Tanker til overvejelse i skolernes sommerferie…

Skolernes sommerferie står for døren, og forventningens glæde blandt eleverne er utvivlsomt stor. Og heldigvis er det langt de fleste af dem, som glæder sig til at komme i skole igen efter ferien: Et højere klassetrin, nye bøger, nye fag, måske endog nye lærere… Kort sagt nye udfordringer og ny udvikling og den ukuelige nysgerrighed og lærevillighed som kendetegner børn.
Og måske skal vi også som forældre til børn med epilepsi indstille os på nye udfordringer i skolen? Kommunernes Landsforening har sammen med Regeringen lavet en aftale om undervisning af de børn, som hidtil har gået på specialskoler, i specialklasser eller ”blot” fået støtte i den almindelige undervisning.
Baggrunden er trist: Udgifterne er ifølge kommunerne for høje. Altså den sædvanlige sang, som handler om hvad ting koster snarere end kvalitet for pengene.
Umiddelbart kan man dog opfatte aftalen positiv. I korte træk handler den om, at man ønsker at Folkeskolen skal inkludere flere af de børn, som hidtil har været visiteret til special-tilbuddene. Man kunne altså læse aftalen som en ambition om, at skabe en mere rummelig Folkeskole. En Folkeskole, som bedre inkluderer børn med specialpædagogiske behov. En Folkeskole som både dækker de specialpædagogiske behov og samtidig skaber forståelse, accept af og ligeværd for mennesker med handicap.
Jeg tolker desværre aftalen lidt anderledes. Aftalens ordlyd siger blandt andet: ”(…) målsætningen om inklusion bidrager til en reduktion af den andel af ressourcerne, der anvendes til specialundervisning.” Formålet med aftalen ser desværre ud til at være besparelser snarere end at afhjælpe specialpædagogiske behov bedre og med større kvalitet.
I den pause fra undervisningen, som sommerferien udgør, vil jeg opfordre politikere til at tænke efter:
Kan det virkelig passe, at vi som det højt udviklede vidensamfund vi er i dag, ikke kan finde en undervisningsmodel, som tager præcist udgangspunkt i det enkelte barns behov?
Er den rigtige horisont for tilrettelæggelse af vores børns undervisning næste års kommunale budget?
Er det ikke bedst for os som samfund, hvis alle får mulighed for at udvikle sine evner maksimalt?
Af Lone Nørager Kristensen, Landsformand