X-Factor

12.01.2011

DR1 har igen tv-blockbuster hittet X-Factor på programmet, og i de kommende mange uger kan vi frydes og forarges over Blackmans kommentarer og deltagernes selvpromovering og talent-udvikling.

Men en større konkurrence, om hvem der har X-factor, går måske snart i gang. Jeg taler naturligvis om Folketingsvalget og hvilken politiker eller politiske parti, vi hver især vil sætte vores eget X ved.
Dansk Epilepsiforening synes, at tiden derfor er oplagt til at måle temperaturen på partiernes X-factor. Så i de kommende uger vil vi stille klare og præcise spørgsmål om de sager, som interesserer os som forening. Alle, som vi spørger, vil blive præsenteret, og alle svar, vi modtager, vil blive gengivet på vores hjemmeside.
Helt konkret stiller vi spørgsmål inden for følgende 5 kategorier:
Tandskader – hvorfor har personer med epilepsi ikke ret til at få dækket de direkte handicapbetingede udgifter til tandskader, der opstår på grund af anfald, når andre udvalgte sygdomsområder godt kan?
Tabt arbejdsfortjeneste – hvorfor skal der spares penge på en ordning, som hidtil har været en overskudsforretning for det offentlige, når alle siger, den rammer hårdt i familieøkonomien, hvor der er et barn med handicap?
Førtidspension og fleksjob – hvilken sikkerhed har vi for, at arbejdsgivere fremover vil løfte det sociale ansvar, der lægges op til, og hvordan vil man sikre, at alt, alt for mange ikke fremover blot ender på kontanthjælp i stedet for førtidspension? Og hvor forebyggelsesaspektet blevet af? For slet ikke at tale om den rehabiliteringsindsats som behandlingssystemet skal løfte for at det her skal blive en succes?´
Merudgifter – vores medlemmer har rigtig mange udgifter og typisk en indtægt langt under gennemsnitsbefolkningen, så hvorfor skal der opretholdes et ”bagatel-beløb” på 500 kr. om måneden i merudgifter, før der kan gives økonomisk kompensation for merudgifterne?
Folkeskolen – blandt børn med epilepsi er de, der er mest glade for at gå i skole, dem som går på en specialskole, men nu vil Regeringen have 90 % af alle børn på specialskolerne ind i almindelige folkeskoler. Hvordan kan det give pædagogiske mening, når kommunerne samtidig kører med minimums-timetal, ufaglærte lærervikarer og stadig større hold? Noget som alt sammen kan være den rene indlæringsmæssige gift ifht. børn med særlige behov…
Vi håber, at svarene fra den enkelte kandidat vil hjælpe dig til at vurdere, hvilken politiker eller parti, du synes har tilstrækkelig X-factor til at fortjene dit X.
Af Lone Nørager Kristensen, Landsformand