløse anfald. Den tilstand er kendt som fotosensitiv epilepsi og er særligt udbredt blandt børn og unge.
”Gruppen af mennesker med lysfølsom epilepsi er lille, men til gengæld kan virkningen være ret alvorlig. Mange er ikke engang klar over, at de har lysfølsomhed, før de får et anfald,” siger Jacqueline French, der professor i neurologi og medicinsk- og innovationschef ved Epilepsy Foundation.
”Disse angreb svarer til at en person tager et stroboskoplys med ind til et møde for mennesker med epilepsi med det formål at fremkalde anfald, og derved forårsage betydelig skade for deltagerne”, siger Allison Nichol, der direktør epilepsistiftelsens juridiske afdeling og fortsætter:
”Det faktum, at disse angreb kom under den nationale epilepsi-bevidsthedsmåned, fremhæver kun deres forkastelige karakter. Fonden samarbejder fuldt ud med ordensmagten og vil at bruge alle tilgængelige veje til at sikre, at de ansvarlige holdes ansvarlige.”
Du kan læse mere om fotosensitiv epilepsi her.
Kilde og foto
Epilepsy Foundation. Billedet er fra en gif på Twitter med kraftigt blinkende lys.