Unge tilpasser sig

Unge med epilepsi tilpasser sig, så deres aktiviteter, sociale liv og karrieremål passer til de begrænsninger epilepsien giver dem. Det viser en bacheloropgave, skrevet af tre ergoterapeutstuderende på Professionshøjskolen Metropol i København.
 
Hovedformålet med  projektet var  at belyse  hvordan unge voksne (mellem 20-30 år) med epilepsi påvirkes i deres hverdag, og de tre studerende konkluderer:
 
"Vores undersøgelser indikerer en påvirkning af informanternes aktivitetsidentitet og aktivitetskompetence. Alle deltagerne havde på et tidspunkt i deres liv oplevet at deres aktivitetskompetence ikke stemte overens med deres aktivitetsidentitet. Fx havde 3 af deltagerne været nødt til at nedjustere deres forventninger til deres egen indsats i skolen."
 
I opgaven peger de studerende på behovet for at støtte de unge i processen med at tilpasse sig: "Vores bachelorprojekt giver anledning til at forske videre omkring hvilke mestringsstrategier, og redskaber man kan introducere til de unge, for bedst muligt at opnå aktivitetsadaptation," skriver de studerende i opgaven: "Ved at forske i strategier om hvordan man kan hjælpe unge med epilepsi til at håndtere sygdommen, vil man kunne øge deres chancer for at komme ind på arbejdsmarkedet og bidrage til samfundet."
I opgaven fortælles der bl.a., hvordan de unge med epilepsi har oplevet, at de har måttet ændre deres prioriteter på grund af epilepsien. I opgaven står der: "Prioriteringen kan ske som en nødvendighed for at klare de krav hverdagen stiller, således fortæller en informant om sine prioriteringer: “… Jeg har valgt nogle sociale ting fra, …. I forhold til personlige relationer har jeg trukket mig i nogle sammenhænge fordi jeg ikke kan overskue for mange mennesker” (J). En anden informant fortæller om at omprioritere i forhold til aktivitetsidentitet, for ikke at gå ned med stress igen: “… I 1. g var jeg stræber, i 2.g gik det galt … så derfor tog jeg det roligt i 3.g fordi det ikke skulle gentage sig.” (F). En tredje fortæller mere generelt om omprioriteringer i hverdagen, og om at det kan være både positivt og negativt: “Efter jeg har fået epilepsi har jeg lært meget om mig selv og mine omgivelser, og det har ændret mig, ved at jeg prioriterer anderledes, så det har været vigtigt selvom det har været meget dårligt” (K)."
 
Opgaven bygger først og fremmest på fire kvalitative interviews med unge voksne med epilepsi, men den trækker også på data fra Dansk Epilepsiforenings undersøgelse af unges livsvilkår og andre  undersøgelser på området.
 
Som opfølgning på opgaven inviterer de tre studerende – Camilla Christensen, Mette Søgård Wøldike og Michael Vium Jensen – alle interesserede til en præsentation af deres resultater fra projektet og en efterfølgende workshop, hvor der er mulighed for debat omkring det at være ung/voksen med epilepsi. Arrangementet foregår mandag den 13. januar kl. 15-16 på Professionshøjskolen Metropol, Sigurdsgade 26, 2200 København N i lokale D033 – alle er velkomne.
(Kilde: "Aktivitetsidentitet hos unge voksne med epilepsi")