Med udgangspunkt i Epilepsiforeningens medlemsundersøgelse om skolen, ser Epilepsiforeningens formand, Lone Nørager Kristensen, i dette debatindlæg på, hvordan det går med inklusionen: ”Der er gået over et år uden handling på problemerne med inklusionen. Det skal vi holde politikerne fast på”, siger hun
Epilepsiforeningens formand, Lone Nørager Kristensen, efterlyser klare udmeldinger og handling fra politikernes side omkring inklusion i folkeskolen. Foto: Per Vad
Af Lone Nørager Kristensen
lone@epilepsiforeningen.dk
Vi skal som samfund sikre os, at alle børn trives i skolen, uanset om det er på en folkeskole, friskole eller en specialskole. Derfor er det vigtigt, at vi får inklusionen til at fungere. I denne udgave af magasinet ser vi på forældres meget forskellige oplevelser med skolen, og tager i den forbindelse også et kig på, hvad vi kan vente os af den nye Børne- og Undervisningsminister.
Spørger vi jer forældre, så er svaret, at I grundlæggende er tilfredse med et skolesystem baseret på inklusion, men at der er brug for mere støtte til børn med epilepsi i skolen, hvis de skal kunne klare sig på lige fod med deres kammerater. Men det halter lidt med den støtte. Derfor er inklusion og børns trivsel generelt et varmt emne for tiden.
Senest har Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye været i samråd om emnet mistrivsel, hvor han har udtalt, at nu skal vi passe på, at vi ikke gør børnene sygere, end de er, og møder børn med diagnoser og medicin, som bare har brug for pædagogik og mere voksenkontakt. Og her har han nok en pointe. For hvorfor er det, at antallet af ADHD og psykiatriske diagnoser pludselig er eksploderet? På seks år er der sket en stigning på 50 procent i antallet af børn, der modtager ADHD-medicin. Her skal vi være opmærksom på, at vi ikke blander det hele sammen og forveksler livets almindelige op- og nedture med reelle psykiske problemer, siger ministeren. Det kunne der sikkert være noget om.
Ministeren rettede også opmærksomheden mod den megen skærmtid, som mange børn har i dag. Og her er der også noget om snakken. Eksperter peger på, at det har konsekvenser med alt den tid foran skærmen. Er det rigtigt? Hvem ved? Men mon ikke at almindelig sund fornuft fortæller de fleste, at børn har bedre af at bruge deres krop og løbe og lege end at sidde og glo på en skærm i mange timer. Men det ændrer ikke ved, at der var noget politikerne skulle gøre.
For over et år siden udkom den solide rapport ”Evalueringen af inkluderende læringsmiljøer og specialpædagogisk bistand”. Den slog klart fast, at der er store problemer med inklusionen i folkeskolen, hvor man sender så mange børn som muligt ind i folkeskolen, og færre kommer på specialskoler. Og det er det, som er sagen. At inklusionen ikke fungerer. At der var noget, som politikerne skulle gøre. Rapporten kalder på handling. Uanset om det måske er stukket af med diagnoser, og uanset om forældrene burde hanke lidt op i sig selv og sørge for, at deres børn ikke bruger for meget tid foran skærmen. Men der kommer ikke nogen klare udmeldinger. Vi venter stadig.
I Epilepsiforeningen har vi lavet vores egen undersøgelse, der viser, at mange børn med epilepsi, som går i den almindelige folkeskole, har betydelige faglige vanskeligheder. Her taler de om problemer med udtrætning, hukommelse og indlæringsvanskeligheder. Samtidig viser undersøgelsen, at forældre til børn, der går på en specialskole, er de mest tilfredse. Der er sikkert ikke nogen nem løsning. Men der er gået over et år uden handling på problemerne med inklusionen. Det skal vi holde politikerne fast på.
Kilde
Indlægget har været bragt som leder i “Epilepsi nr. 2 2023”.