13.03.2013

Valentins dag følges af Purple day

Landskontoret har lavet optællinger på hvor mange af dem, der "liker" vores opdateringer, som er medlemmer. I gennemsnit er 60-70 % ikke medlemmer. 

Så populære Facebook-fremstød, som det overståede ”Valentins dag er epilepsidag", bringer os i kontakt med mange ikke-medlemmer.
Helgenen Sankt Valentin af Rätien er en af helgenerne bag Valentins dag. Han afbildes normalt som biskop med en eller to personer i krampeanfald liggende for sine fødder. Og han anses som værnehelgen for krøblinge samt personer med epilepsi. Det var baggrunden for, at vi – som mange andre epilepsiforeninger – brugte Valentins dag til at gøre opmærksom på epilepsi.
De to populæreste opdateringer var et billede af direktør Per Olesen med en orange rose og et billede af Forretningsudvalget på selve Valentins dag med roser og hjerter. Opdateringen med Forretningsudvalget fik 161 likes og blev delt af 53.
Nogle af kommentarerne på de to opdateringer var:
Birgitte Odgaard Mæng: ”Tak for jeres kæmpe og uundværlige indsats for os alle, der på den ene eller anden måde er berørt af epilepsi.”
Inge Risager: ”Hvor er det godt at nogen gør noget .sådan var det ikke da jeg fik det for 52 år siden .min bedstemor, farbror, min søn og min søsters pige har også epilepsi. Så i vores familie er det OK”
Camilla Jensen: ”Har ikke længere epilepsi, efter en operation i USA. Men støtter stadig epilepsiforeningen, da det er et super godt formål.”
Nu følges” Valentin dag er epilepsidag” op af en lille Puple day-kampagne i stil med den, der blev lavet sidste år. Du kan læse om Purple day her

Tilmeld vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret om epilepsi, forskning, debat og informationer om foreningen.

Tilmeld vores nyhedsbrev