En skotsk undersøgelse har vist, at et stykke af Mozarts musik kan mindske den epileptiske aktivitet i hjernen. Vi har spurgt to dansker forskere om musiks betydning for epilepsi
På The Royal Hospital for Sick Children i Edinburgh har forskere med EEG målt hjernens elektriske aktivitet hos 45 børn med epilepsi, mens børnene lyttede til musik. Når børnene lyttede til de første fem minutter af Mozarts sonate for to klaverer i D-dur, kunne forskerne se et markant fald i den epileptisk aktivitet i hjernens elektriske signaler. Som kontrol prøvede man også med andre stykker musik, men intet havde samme virkning som wienerkomponistens klaversonate. Du kan opleve klaversonaten i ovenstående video.
De skotske forskere konkluderer, at ”denne undersøgelse bekræfter en anti-epileptisk effekt af Mozarts musik på EEG hos børn.” Men de tilføjer, at hvis man vil sige noget om anvendelsen af Mozart-terapi i behandlingen af medicinresistent epilepsi, så kræver det yderligere undersøgelser.
DR strammer overskriften
Undersøgelsen er bl.a. blevet omtalt af DR, der gav den overskriften ”Banebrydende forskning: Mozart kan forhindre epileptiske anfald”. Men den overskrift holder ikke påpeger professor i neurovidenskab og professor i musik Peter Vuust, for undersøgelsen siger ikke noget om anfald.
”Det kan den ikke, og jeg ville være meget forsigtig med at bruge det som alternativ behandling. Artiklen påviser, at der er en lille nedsættelse af antallet af spikes,” siger Peter Vuust, der er leder af Center for Music in the Brain på Aarhus Universitet.
Vi har også talt med professor og hjerneforsker Troels Wesenberg Kjær, der er overlæge ved Neurofysiologisk Afdeling på Roskilde Sygehus og professor ved Københavns Universitet. Han advarer mod automatisk at sætte lighedstegn mellem spikes og anfald:
”Vi ved ikke om spikes er godt eller dårligt. Man skulle umiddelbart tro, at spikes er noget grimt noget, og hvis man har meget af det grimme, så får man flere anfald. Men det er ikke helt sikkert at det passer. Det er noget, man har diskuteret i årevis”, siger hjerneforskeren.
Der er dog nogle ting, der tyder på, at færre spikes på EEG-målingen kan betyde færre anfald, fortæller den københavnske forsker. For når man giver epilepsipatienter stesolid for at bremse anfald, så kan man måle færre spikes.
Nogen får anfald af lyde
Hvis man vil se, om Mozart kan gøre en forskel for ens egen eller ens barns epilepsi, hvordan gør man så det?
Man skal starte med at finde ud, hvornår man typisk har anfald og så lytte til det i de perioder, svarer Troels Kjær: ”Hvis man har natlige anfald, så tror jeg ikke det er nok, bare at lytte til Mozart inden man går i seng, så tror jeg, man skal spille det hele natten”, siger han og minder om, at hørelsen – i modsætning til de andre sanser – også virker under søvnen.
Hvis der er musik, der måske kan dæmpe anfaldstendensen, så kunne man måske også forestille sig, at der er musik, der kan fremprovokere anfald. Det kan Troels Kjær godt forestille sig, men han kender ikke noget forskning, der siger noget om det.
Ligesom der er visse epilepsipatienter med en lysfølsom epilepsi, hvor flimrende lys kan fremprovokere et anfald, så er der også få patienter med refleksepilepsi, der kan få anfald af lyde, fortæller han:
”For langt de fleste epilepsipatienter har musik ingen betydning, men der findes nogle få epilepsipatienter, hvor anfaldene kan påvirkes af forskellige rytmer. Det kan for eksempel være i form af remser, trommer eller musik. Og hos de patienter gælder det om at undgå de rytmer.”
Kilde
Epilepsiforeningen og Science Direct og DR
