Er jeg den eneste som er træt af larmen…?

15.06.2010

Og hvilken larm kan det monstro tænkes jeg mener? Er det larmen fra de mange biler som jeg dagligt møder på vej til arbejde iført min citybike? Er det larmen fra den alt for høje rockmusik jeg udsætter mine ører for i min Ipod? Eller er det den infernalske støj Vuvuzelaerne afgiver, når man forgæves forsøger at nyde en af de mange kampe i VM i Sydafrika?
Næ; jeg tænker såmænd på den ”larm” som vi oplever sive ud af sprækkerne alle steder, og hvor personer med funktionsnedsættelser hænges til tørre som ansvarlige for stort set alle økonomiske ulykker hertillands.
Så i stedet for billedet af Stein Bagger som et symbol på finanskrisen, ser jeg nu for mit indre en ung mørklødet, homoseksuel spastisk lammet mand i en kørestol uden noget verbalt sprog (for nu at køre minoritetstanken helt ud…)
Ifølge wikipedia kan man på et fjernsyn med equalizer udnytte at vuvuzelaens lyd har en frekvens på 233 hertz – hvis man dæmper 300 Hz-båndet og skruer op for nabobåndene, kan man næsten helt slippe for vuvuzela-lyd.
Gad vide om den mulighed kunne overføres til noget af den tungetale vi oplever fra vores politikere og embedsmænd i disse tider? Og om man på den måde kunne få sig talt lidt mere ind til kernen i budskaberne?
For hvad var det egentlig der skete? Hvor knækkede kurven og hvornår holdt man op med at tale pænt til og om hinanden?
Problemet er såmænd alvorligt nok til at man i det mindste burde tage de berørte personer alvorligt og prøve at udvise et minimum af empati. For man må da ikke håbe at ordet er gået af mode?
Empati kan naturligvis også være situationsbestemt: Jeg læste at kampen Holland – Danmark koster 911 mio kr. i tabt arbejdsfortjeneste, fordi folk får fri til at se kampen.
Det er ca. 4 ½ gange så mange penge som regeringen regner med at spare på det meget omtalte regelsæt for forældre til børn med handicap. Så fodbold går vi alle i kollektiv ekstase over – men rummelighed til at hjælpe de her svært belastede familier kniber det åbenbart med. Tankevækkende….
I den forgange uge synes jeg især det har været befriende at Det Centrale Handicapråd har udsendt en pressemeddelelse med et budskab til alle politikerne om at tænke sig grundigt om før de udtaler sig for skråsikkert om dette og hint på handicapområdet. Man kan læse den fulde ordlyd her
Vi må håbe at nogen lytter – det trænger vi alle til….
Vh.
Per Olesen, socialrådgiver