Årets epilepsibegivenhed

03.01.2016

Fra sex og cannabis til skolegang og kørekort. Sådan kunne man beskrive indholdet på årets store epilepsibegivenhed : Epilepsikonferencen 2016.
Dagen starter med et stort, bredt oplæg om ”Epilepsi i går, i dag og i morgen” ved epilepsiprofessor Anne Sabers fra Rigshospitalet.
Herefter kaster vi et blik ind i fremtiden, når Dansk Epilepsiforening uddeler forskningsmidler fra Inge Berthelens legat til spændende nye projekter. Her vil nogle af de tidligere års modtagerne også præsentere deres projekter og resultater.
Eftermiddagen byder på tre workshops; hvoraf man har mulighed for at deltage i to:

Workshop A: Specielt om børn med epilepsi

1. Behandling af børn med epilepsi v/overlæge Kern Olofsson
2. Inklusion eller tålt ophold? v/souschef Jesper Thor Olsen, Børneskolen, Filadelfia

Workshop B: Specielt om voksne med epilepsi

1. Kørekort; kontroverser og trafiksikkerhed v/overlæge Birthe Petersen, Filadelfia og Henrik L. Hansen, Ledende embedslæge, kontorchef, Ph.D., Styrelsen for Patientsikkerhed
2. Epilepsi og seksualitet

Workshop C:  Diverse

1. Epilepsikirurgi – tanker om udviklingen i DK
2. Medicinsk cannabis; hvad er op og ned i debatten? Og hvor er vi i DK? v/overlæge og lægelig direktør Helle Hjalgrim, Filadelfia
Dagen slutter med et godt, intelligent grin, når brødrene Anders og Peter Lund Madsen underholder.

Dato, pris og tilmelding 

Det hele foregår fredag den 27. maj 2016 fra kl. 9.00-17.50 på  Radisson Blu H.C. Andersen i Odense. Pris for deltagelsen er for medlemmer af Dansk Epilepsiforening 495 kr. For ikke-medlemmer: 995 kr. Man kan tilmelde sig her. (Kilde: Dansk Epilepsiforening)