Brugen af epilepsimedicin til gravide og kvinder i den fødedygtige alder er fordoblet

Brugen af valproat et faldet en smule, til gengæld er brugen af nyere antiepileptika røget voldsomt i vejret. Det bekymrer forskerne, der nu vil finde årsagen til stigningen

 

I Danmark er det samlede forbrug af epilepsimedicin til kvinder mellem 18 og 44 år mere end fordoblet fra 2001 til 2016, og det samme gælder forbruget under graviditet. Brugen af valproat, som helst ikke bør bruges til kvinder i den fødedygtige alder, er kun faldet en smule, og til gengæld er brugen af nyere præparater steget voldsomt.

Det fortæller Dagens Medicin på baggrund af et studie gennemført af overlæge på neurologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital Jakob Christensen og offentliggjort i Ugeskrift for Læger. Undersøgelsen har bl.a. fået støtte fra Epilepsiforeningens forskningsfond.

Det øgede forbrug er så stort, at det ikke alene kan forklares med, at der er kommet flere patienter. Men det er ikke til at sige, om stigningen skyldes, at fertile kvinder med epilepsi får mere medicin, eller det skyldes, at epilepsimedicin også bruges i forbindelse med andre lidelser. For eksempel er der en markant stigning i brugen af pregabalin og gabapentin, og det er præparater, der også bruges til behandling af henholdsvis angst og smerter.

Studiets resultater peger på behov for yderligere undersøgelser, mener Jakob Christensen der til efteråret regner med at komme med data, der kan sige noget om, hvad der ligger bag stigningen.

Valproat ikke faldet ret meget

Når der tales om epilepsimedicin og kvinder i den fødedygtige alder, så er det især præparatet valproat, der får alarmklokkerne til at ringe. Det er flere gange påvist, at valproat bl.a. er forbundet med en øget risiko for fosterskader, og anbefalingerne og reglerne for brugen af valproat er de seneste år hele tiden blevet skærpet.

Derfor bekymrer det Jakob Christensen, at studiet viser, at forbruget af valproat til kvinder i den fertile alder kun er faldet en smule hos kvinder mellem 18 og 24 år i de 16 år undersøgelsen strækker sig over, mens det stort set  er uændret for kvinder mellem 25 og 44 år.

Epilepsiforeningen har spurgt den aarhusianske forsker om undersøgelsen viser, at danske epilepsilæger måske ikke er så dygtige til at begrænse brugen af valproat, som man har troet?

”Måske er vi gode, men der kan være grund til at antage at vi måske alligevel misser nogle patienter, når forbruget ikke falder. Dermed er der behov for videre undersøgelser af, at det nu også er rigtigt, at vi i Danmark er særligt opmærksomme”, svarer han.

Gravide får mere medicin

Det, der bekymrer forskerne mest ved undersøgelsens tal, er dog, at der også ses en fordobling i brugen af epilepsimedicin til kvinder, der allerede er gravide. Stigningen ligger primært i brugen af nyere præparater som lamotrigin (Lamictal) og levetiracetam (Keppra), der bruges i stedet for valproat, men det beroliger ikke Jakob Christensen særlig meget:

”Selvom vi tror på, at de nyere midler har en lavere risiko for misdannelser, så ved vi stadigvæk ikke ret meget om den risiko for psykiatriske lidelser, som vi fandt hos valproat. Brugen af midlet levetiracetam er begyndt at tage vældig fart, og selvom der ikke er samme risiko for misdannelser, så ved vi stort set ikke noget om, hvordan det går med børnene på lang sigt,” siger han til Dagens Medicin.

Jakob Christensen er også formand for epilepsilægernes faglige selskab, Dansk Epilepsi Selskab (DES). Derfor spurgte vi ham, om undersøgelsen giver anledning til, at der bør gøres noget DES-regi?

”Det synes jeg ikke umiddelbart, men vil tage det op med bestyrelsen. Som beskrevet er der en undersøgelse på vej af brugen af valproat, og vi går også i gang med yderligere undersøgelser”, siger DES-formanden.

Kilde

Dagens Medicin, Epilepsiforeningen og Ugeskrift for Læger (pdf).

Fakta om brugen af valproat til kvinder i den fødedygtige alder.