Annika løb en ekstra halvmaraton for at støtte epilepsisagen

 

Ved velgørenhedsløbet Myretuemaraton blev der løbet til fordel for Epilepsisagen. Annika løb halvmaratonen to gange for at samle ekstra til Epilepsiforeningen

 

Af Per Vad, pervad@epilepsiforeningen.dk 

Annika Johansen er mor til tre døtre, hvor den 8-årige Celina har en svær og sjælden epilepsiform: pcdh-19. Derfor samler den 37-årige mor ind til Epilepsiforeningen.

I kærestens cykelforretning, Vesthimmerlands Cykelcenter, står en indsamlingsbøtte, hvor folk kan give et bidrag til Epilepsiforeningens arbejde, og på indsamlingsstedet Betternow, har Annika også oprettet en indsamling til fordel for Epilepsiforeningen. Den indsamling ville to af hendes løbebekendte, Morten Thye og Jacob Stæhr Hansen, gerne give et løft. Derfor tog de initiativ til velgørenhedsløbet Myretuemaraton i Randers, hvor de 34 deltageres deltagergebyr gik til Annikas epilepsi-indsamling.

Den søndag i Randers blev der løbet 4.318 kr. ind til epilepsisagen, så Annikas indsamling nu er oppe på 17.900 kr.

”Jeg var dybt taknemmelig for, at de ville gøre det her for mig. Så taknemmelig at jeg ville være lidt hård og sej og tage begge starttidspunkter,” fortæller hun.

Så klokken 8.30 løb hun sin halvmaraton nummer 60. Da hun var kommet i mål og havde sundet sig en times tid, gik hun til startområdet og løb sin halvmaraton nummer 61.

Den anden halvmaraton var hård at komme igennem, indrømmer hun: “Det der med, at du lige har fået en times pause og er blevet lidt kold og stivbenet og så skulle i gang igen, det var ikke helt nemt.”

Og det kunne mærkes benene bag efter: “Jeg gik lidt sjovt, og jeg skulle ikke sidde ned for længe, for når jeg så rejste mig gjorde det av”, griner hun.

Løber fra bekymringerne

Annika er en erfaren løber, der løber for at få noget alenetid og komme lidt væk fra den stressende hverdag og dens bekymringer:

“Jeg startede nærmest med at løbe, dengang Celina blev syg. Der kunne jeg bare mærke, at det gav mig noget”, fortæller hun: ”Sådan at løbe en tur og komme ud at lufte tankerne, det gav noget energi.”

Når man har en datter, der har en svær epilepsi, så er der brug for energi. Det forstår man let, når man læser, hvad Annika har skrevet i forbindelse med epilepsiindsamlingen på Betternow: Den er så uforudsigelig denne diagnose. Det er som at gå i en vejkant, og man ved ikke hvornår næste vejbombe springer”.

Hun fortæller samtidig, at datteren er særlig ramt på det sproglige og kognitive, hvilket også går ud over hendes sociale kompetence og indlæringsevne. Derudover oplever at medicinen giver bivirkninger som søvnløshed og heftigt temperament hos datteren.

Artiklen fortsætter under billedet af Annika og hendes familie, hvor alle påvirkes Cilinas epilepsi.

I sit opslag på Betternow fortæller Annika også, at Celinas storesøster føler sig overset, og ikke ligeså højt elsket, fordi forældrene hele tiden er på det ‘syge’ barn.

Epilepsien rammer alle i familien, fortæller Annika: “Derfor siger jeg heller aldrig at min pige ikke har haft anfald nu i for eksempel x-antal måneder. Jeg plejer at sige VI har ikke haft anfald i x-antal måneder. For det rammer os ALLE.”

Målet er 100 løb

De to halvmaraton til fordel for Epilepsiforeningen var Annikas halvmaraton nummer 60 og 61: “Man kan ikke lade være med at tælle den, når man kommer i gang. Så nu har jeg fået den ide, at målet skal være 100 løb”, siger hun og håber, at hendes jubilæumsløb til sin tid også kan blive et velgørenhedsløb, hvor der samles ind til Epilepsiforeningen.

Hvis du vil støtte Annikas epilepsiindsamling, kan du gøre det her.

Kilde

Epilepsiforeningen