”Det føltes som om der var en, der holdt mig for munden”

11-årige Nicholas har i en skolestil fortalt, hvordan han oplevede sit epilepsianfald. Vi har fået lov til at bringe hans korte stil, ”Anfaldet”

Af Nicholas Jessing

Den gang jeg var 10 år, fik jeg et anfald. Det var aften, og blev længe oppe. Da klokken var 11, gik jeg i seng. Det føltes som om der gik kort tid, før jeg gik et anfald. Jeg vidste ikke, hvad det var. Jeg lå og ruskede, og jeg prøvede at kalde på min mor og far, men det kunne jeg ikke. Det var kun en lille svag stemme, der kom ud. Jeg slog hovedet ind i væggen, og jeg blev bange. Men lige pludselig faldt jeg i søvn.

Da klokken var 5 om morgenen, vågnede jeg og kunne høre min mors og fars stemme, men jeg kunne ikke bevæge mig. Det føltes som om, jeg ikke fik lov til at være i mig selv. De bar mig op, og jeg hang som en slatten broccoli, de puttede vand i mit hoved. Det føltes som om der var en, der holdt mig for munden. Ambulancen kom, og jeg blev kørt til hospitalet. Det føltes som om, jeg var ved at være ved min ende.