I denne uge runder regeringen under Helle Thorning Schmidt sit første ”skarpe hjørne”: De 100 første dage i regering. Det er efter hånden blevet en tradition, at en regering får 100 dage til at komme på plads i ministerkontorerne og til at lægge sine visioner frem, før oppositionen for alvor ”går i kødet” på dem.
Det er også en tradition, at omverdenen giver sit besyv med, når de første 100 dage er overstået for en ny regering. Om mens politiske kommentatorer, tidligere statsministre og partiledere i oppositionen i disse dage flittigt udtaler sig, synes jeg det må være på sin plads, at også Dansk Epilepsiforening evaluerer de 100 dage…
Den helt slående overskrift på dette blogindlæg kunne have været ”100 dages tavshed”. Ikke fordi den nye regering med især sundhedsministeren in mente ikke har forholdt sig til epilepsi i perioden. Tværtimod var sagen om Epilepsihospitalet Filadelfia noget af det første, som Astrid Krag blev tvunget til at finde en løsning på – hvad der umiddelbart ser ud til at være lykkedes fint. Men alligevel tavshed fordi Astrid Krag har udvist en slående manglende lyst eller evne til at svare når Dansk Epilepsiforening har henvendt sig.
Igen og igen har vi måtte rykke for svar på vores breve. Igen og igen har vi måtte rykke for en dato for det møde vi blev lovet i oktober 2011! Derfor vil jeg i forbindelse med 100 års dagen rose Astrid Krag for at have lyttet til Stine Brix, da Enhedslisten foreslog at tilføre Epilepsihospitalet penge på finansloven, men der er ingen ros for ministeriets evner eller lyst til at indgå i dialog med de patienter, der er hele pointen med at have et sundhedsministerium.
Astrid Krag skal heller ikke have ros for sit aktuelle forslag om at kompensere flere med sjældne diagnoser for udgifter til tandskader forårsaget af sygdommen. Dansk Epilepsiforening har afgivet høringssvar, hvori vi gør opmærksom på, at netop epilepsi giver mange tandskader, og at disse ofte medfører en stor udgift, men det ser ikke ud til, at epilepsi bliver inkluderet blandt de sygdomme, der får støtte til betaling af tandlægeregningen. Argumentationen har bl.a. været, at det dog er bedre at hjælpe nogen end slet ingen, men det føjer kun spot til skade for de, der får ødelagt tænderne på grund af epileptiske anfald eller på grund af medicinske bivirkninger.
Ros skal til gengæld gives til Karen Hækkerup for at løfte loftet over kompensationen for tabt arbejdsfortjeneste. Ganske vist får vi ikke den oprindelige model tilbage, hvor der blev kompenseret 100 % for den tabte løn, når et barn med svær epilepsi kun kunne passes i hjemmet, men loftet er blevet markant løftet, og det er trods alt bedre end ingen ting.
Om andre ministre, der er vigtige for mennesker med epilepsi, skal have ris eller ros står endnu i det uvisse. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen er en af de ministre, hvis initiativer Dansk Epilepsiforening følger tæt. Vi ved, at der i år kommer en reform af førtidspensionen og af fleksjobordningen. Begge dele er af stor vigtighed for foreningens medlemmer, og derfor følger vi sagerne meget tæt.
Alt i alt en noget lunken evaluering af den nye regerings første 100 dage. Meget af vores kritik vil være nemt at rette op på, og vi vil derfor opfordre især Astrid Krag til at blive bedre til at lytte og til at svare – så bliver de næste 100 dage utvivlsomt mere positive for både regeringen og for os!
Af Landsformand Lone Nørager Kristensen
