”Epilepsiforeningen mener, der er brug for grundlæggende og mærkbare forbedringer på handicapområdet for at rette op på nutidens svigt,” udtaler foreningen fra sit landsmøde
Udtalelse vedtaget på Epilepsiforeningens landsmøde 21. maj 2022
Der er et massivt behov for forbedringer på handicapområdet og al mulig grund til at være på vagt på vegne af nogle af de allermest sårbare borgere i vores samfund. Og for deres hårdt prøvede pårørende.
I Epilepsiforeningens rådgivning hører vi dagligt eksempler på manglende viden og faglighed, dårlig sagsbehandling samt for ringe økonomi i kommunerne til reelt at løfte den her opgave rimeligt.
Foreningen har i solide medlemsundersøgelser afdækket, at mange pårørende ”slår sig” i kontakten til de myndigheder, der egentlig skulle hjælpe.
“Helt uacceptable og uværdige forhold som vi ikke kan være bekendt i vores nutidige moderne samfund.”
Epilepsiforeningen
Ankestyrelsens omgørelsesprocenter taler sit tydelige sprog om problemer med retssikkerheden.
Der bringes jævnligt beretninger, hvor mennesker med epilepsi på botilbud er blevet fejlmedicineret, om psykisk og fysisk vold mod personale og beboere, om mennesker med handicap, der bliver syge af langstrakte forløb i kommunen samt om børn og unge med handicap, der mistrives og ikke kommer i skole i årevis. Helt uacceptable og uværdige forhold som vi ikke kan være bekendt i vores nutidige moderne samfund.
Epilepsiforeningen er en blandt mange kritiske organisationer, der i årevis har råbt op om svigt i systemet og behovet for handling.
Historisk rapport
Hvor galt det kan gå, hvis myndighederne bare lader stå til og ikke reagerer på opråb og advarsler, dokumenterer en rapport, som for nyligt blev lagt frem, hvor historikere afdækker forholdene for borgere anbragt inden for særforsorgen i 1933-1980, og hvor der er nogle grelle eksempler på overgreb, som mennesker blev udsat for under det daværende særforsorgen.
Rapporten fra historikerne, som er blevet lavet på opdrag af socialministeren, fortæller om vold, seksuelle overgreb, unødig brug af magt og tvangssterilisering mod blandt andet såkaldte ”åndsvage” og ”epileptikere”.
Selvom man vidste, at forholdene var uacceptable – også set med datidens briller – blev der dengang ikke grebet ind.
Den kommende tid vil vise, om vi har lært af historien og forstår, at der skal handles, når man oplever svigt i systemet. Eller om en socialminister år ud i fremtiden igen må bede historikerne dokumentere, hvad der gik galt, og hvordan personer er blevet svigtet og nedværdiget i systemet.
Kilde
Epilepsiforeningen
