Epilepsien skal ikke forhindre mig i at leve livet fuldt ud, siger Jane. Læs om hendes planer for en jordomsejling
Af Jane Pedersen
Er det nok bare at sove, spise, arbejde, bekymre sig om epilepsien, gøre rent og se tv? Jeg håber, at også dit svar er NEJ! For vi er så heldige at være leve i en tid og i en del af verden, hvor vi har mulighed for næsten alt. Netop det skal vi huske at benytte os af, og selvom epilepsien unægteligt giver udfordringer i livet, så skal den aldrig stoppe os i at realisere vore drømme.
Mit livs store drøm ungdommen igennem var at flyve helikopter, så jeg gik målrettet mod at blive helikopterpilot. I gymnasiet tog mit liv dog en uforventet drejning, da jeg fik hjernevirus. Denne Herpes gav mig og mine nærmeste noget af en kamp at komme igennem, men det lykkedes at få min hjerne tilbage til næsten helt normal, og jeg gennemførte gymnasiet.
Jeg troede ærlig talt aldrig, jeg ville komme op af det dybe hul, jeg var i.
Jane Pedersen
Herefter kom jeg også lykkeligt i gang med pilotuddannelsen, men da jeg nærmede mig slutningen, fik jeg endnu en kæp i hjulet – denne gang i form af epilepsi. Nærmere betegnet partiel kompleks epilepsi med generalisering. Med den var mit liv virkelig i krise!
I de sekunder det første anfald varede, krakelerede mit livs drøm. Jeg kunne ikke arbejde mig ud af epilepsien, som jeg havde gjort med hjernevirussen, og dermed få lov at flyve igen. Og, som de fleste andre unge med en drøm, havde jeg absolut ingen plan B.
Jeg var virkelig fortabt, og oveni den krise skulle jeg nu også til at leve på piller resten af mit liv, hvilket, uden at overdrive, var værre for mig end at dø på daværende tidspunkt, da jeg er anti-pille typen. Jeg troede ærlig talt aldrig, jeg ville komme op af det dybe hul, jeg var i. Heldigvis tog jeg fejl! Selvom det tog en del år og en masse kampe inde i mig selv at acceptere min skæbne og medicinen, så fandt jeg mig selv igen med tiden.
Pillerne blev mine venner
Et af de store skridt fremad kom, da jeg indså, at min drøm om at flyve helikopter jo VAR gået i opfyldelse. Alle mine flyvetimer stod fint noteret i min logbog, og jeg havde prøvet det sjove, man kun prøver under uddannelsen. En anden ligeså stor brik til puslespillet fandt jeg i min ærkefjende: Pillerne.
Vi skal se, vi skal lugte, vi skal smage, vi skal lytte, vi skal føle og vi skal snakke med de lokale.
Jane Pedersen
I min kriseperiode prøvede jeg at stoppe med medicinen, men mine anfald vendte tilbage, og det mentale knæk hvert anfald gav mig blev værre og værre. Efter mit sidste anfald indså jeg, at medicinen faktisk kunne være min ven – i stedet for min fjende – og forbedre min livskvalitet. At et par piller om dagen kunne erstatte min evige frygt med tryghed. Jeg ved, at nogle af os ikke er så heldigt stillede, med hensyn til, at medicinen kan holde anfaldene væk. Alligevel er min pointe med netop disse erfaringer, at der altid er mere end én måde at se tingene på. At finde en anden synsvinkel kan gøre en afgørende forskel.
Nå, men nok om min fortid – det er jo nuet vi skal leve i. Denne artikel er starten på en lille serie, som handler om min drøm om at sejle jorden rundt sammen med min kæreste, hans diabetes 1 og min epilepsi.
Når jeg siger sejle jorden rundt, så mener jeg virkelig ud og opleve det mirakel verden er. Vi skal have både det positive og det negative med. Vi skal se, vi skal lugte, vi skal smage, vi skal lytte, vi skal føle og vi skal snakke med de lokale samt opleve naturen på nærmeste hold. Det vigtigste for mig i dette eventyr er faktisk at danne mit eget indtryk af verden, dennes natur og kultur 24 timer i døgnet.
Kastede op i Roskilde fjord
Som en del af vore forberedelser var det vores intention at sejle en tur til Skotland denne sommer for at teste os selv i at sejle uafbrudt i flere døgn med kun to personer ombord. Den plan gik desværre i vasken, da vejret ikke just var med på at give os en god tur over Nordsøen, og det er vigtig at huske, at når man sejler, så er vejret den mest afgørende faktor.
Et andet eksempel på vejrets magt var på feriens første dag, hvor jeg måtte erfare, hvad min velvidende kaptajn havde prøvet at forklare mig, inden vi drog afsted. De små bølger vinden forårsagede i Roskilde fjord voksede en smule, da vi kom i modvind uden for fjorden på vej mod Frederikshavn. Som følge heraf fik jeg nærstuderet dem ud over rælingen, mens jeg fodrede de lokale fisk nogle gange med alt godt fra mavesystemet.
Indimellem er (jeg) en smule nervøs over at skulle starte en jordomsejling næste sommer uden at have prøvet at sejle i flere døgn ad gangen.
Jane Pedersen
Vores ferie blev samlet set en rigtig god oplevelse. Vi nåede alt fra regnvejr, som på en halv time gik igennem regntøjet, til bagende sol med en vind, som kun lige kunne holde sejlet oppe, mens vi slappede af ude på dækket. “Drama” prøvede vi også, da vi måtte slukke motoren og drive mellem fire af de store skibes “motorveje” for at skifte en udslidt kilerem. Vi var kulturelle med Fregatten Jylland og Odense Zoo, og sågar eventyret kom frem, da vi fandt en flaskepost. Oveni alt dette sparede vi ikke på den gode mad, søvn og afslapning uanset om vi sejlede, lå til ankers eller lå i havn.
Er lidt nervøs
Selv om sommerferien var meget givende, hvad angår erfaringer med vejret samt generelt at sejle, kan jeg mærke, at jeg indimellem er en smule nervøs over at skulle starte en jordomsejling næste sommer uden at have prøvet at sejle i flere døgn ad gangen.
Men ligesom epilepsien hverken skal forhindre dig eller mig i at leve livet fuldt ud, så skal dette heller ikke spænde ben for kæresten og jeg. Erfaringen skal nok komme i koncentreret form på turen, og desuden er min kæreste en rutineret sejler samt min instruktør. Han har sejlet i cirka 44 år og har prøvet at sejle i døgndrift samt i rigtig skidt vejr. Han er også mekaniker, og han lærer mig alt hvad han kan på sin tredje kølbåd. Både om at sejle, om sikkerhed og om mekanik, så vi er forberedte og kan føle os trygge.
De næste ti måneders tid giver vi den nu fuld gas med at komme igennem de tre tætskrevne A4-sider med punkter som skal nås inden afgang.
