Dansk forskning viser, at epilepsi i barn- og ungdommen er forbundet med en større risiko for følgesygdomme af alle typer sygdomme
Det er velkendt, at hvis man har epilepsi – eller en anden langvarig lidelse – er risikoen for at få andre sygdomme oven i større, end hvis man ikke har en langvarig lidelse. Nu har forskere fulgt tusinder af danske børn og unge med epilepsi over en lang årrække, og blandt andet set på, hvilke følgesygdomme de fik 10 år efter diagnosen, og hvor udbredte de enkelte sygdomme var.
Forskningen, der er finansieret af Epilepsiforeningens forskningsfond Inge Berthelsens Legat, er udført af professor ved Rigshospitalets Neurocenter Poul Jennum samt professor og sundhedsøkonom Jakob Kjellberg, KORA.
Forskerne delte patienterne op efter, hvornår de fik diagnosen – henholdsvis i alderen 0-5 år eller 6-20 år. Derefter blev forekomst af sygdom sammenlignet med store kontrolgrupper af mennesker uden epilepsi i samme aldersgrupper.
For det første bekræfter forskningen det velkendte, at epilepsi specielt ved tidlig diagnose er forbundet med risiko for hjernesygdomme og udviklingsmæssige forstyrrelser. Dertil kommer bivirkninger fra medicin og beskadigelser efter fald.
Mere overraskende viser de nye undersøgelser, at mennesker med epilepsi har signifikant øget forekomst blandt alle andre sygdomstyper.
Epilepsi er meget forskellig, og forskerne understreger, at undersøgelsen ikke siger noget om, hvordan det vil gå den enkelte epilepsipatient.
Procentandel af personer med følgesygdom ved epilepsi 10 år efter diagnose i alderen 0-5 år samt sygdomme i kontrolgruppen uden epilepsi:
Luftveje: 28% med epilepsi. 16% uden epilepsi
Infektion 18% med epilepsi. 6% uden epilepsi
Medfødt afvigelse (kromosom mv.): 17% med epilepsi. 6% uden epilepsi
Øjne: 14% med epilepsi. 3% uden epilepsi
Øre, næse, hals: 14% med epilepsi. 4% uden epilepsi.
Mave: 14% med epilepsi. 8% uden epilepsi.
Psykisk: 12% med epilepsi. 2% uden epilepsi.
Bevægeapparat: 12% med epilepsi. 7% uden epilepsi.
Procentandel af personer med følgesygdom ved epilepsi 10 år efter diagnose i alderen 6-20 år samt sygdomme i kontrolgruppen uden epilepsi
Bevægeapparat: 19% med epilepsi. 15% uden epilepsi.
Psykisk: 15% med epilepsi. 5% uden epilepsi.
Mave: 14% med epilepsi. 10% uden epilepsi.
Luftveje: 12% med epilepsi. 9% uden epilepsi.
Urinveje: 11% med epilepsi. 8% uden epilepsi.
Infektion: 8% med epilepsi. 5% uden epilepsi.
Øjne: 7% med epilepsi. 3% uden epilepsi.
Medfødt afvigelse (kromosom mv.): 6% med epilepsi. 3% uden epilepsi.
Hormon- og stofskiftesygdom.: 5% med epilepsi. 2% uden epilepsi.
Øre, næse, hals: 4% med epilepsi. 2% uden epilepsi.
Epilepsiprofessor er ikke overrasket
Epilepsiforeningen har i et mailinterview spurgt professor og børneneurolog på Rigshospitalet Peter Uldall om resultaterne er overraskende eller alarmende for ham. Det er de ikke, svarer han.
Risikoen for følgesygdomme og død er reel, men det er vigtigt, at man skelner mellem de mange forskellige epilepsiformer (syndromer), siger han: ”Ulempen ved den nye forskning er at den ikke kan skelne mellem disse og derfor bliver alle med epilepsi forskrækket. For mange epilepsisyndromer er risikoen for at have eller få andre sygdomme eller dø ekstrem lille og svarende til befolkningen uden epilepsi. De gælder f.eks. børneabsence epilepsi, rolandisk epilepsi eller juvenil myoklon epilepsi.”
Du kan læse interviewet med Peter Uldall her
Epilepsiprofessoren kommer i interviewet også ind på, hvad der er årsagen til den øgede forekomst af følgesygdomme. Det er noget, forskerne ikke har kunnet undersøge i disse studier. Det vil kræve flere undersøgelser at afklare, om årsagerne til følgesygdomme blandt store patientgrupper findes i selve epilepsien og baggrunden for denne, af mange anfald eller af behandlingen, skriver de i forskningsartiklen.
Undersøgelserne af følgesygdomme og dødelighed er led i en række undersøgelser af konsekvenserne ved epilepsi. Du kan læse om alle de andre undersøgelser her.
(Kilde: Epilepsiforeningen og “Morbidity and mortality of childhood and adolescent onset epilepsy: A controlled national study”. Epilepsy & Behavior nr. 66, 2017)
