01.07.2015

Velkommen til regeringen

Nu er den ny venstreregering trukket i arbejdstøjet, som man siger. En af de ting, de forhåbentlig vil tage fat i, er de problemer mennesker med epilepsi og deres pårørende har. Det håber Dansk Epilepsiforenings landsformand, Lone Nørager Kristensen, i hvert fald.
I et blogindlæg ønsker hun sundhedsminister Sophie Løhde, beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen, socialminister Karen Ellemann og undervisningsminister Ellen Trane Nørby velkommen.
Epilepsiforeningens formand peger samtidig på en række udfordringer på de forskellige områder og inviterer ministrene til dialog og samarbejde. Fx vil Epilepsiforeningen i den nærmeste fremtid tage initiativ til en dialog med sundheds- og ældreminister Sophie Løhde, som foreningen tidligere har haft et godt samarbejde med, da hun sad i Folketinget Sundhedsudvalg for Venstre. Læs blogindlægget her (Kilde: Dansk Epilepsiforening)

Tilmeld vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret om epilepsi, forskning, debat og informationer om foreningen.

Tilmeld vores nyhedsbrev