Dansk forskning: Hurtig anfaldskontrol er afgørende for, hvor godt unge klarer sig i livet

Ny dansk forskning viser, at især juvenil myoklon epilepsi kan præge livet negativt. Og det er afgørende at få anfaldene under kontrol så hurtigt som muligt. Men undersøgelsen har også godt nyt til unge med krampeanfald

 

”Ungdomsepilepsier kan være et alvorligt problem for dem, som bliver ramt. Det er ikke bare en ”godartet” epilepsi. Det er det vigtigste budskab hér”, siger overlæge Christoph Beier fra epilepsiklinikken på Odense Universitetshospital.

Han har sammen med bl.a. Jakob Christensen fra Aarhus Universitetshospital netop afsluttet et dansk studie, der viser, at unge og voksne med epilepsianfald oftere har psykiatriske problemer og ringere sociale forhold end andre.

image

”Det er vigtigt, at fagfolk er meget opmærksomme på mulige psykiske problemer”

Christoph Beier

En anden vigtig pointe ved undersøgelsen er, at det er afgørende, at man får epilepsien under kontrol hurtig, fortæller Odense-overlægen:

”Anfaldskontrol har en vis betydning. Men det er spændende at se, at tiden, det tager at opnå anfaldsfrihed, er afgørende! Jeg tolker det sådan, at et kort forløb og en hurtig tilpasning af medicinen er afgørende for at mindske epilepsiens indflydelse på livets gang,” siger han.

Unge med juvenil myoklon epilepsi rammes hårdest

I undersøgelsen, hvor man har sammenlignet 402 epilepsipatienter med 4.020 danskere uden epilepsi, er epilepsiforskerne gået ned i tallene for at se, hvordan mennesker med forskellige typer af epilepsi klarer sig:

”Det er først og fremmest hos dem, som har juvenil myoklon epilepsi og ofte har flere typer anfald, at  epilepsien sætter sit præg på livet. Omvend er der også gode nyheder til alle dem, som udelukkende har krampeanfald. Når man får den diagnose, kan man forvente et stort set normalt liv på lige fod med jævnaldrende.”

Imellem de to grupper ligger absenceepilepsier. Hér kan man kan se en vis øget risiko for at opnå for eksempel dårlige karakter i skolen. Men den er så lille, at man ikke kan sige noget med statistisk sikkerhed.

”Det er vigtigt at understrege, at der er tale om statistiske forskelle, som intet siger om, hvordan den enkelte klarer sig. Man godt bliver succesfuld håndværker eller lave Ph.d. med juvenil myoklon epilepsi,” understreger epilepsiforskeren.

Unge bør screenes for psykiske problemer

Undersøgelsesresultatet er vigtigt for behandlingen af epilepsipatienter, påpeger han. Så man kan bruge ressourcerne rigtigt og for eksempel få screenet unge med juvenil myoklon epilepsi for psykiske udfordringer især ved behandlingsovergangen fra børne- til voksenafdelingen:

”Det er vigtigt, at fagfolk er meget opmærksomme på mulige psykiske problemer, som formentlig er den afgørende årsag til, at mange ikke lykkes at komme lige så godt igennem livet som jævnaldrende”, siger Christoph Beier og minder om, at der er noget, man kan gøre ved problemerne: ”Der ofte tale om psykiske sygdomme, der kan behandles, så som angst eller depression”.

image
Undersøgelsens resultater:
  • Personer med juvenil myoklon epilepsi er hårdest ramt. Mens personer med krampeanfald klarer sig som jævnaldrende.
  • Epilepsipatienternes parforholdsstatus lignede alle andre, men 59% af dem var barnløse. Hos kontrolgruppen var det 50,9 %.
  • 46 % af epilepsipatienternes uddannelsesforløb sluttede med grundskolen. Hos kontrolgruppen var tallet 37,3 %.
  • 56,7 % af epilepsipatienterne var ikke i beskæftigelse. Hos kontrolgruppen var tallet 46,5 %
  • 22,6 % af epilepsipatienterne havde psykiatriske problemer. For kontrolgruppen var tallet 13 %.
  • Anfaldsfri patienters forhold lignede baggrundsbefolkningens, mens de sociale og psykiatriske udfordringer især berørte epilepsipatienter med anfald.

Kilde

Epilepsiforeningen og Epilepsia